Hvem skal momsregistreres?
Momsregistrering; Hovedreglen er, at alle afgiftspligtige personer (Erhvervsdrivende), der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skat. Afgiftspligtige personer er alle juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Her beskæftiger vi os med selskaber.
Hvornår skal man anmelde momsregistrering?
Man skal anmelde til momsregistrering senest 8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed. Vi beskæftiger os ikke med omsætninger under 50.000 kr.
Hvad nu med gæld? Skattegæld? Momsgæld? Tidligere konkurs? Hvad så?
Udgangspunktet er, at Told- og Skat kan nægte momsregistrering eller pålægge en virksomhed at stille sikkerhed.
1. Dig, der skal i gang med ny virksomhed
– og kan genkende problemstillingen
Told- og skat kan pålægge en virksomhed, der anmeldes til momsregistrering m.v. at stille sikkerhed.
Hvornår kan Told & Skat kræve sikkerhedsstillelse?
Det afhænger af personen (personen bag) og at vedkommende tidligere har påført staten et tab. Hvis personen bag den anmeldte virksomhed tidligere har drevet virksomhed, der er gået konkurs & staten derved er påført et tab. Så kan Told & Skat kræve sikkerhedsstillelse som forudsætning for momsregistrering.
Hvad er de præcise betingelser?
Hvilken person?: Hvis en fysisk eller juridisk person (herefter bare ”du”), som ejer af virksomheden, [den virksomhed, der anmeldes til momsregistrering er din virksomhed], som reelt driver virksomheden, [den virksomhed, der anmeldes til momsregistrering er ikke din virksomhed, men du er den, der reelt driver denne virksomhed], som er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion, [du er medlem af ledelsen i den virksomhed, der anmeldes] eller som er filialbestyrer i virksomheden, og har følgende dårlige historik:
Du er eller inden for de seneste 5 år har du været [du har følgende ”dårlige” historik:]
- ejer af eller
- filialbestyrer i en anden virksomhed eller
- medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed,
der er gået konkurs eller er blevet konstateret insolvent.
Da vi taler selskaber så lad os lige slå fast, at ”ejer” også er en hovedaktionær, eller en en fysisk eller juridisk person, der udøver bestemmende indflydelse som defineret i ligningslovens § 2, stk. 2, over virksomheden.
Påført staten et tab – hvilket tab?: Den nævnte konkurs eller insolvens skal have ført til, at told- og skat (staten) har
a) et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller
b) er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr
der hidrører fra driften af den anden virksomhed, der er gået konkurs.
Med andre ord: Det er altså ikke en forudsætning eller nødvendigt, at den person, der reelt – men ikke formelt – leder virksomheden, skal være nærtstående til ejeren, for at der evt. kan kræves sikkerhedsstillelse.
Blot det forhold, at du med din tidligere tilstedeværelse i en tidligere virksomhed i de seneste 5 år i en eller flere andre konkursramte eller insolvente virksomheder har et medansvar for, at staten har lidt et tab, eller SKAT har fået et usikret tilgodehavende på over 50.000 kr.
Konklusion: Nej, du kan ikke bare få en kammerat, ven, nabo eller onkel til at ”stå for” virksomheden. Gør du dette, så er det et spørgsmål om opdagelsesrisiko, og en given registrering kan inddrages. Se næste afsnit.
2. Allerede registreret virksomhed:
Har du tidligere – dvs. indenfor de seneste 5 år – været involveret i anden erhvervsvirksomhed, og er denne for eksempel gået konkurs, hvorefter staten er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter, så kan du forvente et pålæg om sikkerhedsstillelse overfor virksomheden.
Hvornår kan du forvente et pålæg om sikkerhedsstillelse overfor virksomheden?
1) Hvis selskabet (for de seneste 12 afregningsperioder) fire gange ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v. og
2) virksomheden er i restance vedrørende skatter og afgifter, for hvilke den er registreret, samt eventuelt selskabsskatter med et beløb, der overstiger 25.000 kr., og
a) virksomheden ikke indbetaler denne restance senest den 10. hverdag fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra told- og skatteforvaltningen, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges at stille sikkerhed, eller
b) virksomheden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse, eller
c) virksomhedens kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket ud af virksomheden, eller
d) der efter virksomhedens registrering opstår eller konstateres forhold, som kan begrunde pålæg om sikkerhedsstillelse*, eller
e) virksomheden leverer varer med leveringssted her i landet, som den har erhvervet fra udlandet eller af en virksomhed, som selv har erhvervet varerne fra udlandet, eller af enhver anden virksomhed i senere indenlandske transaktionsled, når den merværdiafgift, der opstår i forbindelse med virksomhedens indenlandske salg, forsætligt eller groft uagtsomt ikke vil blive afregnet til told- og skatteforvaltningen.
