Lukning af et solvent selskab: Betalingserklæring vs. frivillig likvidation
To metoder til at lukke et solvent selskab
Overvejer du at lukke dit solvente selskab? Selskabsloven giver to metoder til at opløse et selskab, der kan betale al sin gæld: betalingserklæring (jf. § 216) og frivillig likvidation. Begge kan i princippet gennemføres af ejerne selv. Men der er forskel på proceduren, tidsforbruget og de risici, du påtager dig. Her får du en gennemgang af begge metoder med fordele, ulemper og faldgruber. (Overblik alle metoder, her.)
Lukning ved betalingserklæring (§ 216)
Betalingserklæring er den enkleste måde at lukke et solvent selskab. Ejerne indgiver – efter erklæring fra Skat – en erklæring til Erhvervsstyrelsen om, at al selskabets gæld er betalt. Opfyldes dette, kan selskabet opløses meget hurtigt.
Fordele:
- Enkel: Ingen langvarig afvikling – selskabet kan ofte lukkes på et par uger.
- Billig: Ingen udgift til likvidator eller forlænget administration.
Ulemper og risici:
- Personlig hæftelse: Hvis der alligevel dukker ubetalt gæld op (fx en glemt regning eller ekstra skat), hæfter ejerne personligt og ubegrænset med deres egen formue.
- Kræver 100% overblik: Kan kun bruges, hvis alt er betalt. I et selskab med aktiv drift kan der gemme sig forsinkede krav (fx efterbetaling af skat eller en forsinket leverandørfaktura). Ved den mindste tvivl bør man undgå betalingserklæring.
Advarsel: Brug kun betalingserklæring, hvis du er helt sikker på, at der ikke findes skjulte forpligtelser. Selskaber med meget drift bør udvise ekstra forsigtighed, da risikoen for uforudsete krav er høj.
Eksempel: Tre partnere lukker deres ApS ved betalingserklæring. Senere opdager Skattestyrelsen, at selskabet skyldte 25.000 kr. i moms. Fordi selskabet blev opløst ved erklæring, kræver SKAT nu beløbet af ejerne personligt. De må betale af egen lomme, da selskabet ikke længere eksisterer.
Find info på Virk, her.
Frivillig likvidation
Ved frivillig likvidation afvikles selskabet gennem en kontrolleret proces, der sikrer betaling af al gæld og fordeling af eventuelle overskydende midler. Metoden er ofte at foretrække, hvis der er aktiver eller gæld i selskabet, eller hvis man ønsker en grundig nedlukning uden personlig hæftelse. Processen i hovedtræk:
- Beslutning: Ejerne beslutter på en generalforsamling at likvidere selskabet og udpeger en likvidator (ofte en advokat).
- Kreditorvarsel: Beslutningen registreres hos Erhvervsstyrelsen, og kreditorer får 3 måneder til at anmelde krav.
- Afvikling: Likvidator sælger selskabets aktiver, betaler gælden og indhenter en skattekvittance fra Skattestyrelsen (dokumentation for at ingen skattegæld resterer).
- Afslutning: Likvidator udarbejder likvidationsregnskab, afholder afsluttende generalforsamling og anmelder endelig opløsning. Eventuelle overskud udbetales til ejerne.
Fordele:
- Ingen ubegrænset hæftelse: Ejerne slipper for personlig hæftelse – det er selskabet, der betaler al gæld undervejs.
- Grundig oprydning: Kreditorfrist og skattekontrol giver sikkerhed for, at intet overses, så selskabet lukkes korrekt.
Ulemper:
- Dyrere: Honorar til ekstern likvidator og udgifter til revisor vil forekomme.
- Formalia: Flere juridiske skridt (generalforsamling, indberetninger m.v.) skal overholdes. Det kræver omhu – især hvis man selv står for processen.
Ekstern likvidator? Det kan virke fristende selv at varetage likvidationen for at spare honorar. I praksis kan det dog betale sig at bruge en erfaren likvidator. En professionel sikrer korrekt gennemførsel af processen og får alt formalia på plads, så lukningen ikke trækker ud eller giver ubehagelige overraskelser.
Eksempel: Ejerne af Beta A/S igangsætter en frivillig likvidation og udpeger sig selv som likvidator. De udbetaler et overskud til sig selv uden først at få skattekvittance. Senere opdages ubetalt skat. Da midlerne allerede er udloddet, må ejerne dække beløbet af egen lomme, og likvidationen forsinkes.
Mere info hos skat, her.
Hvordan besluttes likvidation?
Afsluttende anbefaling
Du kan selv gennemføre både en betalingserklæring og en frivillig likvidation. For et enkelt, inaktivt selskab er betalingserklæring ofte den letteste og billigste løsning. Hvis selskabet har haft drift eller har aktiver/gæld, er frivillig likvidation som regel det sikreste valg trods den længere proces. Uanset metode er det afgørende at have styr på formalia og frister.
Overvej altid at søge råd hos en seriøs rådgiver. En professionel sikrer, at processen forløber korrekt, at alle juridiske krav er opfyldt, og at du undgår de faldgruber, der kan blive dyre. Så kan du lukke dit selskab med ro i sindet og komme videre til dine næste projekter.
