Målgruppe:
Lån til mit IVS – iværksætterselskab
Målgruppen for denne artikel er dig, der allerede driver virksomhed gennem et iværksætterselskab, eller dig, der overvejer at drive virksomhed gennem et iværksætterselskab.
Hvis du vil have mere viden om iværksætterselskabet, skal du først læse min omfattende guide om iværksætterselskabet ved at klikke her
Få præsenteret problemstillingen på video:
Lån til mit iværksætterselskab – mere om finansiering af driften
Hvis du stifter et iværksætterselskab, ved du godt, at du kan nøjes med at indskyde fra 1 krone. Du vælger selv 1, 100, 1.000, 10.000, etc. Før du vælger størrelsen at det nødvendige kapitalindskud, bør du læse lidt mere om såkaldt forsvarligt kapitalberedskab i iværksætterselskabet.
Du kan også lige se denne video:
Indskud på 1 tusse.
Hvis du stifter eller har stiftet et iværksætterselskab, så kan du nok godt regne ud, at kr. 1.000 næppe rækker langt, hvis du får behov for at investere i aktiver (f.x. købe en computer), gennemføre en markedsføringskampagne eller bare købe en hjemmeside eller et domænenavn.
Der må flere penge til.
Hvordan får jeg så flere penge ind i iværksætterselskabet?
Du kan
Forhøje selskabskapitalen
- enten forhøje iværksætterselskabets kapital gennem en kapitalforhøjelse, hvilket simpelthen betyder at du gør lagkagen større. Stifter du med kr. 1.000, har kagen en størrelse på kr. 1.000. Skal den gøres større, skal du smide mere kapital ind i selskabet, kapital som bindes i selskabet på samme måde som de første kr. 1.000. Dette kaldes en kapitalforhøjelse.
- Metoden og nærmere info herom er beskrevet her.
Låne penge ind til selskabet
Du kan også “bare” låne penge til dit iværksætterselskab.
I den forbindelse – og for at forhindre at du på noget tidspunkt virkelig klokker i det – så skal du huske følgende mantra: Du må gerne lån ind (i selskabet), men du må aldrig, aldrig, aldrig selv lån af selskabet. Lån af selskabet er meget alvorligt, det kaldes et ulovligt aktionærlån, og man har fra lovgivers side og SKAT de senere år virkelig sat ind for at “straffe” de personer, der ulovligt på denne måde lån af deres eget selskab. Du kan læse meget mere om ulovlige lån her.
Hvordan låner jeg penge ind til mit iværksætterselskab?
Rent praktisk er der 2 muligheder:
Det konkrete lån
Hvis der er tale om 1 konkret lån, f.x. 60.000 kr. til selskabet, så opretter du en låneaftale, som dokumenterer låneforhold og aftale mellem dig og selskabet.
Alle aftaler mellem dig og dit selskab skal være skriftlige.
Det er vigtigt, at du sørger for at underskrive låneaftalen og at du senere er i stand til at dokumentere, hvornår gældsbrevet er underskrevet.
Dette kan gøres med vitterlighedsvidner.
Udformer vi låneaftalen for dig, så tiltrædes denne med NemID, og der er INGEN der kan stille spørgsmålstegn ved, om den er underskrevet før eller siden, for det fremgår jo af NemID påtegningen, hvornår den er underskrevet. Dette respekteres af myndighederne.
Det løbende lån / kassekreditten
Hvis der er tale om et løbende lån mellem dig som ejer, og selskabet som låntager, så opretter vi en ”kassekreditaftale”.
I din bogføring tales om en mellemregning, som er resultatet af den skriftlige kassekreditaftale.
Det er så dig, der er banken.
I denne forbindelse kan du lave en aftale med selskabet om, at selskabet har for eksempel en låneramme på 250.000 kr., og du kan i aftalen fastlægge vilkår for, hvornår selskabet skal betale lånet tilbage.
Hvad så med SKAT?
Er der overhovedet en ”skatteproblematik” ??
