Nordic Waste: Begrænset hæftelse for kapitalejeren
Nordic Waste er et aktieselskab. I et aktieselskab hæfter kapitalejerne ikke personligt for aktieselskabets forpligtelser, men alene med deres indskud! Det slås fast allerede i paragraf 1 i Selskabsloven. Den begrænsede hæftelse er således det afgørende kendetegn for et aktieselskab eller et anpartsselskab. Driften baseres på den indskudte kapital. Det er den kapital, som kapitalejeren har indskudt i selskabet.
Det beskrevne gælder også, såfremt kapitalejeren selv er et selskab og ikke en person.
Kan kapitalejeren hæfte på andet grundlag?
Spørgsmålet er, om kapitalejeren kan hæfte på andet grundlag end indskuddet af kapital.
På grund af et løfte
Aktionæren kan have afgivet et løfte om at hæfte for eksempel sammen med selskabet, hvilket jo ofte ses overfor Banken i form af en kaution. Men i den situation er det jo ‘løftet‘, der danner grundlag for at aktionæren hæfter. Det er altså ikke det forhold, at han/hun er aktionær.
På grund af et ledelsesansvar
Aktionæren kan sidde i ledelsen af selskabet og kan derfor som enhver anden i ledelsen i falde et erstatningsansvar, hvis han/hun har handlet uagtsomt. Men også i den situation, er det ledelsesansvaret, der er den udløsende faktor for ansvar, og altså ikke det forhold, at han/hun er aktionær.
På grund af sammenblandet økonomi
Aktionæren kan i helt særlige tilfælde hæfte, som følge af sammenblandet økonomi med selskabet eller tilsvarende, altså situationer, hvor man kan kan sige at forholdet mellem aktionæren og virksomheden er som een; det er meget sjældent set, for eksempel i dommen overfor Midtfyns Festivalen i 1997, hvor et andet selskab kom til at hæfte overfor Midtfyns Festivalens skattegæld. Dommen tages til indtægt for såkaldt hæftelsesgennembrud, hvilket jeg ikke skal gøre mig til herre over at vurdere, men under alle omstændigheder ses jo at argumentet også blot kan være at det er ansvarspådragende at sammenblande to selskabers økonomier så meget at ingen – ej heller Skat – kan finde ud af hvem, der ‘ejer hvad’ m.v. Læs mere om særlige hæftelser indenfor Skat her.
Netop indenfor miljøretten har der været fortalere for at statuere at forureneren bag forureneren skal kunne tilpligtes at betale. Denne drøftelse er pågået i mere end 20 år, uden at lovgiver på noget tidspunkt har gjort tiltag til at skabe en hjemmel for forholdet i loven. Også indenfor dette felt ender man i semidiskussioner, der går på at der er et andet grundlag for at rette krav end blot det forhold at man er kapitalejer.
Hvorfor er det sådan her?
Helt tilbage fra Romerriget genkender vi selskabsformer. I 1200 tallet defineres selskaber som noget selvstændigt i forhold til fysiske personer. I 1600-tallet fremkommer de første kompagnier ‘Ostindiske kompagnier’ og omsider i 1917 opstår den første ‘Aktieselskabslov’. Denne justeres grundlægger i 1930’erne og i 1973. 1973 loven fortsætter (med justeringer) indtil den nuværende Selskabslov træder i kraft i 2010.
Begrænset hæftelse i alle disse ‘love’ og regulativer er en grundlæggende egenskab ved kapitalselskaberne. Og man kan med rette spørge hvorfor? Læs mere om kapitalselskaber her.
Tiltrækning af investorer
Princippet om begrænset hæftelse er helt afgørende for at tiltrække investorer og skabe et mere stabilt og risikofrit miljø for aktionærer. Uden den begrænsede hæftelse ville ingen investere i danske selskaber. Og dermed ville dansk erhvervsliv være slut, ligesom en mængde arbejdspladser ville forsvinde.
Fem grunde til, hvorfor kapitalejeren ikke hæfter
Separation mellem virksomhedens og ejernes formue: Aktieselskabet er en juridisk enhed, der anses for at have en selvstændig juridisk eksistens adskilt fra ejerne. Dette betyder, at selskabet og dets formue er adskilt fra aktionærernes personlige formue. Aktionærer hæfter kun for deres investering i selskabet og har ikke personligt ansvar for selskabets gæld ud over det beløb, de har investeret.
Tiltrækning af kapital:
Begrænset hæftelse er afgørende for at tiltrække investorer. Potentielle aktionærer er mere tilbøjelige til at investere, når de ved, at deres risiko er begrænset til det beløb, de har investeret i selskabet. Dette skaber en mere attraktiv investeringsmulighed og tilskynder til kapitaltilførsel, hvilket er afgørende for selskabets vækst og udvikling, og samfundets udvikling.
Stimulering af iværksætteri:
Begrænset hæftelse tilskynder iværksættere til at tage risici og starte nye virksomheder. Når personlig formue ikke er direkte truet af selskabets forpligtelser, er det mere sandsynligt, at iværksættere og investorer tager chancer og deltager i nye ventures. Dette bidrager til at skabe et dynamisk erhvervsmiljø og bidrager til samfundsudviklingen.
Lettelse af handel med aktier:
Begrænset hæftelse gør det lettere at handle med selskabets aktier på børser og markedet generelt. Investorer er mere villige til at købe og sælge aktier, når de ved, at deres risiko er klart defineret og begrænset til det investerede beløb.
Klarhed og gennemsigtighed:
Begrænset hæftelse bidrager til klarhed og gennemsigtighed i forholdet mellem selskabet og dets aktionærer. Aktionærer ved præcis, hvor meget de potentielt kan miste, og dette skaber tillid og stabilitet i forholdet mellem selskabet og dets investorer.
Samlet set tjener princippet om begrænset hæftelse som et grundlag for moderne virksomhedsstrukturering og spiller en central rolle i at styrke kapitalmarkedet og fremme økonomisk vækst.