*Læs lige pkt. f, ovenfor, igen: Hvis virksomhedens skattecenter konstaterer, at en ”skidt” person, senere – ”..efter virksomhedens registrering..” – indtræder i virksomhedens ledelse, eller efter registrering ”..reelt..” er den, der leder virksomheden, kan der altså kræves sikkerhedsstillelse. Definitionen på ”skidt person” er en person, der kunne have medført et krav om sikkerhedsstillelse, den gang virksomheden blev anmeldt.
Formålet med pkt. f er at lukke et hul, fordi det tidligere var muligt, at omgå reglerne ved anvendelsen af stråmænd eller ved først efter registreringen for moms m.v. at indtræde som ejer, direktions- eller bestyrelsesmedlem.
Det skal dog lige understreges, at det som nævnt nedenfor i pkt. 4 trods alt er en betingelse, at SKAT efter et konkret skøn kan vurdere, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten. Hvis tilstedeværelsen af den såkaldte ”skifte” person konstateres efter registreringen, og personen i øvrigt har været i virksomheden i længere tid, hvor virksomheden har angivet moms og afregnet moms til tiden, så vil dette forhold selvfølgelig skulle indgå som et positivt parameter i vurderingen. Konklusionen kan derfor blive at, sikkerhedsstillelse slet ikke er påkrævet.
PRAKTISKE FORHOLD:
Er reglerne bare objektive – tager Skat slet ikke hensyn til de konkrete forhold?
Jo, der skal kun stilles sikkerhed, når det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten. Skønnet skal altså være et konkret skøn, en risiko vurdering.
Når en virksomhed pålægges at stille sikkerhed, kan virksomheden ikke momsregistreres, før dette pålæg er opfyldt.
Hvor stor er sikkerhedsstillelsen?
Sikkerhed skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, og det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders-periode.
For enkeltmandsvirksomheder gælder dette tillige indehaverens personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift.
Det gennemsnitlige tilsvar beregnes for igangværende virksomheder på baggrund af det senest afleverede årsregnskab.
Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter beregnes med udgangspunkt i beregnet acontoskat for indeværende regnskabsår reduceret med eventuelle acontobetalinger.
Sikkerhedsstillelsen for personskatter og bidrag beregnes ud fra skattebilletten.
Hvornår skal sikkerhed stilles?
Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom,idet fristen dog i særlige tilfælde kan forlænges efter anmodning herom.
Gælder der en frist for myndighederne til at meddele pålæg om sikkerhedsstillelse?
Pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden, senest 14 hverdage efter at virksomheden anmeldes til momsregistrering.
Meddelelse om pålæg om sikkerhedsstillelse skal indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar, og kan medføre pålæg af daglige bøder og hæftelse for virksomhedens skatter og afgifter m.v.
Hvad sker der, hvis man ikke efterkommer pålægget om sikkerhedsstillelse?
Stilles sikkerheden ikke rettidigt, inddrages virksomhedens registrering, hvis virksomheden allerede er registreret. Er virksomheden under anmeldelse, nægtes virksomheden momsregistrering.
Hvad med ejeren bag virksomheden?
Ejeren eller den ansvarlige daglige ledelse af en virksomhed må ikke fortsætte eller indlede driften af virksomheden, hvis virksomhedens registrering er ophørt, inddraget eller nægtet.
Told- og skatteforvaltningen kan give ejeren eller den ansvarlige daglige ledelse af virksomheden påbud om at efterleve dette.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren eller den ansvarlige daglige ledelse af virksomheden daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.
Hvad med virksomhedens ledelse?
Ledelsen i en virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter eller indleder driften af virksomheden, selv om registreringen er inddraget eller nægtet hæfter for de af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed.
Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.
Dette er med andre ord et hæftelsesgennembrud.
Bliver kravet om sikkerhedsstillelse ”hængende”??
Sikkerhed frigives, når tidligere restancer er betalt og virksomheden i de seneste 12 måneder rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v..
—o0o—
Hej Jacob,
Rigtig fint indlæg, dog ligger jeg mærke til du flere gange skriver indenfor de sidste 5 år, vil det sige at hvis det er 10 år siden man har haft et firma, hvor skat har haft tab, så kan man godt slippe for sikkerhedsstillelse?
Jeg går med tanker om at overtage en virksomhed, men det afskrækker mig lidt, da jeg for over 10 år siden havde et hvor det ikke gik så godt, og tilbage i 14 ville jeg stifte ny virksomhed, hvor jeg blev mødt af sådan et krav.
Ja. 5 år. Jeg har dog ikke ‘lige’ slået efter i opkrævningsloven, men du kan jo lige Google den…
(PS: Der er sådan set heller ikke noget i vejen for at ringe til Skattestyrelsen og spørge..)
Er samme krav gældende for en filial af et udenlandsk kapitalselskab (fx et UK Ltd.)?
hvis fx. filialbestyreren tidligere har været fallent i DK?
Det vil jeg umiddelbart mene; men tjek med et opkald til Skattestyrelsen.