Konkurskarantæne: Hvad er konkurskarantæne
Konkurskarantæne er reguleret i konkurslovens kapitalerne 19 – 23. I essens er formålet med reglerne om konkurskarantæne er, at imødegå ’konkursrytteri’ og grov udnyttelse af reglerne om selskabers begrænset økonomiske ansvar. Reglerne om konkurskarantæne blev indført tilbage i 2013 som led i at styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet.
Konkurskarantæne er det man kan kalde, et yndet greb blandt kuratorer. Et ’yndet greb’ skal forstås som en let kritisk bemærkning fra min side om, at man som advokat, der ofte repræsenterer personer, der mødes med påstand om karantæne, ofte må konkludere, at årsag og grundlag for et sådant krav, kan synes noget tyndt. Det skal dog straks nævnes, at i sagen om ’Den Sorte Svane’, som alene kan vurderes på grundlag af TV2 dokumentaren, der kan man kun efterlades med det indtryk, at der i den grad er grundlag for konkurskarantæne.
Sø- og Handelsretten idømmer Martin Malm Hansen ’Den Sorte Svane’ konkurskarantæne.
Sø- og Handelsretten idømmer Martin Malm Hansen ’Den Sorte Svane’ konkurskarantæne. Historien finder du i pressen her. Ifølge artiklen fordi bilag er forsvundet, der mangler bogføring og regnskaber, man kan ikke forklare, hvad der foregår i banken, man har brugt det offentlige som kassekredit, og man har en dårlig historik (’konkurs rytteri’).
Betingelser for konkurskarantæne
Konkurskarantæne 1:
Det fremgår klart af konkurslovens § 157, at den – der indenfor en vis frist før konkursen (1 år) – har deltaget i ledelsen af den konkursramte virksomhed, kan pålægges konkurskarantæne.
- Hvis du kigger selskaberne igennem omkring persongalleriet i serien Den Sorte Svane kan du se at der ofte sker udskiftning en god tid før konkursen indtræffer i de selskaber, der nu er ophørt. Om man har forsøgt at trække tiden før konkursen af hensyn til denne 1 års frist er ikke godt at vide. Tænk selv…
Konkurskarantæne 2:
Det er en yderligere betingelse (selvfølgelig), at pågældende ’’på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse’’ er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
Læs yderligere her.
Grov uforsvarlig forretningsførelse – hvad er det?
Konkurskarantæne pålægges hvis man har handlet groft uforsvarlig. Groft uagtsomt. Og hvornår har man det.
- Hvis bilagene i virksomheden på mystisk vis alle er blevet ødelagte af oversvømmelse i kælderen eller ved brand – se sø- og handelsrettens begrundelse ovenfor– så er det en pind i ligkisten mod groft uforsvarligt ..
- Hvis man ikke har bogført som man skal – for man skal overholde bogføringsloven – så er det en pind i ligkisten mod groft uforsvarligt
- Hvis man betaler alle andre end moms og a-skat og dermed anvender det offentlige som kassekredit – det offentlige er jo tvangskreditor, der vælger ikke selv om de vil være det. – så er det en pind i ligkisten mod groft uforsvarligt
- Og hvis man yderligere har en dårlig historik. Flere konkurser.
Så er resultatet konkurskarantæne.
Hvad er konsekvensen af konkurskarantæne?
I essens er der to konsekvenser:
For det første følger konsekvensen af konkurslovens § 159: … man må ikke deltage i ledelsen i en erhvervsvirksomhed (uden at hæfte personligt og ubegrænset). Man må altså teoretisk gerne drive en personlig virksomhed.
Hvis man ejer 3 selskaber, for eksempel 1 holdingselskab og to datterselskaber, og den ene datter går konkurs, og man ifalder konkurskarantæne, så må man udtræden af ledelsen i holdingselskabet og i det andet datterselskab. Og selskaberne må ansætte en anden direktør. Man kan dog fortsat eje selskaberne.
For det andet er konsekvensen at Selskabslovens §§ 361 og 362 om erstatningsansvar kommer i spil. For den direktør (og ejer) af selskabet, der går konkurs (her: Martin Malm) er denne konsekvens nok den mest frygtede. Pointen med kapitalselskabet er for den slags typer jo, at man groft udnytter den begrænsede hæftelse. Og når ens egne handlinger herefter medføre, at den personlige økonomi og den store bil kommer i fare, så falder verden sammen for vedkommende.
Hvorfor kommer erstatningsansvarsreglerne i Selskabslovens §§ 361 og 362 i spil.
Erstatningsansvarsreglerne i Selskabslovens §§ 361 og 362 kommer (ofte) i spil overfor den karantæneramte som ’sag nr. 2’ umiddelbart efter vedkommende er pålagt konkurskarantæne, fordi man forenklet kan sige, at der er lighedstegn mellem den uagtsomhedsvurdering, der gennemføres efter konkurskarantænereglerne og den samme vurdering, der gennemføres efter Selskabslovens erstatningsansvarsregler, som en nødvendig forudsætning for at pålægge pågældende et erstatningsansvar.
Gode råd, hvis du konfronteres med krav om konkurskarantæne:
Du har været/er direktør i et selskab, der rammes af konkursdekret.
Kurator gør gældende, at der skal rejses en karantænesag mod dig.
Det er vigtigt at slå fast, at du straks bør få sagen vurderet af en advokat.
Vi bistår jævnligt i konkurskarantænesager, og vi har også vundet sager. Det er vigtigt at slå fast, at du kan risikere konkurskarantæne på grundlag af kurators indstilling til skifteretten, hvis du ikke reagerer.
Det kan ikke anbefales at være passiv.
Så ræk ud til en advokat, såfremt du mødes med påstanden om konkurskarantæne.
Gode råd for at undgå en konkurskarantænesag:
Sørg for at holde orden i din virksomhed. Lad være med at ende i en situation, hvor der kan sættes ’flueben’ ved alle ovenstående punkter. Hold styr på formaliteter.
Vil du vide mere:
Læs: Hvad er en kædesvig?
Læs: Hvad er en fakturafabrik?