Rettighedsfrakendelse – Advokater?
Advokaten:
Jeg er selv advokat. En advokat beskikkes af justitsministeren. Beskikkelsen kaldes også en ’bestalling’. Advokatbestalling.
Dette er en rettighed. (Retsplejelovens § 119). Man må kun kalde sig advokat, hvis man fortsat er beskikket af justitsministeren.
Det følger af Retsplejelovens § 120, at personer, der ikke har fået beskikkelse som advokat, (og personer, der er udelukket fra at udøve advokatvirksomhed), eller hvis ret hertil er ophørt … (ikke) må … betegne sig som advokat! Med andre ord er betegnelsen advokat beskyttet. Rettighedsfrakendelse handler om at miste denne rettighed. Hvis du tænker på advokat Lise Roulund er det ikke underligt. Læs mere om mine overvejelser omkring pågældende her.
Rettighedsfrakendelse – Hvis retten hertil er ophørt?
Rettigheden kan mistes:
For advokaten gælder følgende: Beskikkelse kan nægtes den, der er dømt for strafbart forhold, såfremt forholdet
- begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve advokatvirksomhed eller
- gør den pågældende uværdig til den agtelse og tillid, der må kræves til udøvelse af advokatvirksomhed.
- + (Straffelovens § 78, stk. 3, gælder tilsvarende.)
Hvis man læser artiklen om advokat Lise Roulund eller overvejer advokat Dyhrs handlinger beskrevet i dokumentaren, ligger konklusionen vist ret klart.
Photo by the blowup on Unsplash
Rettighedsfrakendelse – Rettigheden kan mistes, hvis man dømmes for et strafbart forhold?
For eksempel medvirken til hvidvask.
Rettighedsfrakendelse kan være konsekvensen af en straffedom. Hvis nu man straffes for medvirken til hvidvaskning, eller straffes for andre mulige strafbare forhold, som for eksempel at medvirke til skattesvig ved at dække over fakturafabrikker (læs mere her) og falske faktura ved som kurator at arbejde for nedlukning af selskaber uden store spørgsmål og politianmeldelser, eller ved at videregive og/eller udlevere oplysninger til en sigtet i strid med Retsplejelovens klare regler herom. (Læs mere her) (Læs om advokatrådets politianmeldelse).
Rettighedsfrakendelse – Den erhvervsdrivende!
Styrket indsats over for økonomisk kriminalitet
Udenfor advokatregi strammede man reglerne allerede i 2013 med lovforslaget #164 fra 2012.
Man kaldte forslaget for ’Styrket indsats over for økonomisk kriminalitet’ – med andre ord er der ikke behov for nye regler.
De findes, de skal blot tages i brug. Den Sorte Svane viser os, at selvom reglerne findes, virker de åbenbart ikke præventive for alle.
Rettighedsfrakendelse – Straffelovens § 78
Hvem kan frakendes?
Udgangspunktet er, at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse – under visse betingelse. Men Martin Malms aktiviteter som direktør krævede ingen særlig offentlig autorisation eller godkendelse. Hvad angår Martin Malm, skal vi ned i straffelovens § 79.
Rettighedsfrakendelse – Straffelovens § 79
Rettighedsfrakendelsen – som sådan
I straffelovens § 79, stk. 2 ser vi, at der kan ske frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Frakendelsen omfatter altså muligheden for at være f.x. direktør i et anpartsselskab – men fjerne ikke muligheden for at eje et anpartsselskab. Alt handler om ledelsen af anpartsselskabet.
Frakendelsen omfatter også muligheden for at sidde i ledelsen i et kapitalselskab i udlandet.
Frakendelsen sker enten på tid optil 5 år, eller som ved ’forvaring’, ind til videre.
Overtræder man frakendelsen, dvs. fortsætter man med at udøve en virksomhed som man er frakendt, straffes man med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Rettighedsfrakendelse – Stråmanden
Hvad er en stråmand?
En stråmand er en person, der bliver sat ind i et selskabs ledelse – for eksempel som ene-direktør – hvor vedkommende fungerer med navn, men ikke af gavn. Stråmanden ser ud som en ny direktør, men reelt er det hovedmanden, for eksempel pågældende, der ovenfor har mistet rettigheden til at sidde som direktør, der trækker i alle tråde. Dermed overtræder hovedmanden frakendelsen. Men hvad med stråmanden?
Hvordan straffes stråmanden?
Dermed overtræder hovedmanden frakendelsen. Og som du lige læste, kan hovedmanden herefter straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Men hvad med
stråmanden? (Læs mere her: )
Rettighedsfrakendelse – Medvirken.
Stråmanden medvirker til at hovedmanden overtræder frakendelsen
Stråmanden medvirker til at hovedmanden overtræder frakendelsen.
Uanset stråmanden ikke er frakendt retten, så ved stråmanden jo godt, at han/hun blot ’’… er skrevet ind …’’ i selskabet fordi hovedmanden i en periode ikke kan sidde i ledelsen. Det er medvirken og det er strafbart efter præcis samme målestok, som den der gælder for hovedmanden. Alt dette følger af straffelovens § 23.
Medvirker TV2 i Den Sorte Svane
Det er et interessant synspunkt, som netop er kommet til overfladen. (Læs mere)