Skattestyrelsen mod Bech-Bruun – forstå sagen på 2 minutter
Skattestyrelsen mod Bech-Bruun
Du har nok – som jeg –læst i pressen, at Skattestyrelsen (staten) har anlagt en sag mod advokatfirmaet Bech-Bruun med påstand om at de skal betale ca. 770 mio. kr. i erstatning til staten for en del af det tab staten har lidt som følge af udbytteskandalen. Inklusive renter løber kravet ifølge pressen op i ca. 1,2 mia. kr. Alt det følgende er alene baseret på information læst via aviserne og internettet. Formålet med denne artikel er at give dig den juridiske vinkel på sagen, således at du forstår sagen bedre.
Sagen helt kort:
Fra pressen: Bech-Bruun fik en henvendelse fra en tysk bank (North Channel Bank) tilbage i 2014/2015 på tysk. Ønsket var en juridisk vurdering af en påtænkt handling fra North Channel Bank’ side. Rådgivningen blev leveret til North Channel Bank af en advokat hos Bech-Bruun. Advokaten fandt i essens ikke at det påtænkte var specielt kritisabelt.
Skattestyrelsen (Kammeradvokaten) har betegnet beskrivelsen som en ’klam skattefidus’ (som) ’… allerede ved første øjekast (..var..) både juridisk og moralsk gråzone’.
Bech-Bruun tilbage i 2014 og 2015.
I dag:
På CVR.dk ses, at Bech-Bruun i dag er et P/S (advokatpartnerselskab). Det ses, at startdatoen var 2017. Det ses CVR.dk, at Bech-Bruun P/S blev stiftet i 2017. Indskuddet var eksisterende virksomhed med en værdi på ca. 11 mio. kr. Det ses at den stiftende virksomhed hed Bech-Bruun I/S, CVR 25089944.
I 2014 / 2015:
På tidspunktet for rådgivningen omfattet af sagen var Bech-Bruun et såkaldt interessentskab. I et I/S hæfter alle interessenter (ansvarlige deltagere) som bekendt personligt og solidarisk for krav, som et interessentskab ikke kan betale. På CVR.dk ses, hvem der var fuldt ansvarlige.
(Jeg har ingen viden om, hvem Skattestyrelsen har anlagt sag i mod, jeg viser blot dette faktum til din information.)
Kan man i falde et erstatningsvar over ’Danmark’ når man rådgiver en tysk bank?
Erstatning i kontrakt
Hvis vi to indgår en rådgiveraftale, hvor du er klient, og jeg som advokat som led i rådgivningen udøver en skadegørende handling overfor dig, så er forholdet ’i kontrakt’ – fordi vi har et aftaleforhold.
Vores aftale kan regulere forholdet nærmere, indeholder vilkår, m.v.
Erstatning udenfor kontrakt
Retssagen handler ikke om et aftaleforhold mellem Bech-Bruun og Skattestyrelsen. Vi taler altså ikke om erstatning i kontrakt.
Vi er derimod indenfor det modsatte: erstatning udenfor kontrakt.
Mere om ansvar udenfor kontrakt
Hvornår bliver man erstatningsansvarlig udenfor kontrakt.
Kan man i falde et erstatningsansvar alene ved at skrive et notat til en tysk bank, som herefter selv handler i Danmark og selv påfører Skattestyrelsen et tab (hypotese: for vi ved det jo ikke endnu). Ja, det kan man sådan set godt.
Min ’gamle’ professor ved skatteret på Århus Universitet, Jan Pedersen, som var og er en fantastisk formidler, har i pressen udtalt sig meget rammende: Man er ansvarlig, hvis man handler på en bebrejdelsesværdig måde, og det forårsager et tab hos en anden.. Og det i øvrigt er påregneligt at tabet vil ske..
Hermed rammer han grundbetingelserne ind for erstatningsansvaret udenfor kontrakt og for retssagen:
At handle bebrejdelsesværdigt – det handler om culpa
For at rejse et erstatningskrav mod Bech-Bruun skal Skattestyrelsen først finde et ansvarsgrundlag. I Danmark baseres det på den såkaldte culpa-regel. Det er latin og kan oversættes med skyld, brøde, uagtsomhed, synd.
Har Bech-Bruun forbrudt sig mod reglen, handlet uagtsomt / uforsvarligt, så er ansvarsgrundlaget overfor Skattestyrelsen til stede.
Har Bech-Bruun tilsidesat culpa-reglen og handler uagtsomt ved at afgive sit notat, eller har han ikke. Læs kommende artikler i dette lys.
