Konkurrenceklausul (Lov om ansættelsesklausuler)
Betingelser
Efter Lov om ansættelsesklausuler skal en aftale om en konkurrenceklausul alene være gyldig, såfremt den opfylder betingelserne nedenfor. Det følger heraf, at er alle betingelserne ikke opfyldt, vil konkurrenceklausulen ikke kunne gøres gældende over for lønmodtageren.
1. En helt særlig betroet stilling
Lønmodtageren skal indtage en helt særlig betroet stilling eller indgå en aftale med arbejdsgiveren om udnyttelsesretten til en af lønmodtageren gjort opfindelse.
Med formuleringen præciseres det, at den hidtidige praksis efter funktionærloven, der anvender udtrykket »særligt betroet« delvist forlades. Der er således med dette lovforslag tale om et skærpet krav, som skal være opfyldt for, at en lønmodtager kan være omfattet af en konkurrenceklausul i forhold til det gældende krav i funktionærlovens § 18.
En lønmodtager kan påtage sig en konkurrenceklausul uden at være i en helt særligt betroet stilling, hvis klausulen angår udnyttelsesretten til en gjort opfindelse, og hvis vedkommende er i et ansættelsesforhold. Denne del af bestemmelsen stammer fra den gældende bestemmelse i funktionærlovens § 18. Der er med lovforslaget ingen intentioner om at ændre på den gældende retstilstand i forhold til denne situation. Forholdet vil dog med dette lovforslag blive udvidet til at gælde alle ansættelsesforhold og ikke kun gælde for funktionærer, og aftalen om en konkurrenceklausul vil skulle opfylde de resterende betingelser for konkurrenceklausuler.
Med begrebet »helt særligt betroet« skal det sikres, at det i forhold til såvel funktionærer som ikke-funktionærer står klart, at der skal helt særlige omstændigheder til for, at en arbejdsgiver kan indgå en aftale med en lønmodtager om en konkurrenceklausul.
Særligt skal udtrykket sikre, at en lønmodtager, som ikke er funktionær, skal have adgang til samme fortrolige viden m.v., som en funktionær skal. Graden af fortrolighed skal således vurderes ens uanset hvilken branche og arbejdsområde, lønmodtageren måtte arbejde inden for.
Den ændrede formulering skal særligt sikre, at den ansatte ikke-funktionær, der er betroet andre opgaver end de øvrige ikke-funktionærer, ikke alene af denne grund kan betragtes som helt særligt betroet. Fx kan en håndværker, der også er blevet betroet at udarbejde tilbud til kunder, ikke alene af denne grund betragtes som helt særligt betroet.
Ikke-funktionæren vil i lighed med funktionæren skulle have adgang til virksomhedens fortrolige oplysninger såsom fx regnskaber, leverandøraftaler, kunderegister, prisaftaler, rabatordninger osv., før vedkommende vil kunne betragtes som helt særligt betroet.Med formuleringen »helt særlig betroet« fordres det således, at lønmodtageren via sin stilling skal besidde eller erhverve en viden, som kan udnyttes til skade for arbejdsgiveren af en konkurrent, hvis lønmodtageren var ansat hos denne, eller hvis lønmodtageren selv påtager sig konkurrerende virksomhed. Lønmodtageren skal kunne komme i besiddelse af oplysninger, der må betragtes som en afgørende del af virksomhedens forretningsmodel.
Hertil kommer stillinger, hvor lønmodtageren har deltaget i udviklingen af et produkt eller opfindelser. Med henvisningen sigtes til, at den pågældende typisk indtager en stilling på et højere kvalifikationsniveau eller en lederstilling.
Kravet om, at en lønmodtager skal indtage en helt særlig betroet stilling, er en betingelse for, at en konkurrenceklausul eller konkurrencedelen af en kombineret ansættelsesklausul kan gøres gældende over for lønmodtageren. Ændres stillingens indhold i det løbende ansættelsesforhold, således at lønmodtageren ikke længere besidder en helt særligt betroet stilling, må en konkurrenceklausul eller konkurrencedelen af en kombineret ansættelsesklausul opfattes som opsagt fra arbejdsgivers side, hvilket i en konkret situation kan udløse et engangsbeløb efter bestemmelserne herom.
Den konkrete vurdering af, hvorvidt en lønmodtager indtager en helt særligt betroet stilling, vil i sidste ende være op til domstolene.
2. Hvilke forhold gør konkurrenceklausulen påkrævet?
Lønmodtageren skal modtage skriftligt, hvilke forhold i lønmodtagerens ansættelse, der gør det påkrævet at indgå en aftale om en konkurrenceklausul.
Med bestemmelsen foreslås der etableret et sikkert og vedtaget grundlag for aftaleparterne til at fastslå, hvorvidt der er overensstemmelse mellem lønmodtagerens reelle arbejdsindhold og beskrivelsen af arbejdet i aftalen om en konkurrenceklausul. Beskrivelsen sikrer samtidigt parternes rådgivere og eventuelt domstolene et bedre udgangspunkt for at vurdere, hvorvidt lønmodtageren reelt indtager en helt særlig betroet stilling, som er en betingelse for opretholdelse af en konkurrenceklausul, jf. § 5, nr. 1.
Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at beskrivelsen efter nr. 2, er dækkende. Arbejdsgiveren er dog ikke forpligtet til at holde beskrivelsen af arbejdsindholdet opdateret, såfremt lønmodtageren i løbet af ansættelsen måtte opnå fx større eller andet sideordnet ansvar, adgang til flere fortrolige oplysninger mv., end det var tilfældet på tidspunktet for indgåelse af aftalen om en konkurrence- eller kombineret ansættelsesklausul. Arbejdsgiveren må i den forbindelse løbe den risiko, at såfremt angivelsen i aftalen ikke vurderes at være tilstrækkelig til at opretholde en konkurrenceklausul, så vil arbejdsgiveren ikke kunne reparere på dette forhold ved evt. at fremlægge dokumentation for, at lønmodtagernes arbejdsindhold har udviklet sig, således at lønmodtageren fx har fået mere ansvar og større indsigt i virksomhedens fortrolige forhold.
Får en lønmodtager, der er omfattet af en konkurrence- eller kombineret ansættelsesklausul, under det løbende ansættelsesforhold fx mindre ansvar, adgang til færre eller ingen fortrolige oplysninger mv. i forhold til det i klausulen forudsatte, kan klausulen ikke gøres gældende over for lønmodtageren.
En begrundelse for at pålægge en lønmodtager en konkurrenceklausul kan fx være, at vedkommende via sin arbejdsfunktion har adgang til virksomhedens forretningshemmeligheder, som fx i en konkurrents hænder kan udnyttes til skade for arbejdsgiveren.
Et eksempel kan således være, at en arbejdsgiver anfører i aftalen, at det skønnes påkrævet, at en sælger i en engrosvirksomhed påtager sig en konkurrenceklausul, idet lønmodtagerens arbejdsfunktioner og stillingsindhold indebærer, at lønmodtageren har adgang til virksomhedens indkøbspriser, virksomhedens rabatordninger med leverandører og kunder, kundelister, samt at lønmodtageren har selvstændig kundekontakt eller har fuldmagt til at agere på vegne af arbejdsgiveren i forhold til såvel salg som indkøb.
3. Mindst 6 måneders ansættelse
Lønmodtageren skal have været i et ansættelsesforhold hos arbejdsgiveren i en uafbrudt periode på mindst 6 måneder.
Efter de gældende regler i funktionærloven kan en konkurrenceklausul først gøres gældende, når funktionæren har været ansat i mere end 3 måneder. Det foreslås, at denne regel udvides til, at ansættelsen skal have varet mindst 6 måneder.
Det vurderes, at det er begrænset, hvilken viden af konkurrencemæssig betydning en lønmodtager kan være kommet i besiddelse af inden for de første 6 måneders ansættelse. Med formuleringen er det muligt at indgå en aftale om en konkurrenceklausul allerede inden den faktiske tiltræden, men aftalen kan ikke gøres gældende før, lønmodtageren har været uafbrudt ansat i mindst 6 måneder. Opsigelsesperioden medregnes i opgørelsen af, hvorvidt der er forløbet 6 måneder fra ansættelsens start.
4. Betaling af kompensation
Lønmodtageren skal have kompensation for den periode, hvor konkurrenceklausulen gælder.
De nærmere regler om kompensationen, kompensationens størrelse, og hvordan denne skal erlægges, fremgår af denne artikel
5. Maksimal gælde i 12 måneder
Lønmodtageren må ikke forpligtes af en konkurrenceklausul i mere end 12 måneder fra fratrædelsestidspunktet.
Det følger heraf, at en aftale om en konkurrenceklausul, der forpligter lønmodtageren i længere tid ikke kan gøres gældende over for lønmodtageren, og aftalen skal anses som bortfaldet i dens helhed.
6. Lønmodtageren skal have det hele på skrift
Lønmodtageren skal skriftligt have udleveret oplysningerne om forholdene i betingelserne nr. 1-5.
Der er ingen yderligere formkrav til, hvordan kravet om skriftlighed opfyldes. Kravet kan i praksis enten opfyldes ved et selvstændigt dokument, eller aftalen om en konkurrenceklausul kan indgå som en del af en ansættelseskontrakt, jf. lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. marts 2010.
Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, at en aftale om en konkurrenceklausul er indgået med lønmodtageren, og at aftalen er indgået skriftligt.
Loven finder ikke anvendelse på aftaler om konkurrence- og kundeklausuler indgået før den 1. januar 2016. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Få den fulde viden her:
- Formålet med lov om ansættelsesklausuler
- Anvendelsesområdet for Lov om ansættelsesklausuler
- Hvad sker der med jobklausuler (Lov om ansættelsesklausuler)
- Mere om Konkurrenceklausuler (Lov om ansættelsesklausuler)
- Mere om Kundeklausuler (Lov om ansættelsesklausuler)
- Mere om kombinerede ansættelsesklausuler (Lov om ansættelsesklausuler)
- Kompensation for ansættelsesklausuler (Lov om ansættelsesklausuler)
- Opsigelse og misligholdelse (Lov om ansættelsesklausuler)