Selskabskapital – pligt til indbetaling af restindskud
Selskabskapital – pligt til indbetaling af restindskud
Selskabskapital – pligt til indbetaling af restindskud – behandles i Selskabslovens § 33, stk. 2 og § 33, stk. 3 samt § 34.
Der er tale om en indbetalingspligt.
Når det centrale ledelsesorgan i Selskabet anmoder om indbetaling, skal kapitalejeren foretage indbetaling på en kapitalandel.
Fristen for indbetaling
Det følger af § 33, stk. 2 i selskabsloven, at fristen for betaling er mindst 2 uger. Man kan dog fastlægge en længere frist i vedtægterne, men den må ikke overstige 4 uger.
Man kan altid indfri, når man har lyst
En kapitalejer har til enhver tid ret til at betale det udestående beløb på en kapitalandel, uanset at det centrale ledelsesorgan ikke har fremsat anmodning herom. Kapitalejeren skal da indbetale det fulde udestående beløb på den pågældende kapitalandel, medmindre vedtægterne bestemmer andet.
Altså udgangspunktet er ligesom ikke at du indbetaler i små salamiskiver. Alt medmindre vedtægterne bestemmer andet. Den sidste sætning bør iværksætte eftertanke om du burde stille krav herom i vedtægterne. Du skal i hvert fald inden beslutningen overveje det administrative besvær forbundet med at kapitalejere indbetaler ”100 kr. om måneden”.
Hvad sker hvis man ikke indbetaler restindskud.
Har en kapitalejer undladt rettidigt at efterkomme det centrale ledelsesorgans krav om indbetaling af udestående beløb på en kapitalandel, kan kapitalejeren ikke udøve sin stemmeret på generalforsamlingen for nogen del af sin kapitalpost i selskabet, og den pågældendes kapitalpost anses ikke for repræsenteret på generalforsamlingen, før beløbet er indbetalt og registreret i kapitalselskabet. Det følger af Selskabslovens § 34, stk. 2.
Dette gælder dog ikke retten til udbytte og andre udbetalinger samt retten til nye kapitalandele ved kapitalforhøjelse. Det centrale ledelsesorgan kan modregne kapitalselskabets krav på indbetaling af kapitalen i udlodninger fra selskabet, som den pågældende kapitalejer er berettiget til som kapitalejer.
Ikke udøve sin stemmeret på generalforsamlingen for nogen del af sin kapitalpost
Nej – ikke for ‘nogen del’ af sin kapitalpost. Ejer jeg både A-aktier og B-aktier, for eksempel med divergerende stemmeret; og med en hængende indbetalingspligt, og misligholder jeg på A-aktierne, men ikke på B-aktierne, så kan jeg hverken stemme på A-aktierne eller på B-aktierne.
Hvornår kan selskabet bære krav på indbetaling af restindskud DIREKTE i fogedretten?
Selskabsloven er (selvsagt) tom for vejledning herom, men slår blot fast at der er tale om en fordring mellem selskabet og kapitalejeren (der skylder).
Med andre ord må vi forbi anden lovgivning om fordringer, og her følger det af Retsplejelovens § 478, at vil vi have adgang til umiddelbar behandling af fordringen i Fogedretten, så må vi sørge for at have hjemmel hertil i stiftelsesdokumentet. Hvis der er hjemmel, så kan vi godt.
Vi sørger altid for denne hjemmel, såfremt I stifter for eksempel aktieselskab med delvis indbetaling hos os.