Men der er nogle undtagelser
Der skal mere til – handlingen skal være årsag til et tab
Årsagen
Det handler om at skabe en forbindelse mellem den kritisable handling fra Bech-Bruun’ side og så det lidte tab.
Det er muligt, Østre Landsret finder, at Bech-Bruun har handler dadelværdigt. Men hvis der ikke er en forbindelse mellem det dadelværdige til det senere tab, så er man jo ikke årsagen til tabet. Uanset Bech-Bruun måtte have handlet dadelværdigt.
Det kaldes årsagsforbindelse.
Det er en betingelse i dansk erstatningsret, at (mine ord) der er årsagsforbindelse mellem Bech-Bruun’ (påståede) dadelværdige handling og det senere opståede tab for Skattestyrelsen.
Er det Bech-Bruun’ rådgivning til North Channel Bank, der forårsager det senere tab for Skattestyrelsen, eller er det ikke. Læs også kommende artikler om sagen med dette spørgsmål in mente.
Der skal mere til – der skal være et tab
Det synes jo umiddelbart tydeligt for enhver, at der er et tab. Den danske stat (Skattestyrelsen) har jo tabt en masse milliarder. Men der er en detalje: Skattestyrelsen rejser et krav som – som jeg forstår det – baseres på at Skattestyrelsen har mistet penge på at indgå et forlig med den tyske bank, North Channel Bank. Dette er i essens fremført af Bech-Bruun, har jeg forstået. Argumentet er nok, at Skattestyrelsen jo bare kunne have forfulgt hele kravet overfor banken, og ved ikke at gøre dette, har Skattestyrelsen jo selv skabt tabet. (Denne sætning er en antagelse baseret på, hvad der står mellem linjerne.)
Måske har Bech-Bruun en pointe her. Måske ikke. Man kan også se den fra en anden vinkel: Når Bech-Bruun først argumenterer om tabet og dets opgørelse, så anerkender Bech-Bruun i virkeligheden, at der godt kunne være et grundlag for et krav. Vi er jo nede i undtagelserne. Men på den anden side, er Bech-Bruun jo nok lidt tvunget til det, når man bliver sagsøgt af Skattestyrelsen, så det kommer hele vejen rundt.
I kommende artikler om sagen, hvor du læser om argumenter omkring tabet, dets størrelse, m.v. så handler det ganske givet om denne diskussion. Har Skattestyrelsen selv forårsaget tabet ved at indgå forliget? Spændende.
Det skal også være påregneligt at tabet ville ske.
Påregneligt? Ja. Betingelsen er, at Skattestyrelsen skal bevise, at Bech-Bruun burde kunne indse, at Bech-Bruun’ rådgivning kunne medføre, at tabet ville opstå.
Skattestyrelsen har lagt ud med at betegne hele beskrivelsen fra North Channel Bank som en ‘klam skattefidus’ som man allerede ved første øjekast kunne se var i den juridiske og moralsk anstødelige zone. Mon ikke Skattestyrelsen dermed fra starten af, arbejder på at få ind i hovedet på Østre Landsret, at det var jo helt åbenbart for enhver normalt tænkende advokat, at det her var et scam og dermed var det påregneligt, alt hvad der skete. Måske. Gør din egen konklusion.
Vurderingen er helt essentiel. Vi vil ganske givet hører historier om dette spørgsmål i kommende referater fra sagen.
Der må ikke foreligge egen skyld.
Er Skattestyrelsen selv skyld i tabet, fordi de ikke – som ‘påstået’ – holdt øje med ’noget som helst’; fordi ’systemerne ikke virkede’ (?) Fordi der kun ’sad 1 mand med alle sagerne’.
Egen skyld handler om at bebrejde den, der rejser kravet: ’Du er jo selv skyld i det..’. Og dermed kan argumentet påvirke resultatet i sagen.
Du kommer helt sikkert til at høre referater til dette argument i den lange retssag.
Spændende at følge
Sagen fylder en del.
Det er ikke hver dag, man får indblik i den slags sager. Og det bliver selvfølgelig super spændende at følge sagen i Østre Landsret uanset sagen naturligvis ikke slutter der, men efterfølgende fortsætter i Højesteret, uanset ’hvem der vinder’.. Det vil jeg godt vædde en citronmåne på.
Ovenfor har jeg forsøgt at give dig viden til bedre at forstå, hvordan man argumenterer i en erstatningssag, hvor påstanden er, at en skadevolder har forvoldt et tab hos en skadelidt udenfor et aftaleforhold. Jeg håber du hermed bedre, kan følge sagen og dens detaljer med spænding.
Du er velkommen til at stille spørgsmål nedenfor.
(c) Jacob Tøjner