Ja – enhver transaktion mellem dig og dit selskab er omfattet af LL § 2
Når man udfører en handling mellem “sig selv” og “ens eget selskab”, så skal man handle “som om man var uafhængige parter.” Man siger at enhver handling er skatterelevant.
Dette udtryk møder du i flere af mine artikler.
Hvis du skal købe af eller sælge til dit eget selskab, så skal du altså handle på præcis samme måde, som var det dig og mig, der forhandlede pris.
Eksempel: Skulle jeg købe selskabets bil, så ville jeg jo naturligt nok gøre, hvad jeg kunne, for at få bilen ned i pris. Din interesse – på vegne selskabet – ville selvsagt omvendt være, at få prisen så højt op så muligt. På samme måde med et lån: Hvis jeg var bank, og skulle låne dit selskab penge, så ville jeg forhandle rentevilkår med dig, og kræve en rente. Du ville omvendt på vegne selskabet argumentere for så lav en rente så muligt.
Lige nu sidder du så selv på begge sider af bordet. Du repræsentere både dig selv og du repræsenterer også selskabet. Du kan godt forstå, at forhandlingen om vilkår pludselig kan gå meget nemmere. Måske kunne man forestille sig, at vilkårene bliver påvirket af andre forhold – f.x. hvad der er den bedste fordel for dig – hvorefter vilkårene netop ikke er, som var det dig og mig, der forhandlede. Man siger herefter, at vilkårene ikke er som på markedet, eller at vilkårene i en aftale ikke er i overens med markedsmæssige vilkår. Dette kan skabe et skattemæssigt problem.
Du handler med dig selv.
Det at handle “mellem sig selv og eget selskab” skal altså ske på markedsmæssige vilkår, og man har i skatteretten fundet på det begreb, at man ligesom skal “holde selskabet ud i strakt arm” som om, den større afstand dermed kunne danne grundlag for bedre vilkår. Derfor kaldes det beskrevne princip for “armslængdeprincippet“.
Armslængdeprincippet
Armslængdeprincippet – altså princippet om, at du, der sidder på begge sider af bordet, skal lade som om, at du er modpart med dig selv (!!) – er lovfæstet i ligningslovens § 2.
Hvis du har bestemmende indflydelse i dit selskab, er du omfattet af princippet.
Hvis du er omfattet af princippet – hvilket du er i denne artikel – er alle handlinger eller transaktioner mellem dig og dit selskab såkaldt “kontrollerede transaktioner”.
Ved kontrollerede handelsmæssige eller økonomiske transaktioner, har du derfor pligt til at anvende priser og vilkår, som er i overensstemmelse med, hvad du kunne opnå, hvis transaktionerne var afsluttet eller færdigforhandlet mellem uafhængige parter. (Dig og mig, eller dig og din bank.)
Denne artikel handler kun om lån, men princippet gælder alle transaktioner, for eksempel herudover:
- levering af varer,
- tjenesteydelser,
- overførsel af aktiver,
- immaterielle aktiver, der stilles til rådighed
- mv.
Skriv dig dette bag øret.
Alle elementer i din aftale med dit selskab, er omfattet af bestemmelsen.
Konklusion
Konklusionen er derfor, at du skal fastsætte rente- og afdragsvilkår “som på markedet”.
Du kan godt aftale et stående lån, eller en art kassekreditaftale, men du må ikke undlade at aftale en eller anden rente.
Renten som du anvender skal være markedsrenten, og tidligere lagde Skat blindt til grund, at i mangel af bedre var det diskonto +4%. Dette er ikke længere præcist nok. I dag skal der gennemføres en individuel vurdering af rentesatsen, men hvor det ikke er muligt at fastlægge en armslængde rente med rimelig sikkerhed, kan diskontoen plus 4 pct. anvendes.
(Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel erstatter ikke konkret rådgivning. Konkrete forhold, lånets størrelse, vilkår m.v. kan klart påvirke denne konklusion.)
Ønsker du rådgivning, så anvend kontaktformularen