OBS: 03.04.2019: Regeringen afskaffer iværksætterselskaberne fra 9. april 2019
Regeringen og Dansk Folkeparti afskaffer iværksætterselskaberne. Fra 9. april 2019 kan vi ikke længere tilbyde denne ydelse. Fra 9. april 2019 har du som ejer af et iværksætterselskab 24 måneder til at omdanne selskabet til anpartsselskab. Omdanner du ikke selskabet, vil selskabet blive tvangsopløst. (LÆS MERE HER..)
Vi forudsætter i det følgende, at du har læst den komplette guide om iværksætterselskaber – hvis ikke finder du den her: ”Guide: Hvad er et Iværksætterselskab?”
(Justeret 2016)
Begrebet ”Forsvarligt kapitalberedskab” gælder for ledelsen i et iværksætterselskab.
HMM. Hvad er nu det for et begreb?
Du ved godt, at et selskab – uanset om det så er et iværksætterselskab, et anpartsselskab eller et aktieselskab – skal have en vis minimumskapital, for at kunne blive stiftet og registreret. I iværksætterselskabet er minimumskravet ”fra” 1 krone. I anpartsselskaber er det 50.000 kr., medens det i aktieselskaber er på 500.000 kr.
Du skal være opmærksom på, at dette krav blot er et minimumskrav ved registreringen af iværksætterselskabet, anpartsselskabet eller aktieselskabet. Der er altså intet, der forhindrer dig i at indskyde yderligere midler – der er intet til hinder for at indskyde 5.000 kr. eller 10.000 kr. i forbindelse med etableringen af dit IVS.
Erfaringer efter 2 år med IVS: (indsat januar 2016) Det er mig magtpåliggende at videregive lidt arfaring fra de seneste 2 år med iværksætterselskabet. Det er mit indtryk fra samtaler med talrige iværksættere, som jeg har hjulpet igang med IVS gennem de sidste 2 år, at der stilles flere og flere overraskende krav til iværksætterselskaber. En ting er at en håndværker ikke kan forvente en kredit hos byggeleverandøren, men at det bliver sværere og sværere at få bankkonto EFTER etablering er på plads, eller at en leverandør at strøm stiller krav om kontantdepot overfor et iværksætterselskab som forudsætning for levering af el til kontoret – det er alligevel overraskende. Derfor tænk dig grunddigt om, når du træffer afgørelsen: hvor meget skal jeg indskyde i mit IVS.
Begrebet – forsvarligt kapitalberedskab – indebærer, at den til enhver tid værende ledelse i et selskab, hele tiden må vurdere og revurdere, om det kapitalberedskab som selskabet har, er tilstrækkeligt for selskabet. Hele tiden betyder, at der er tale om en løbende vurdering. Det gælder hele selskabets levetid.
Med andre ord kan behovet variere. Med andre ord kan man komme ud for, at selskabet efter stiftelsen, faktisk kan have behov for mere kapital end blot den minimumskapital, som blev indskudt i forbindelse med stiftelsen og registreringen af selskabet.
Det siger næste sig selv, at når man kan etablere et iværksætterselskab for en rund 1 krone, så bør ledelsen i iværksætterselskabet – alt andet lige – holde sig denne forpligtelse ”mere for øje” end ledelsen i et aktieselskab, der sidder på en kasse med femhundredetusinde 1 kroner. Dermed slet ikke sagt, at sidstnævnte ledelse ikke skal holde sig dette begreb for øje – bemærkningen gøres af forståelsesmæssige årsager.
– Og det er netop en af pointerne bag, at man fra lovgiver overhovedet tillader iværksætterselskabet.
Selskabsretlig hjemmel for begrebet ”Forsvarligt kapitalberedskab”
Det følger af selskabslovens § 115 og §118”… at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og kapitalselskabet er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt…”
Hvad skal inddrages ved vurderingen?
Når man skal vurdere beredskabet af kapital i et kapitalselskab – uanset om det så er et iværksætterselskab, et anpartsselskab eller et aktieselskab – så skal man ikke kun vurdere størrelsen af selskabskapitalen.
Et beredskab af kapital består af al den likviditet og alle de likvide ressource, som dit selskab har til rådighed. Det er altså summen af fremmed finansiering, henlæggelser og selskabskapitalen, der er de interessante parametre.
Når man skal vurdere forsvarligheden, så skal man vurdere om denne sum er stor nok, og kan rumme selskabets drift. Kan selskabet her og nu betale hver sit, og det der forfalder ”lige om lidt”. Her skal man inddrage, hvad man selskabet modtager af likviditet fremadrettet qua fakturering m.v.
Vurderingen må altid foretages konkret og løbende.
Står man overfor at stifte et kapitalselskab – for eksempel et IVS – så skal man altså i forbindelse med, at man arbejder på sin forretningsplan også vurdere, om netop denne selskabsform er rette selskabsform ud fra dette synspunkt. Qua minimumskravet på kun 1 krone, så siger det sig selv, at iværksætterselskabet ”oftere” må antages at komme i risikozonen i disse relationer end aktieselskabet.
Netop af disse årsager bør fokusområdet for IVS indeholdende driftsvirksomhed nok være virksomhed baseret på din indsats og ikke virksomhed, der indebærer større forpligtelser ud ad til. Sidstnævnte omfatter for eksempel håndværkervirksomhed.
Skal man kun vurdere kapitalberedskabet i forbindelse med årsrapporten?
Nej, man skal vurdere beredskabet konstant.
I de sidste par år har der været krisetid, og netop i en krisetid skal direktøren hele tiden vurdere selskabets forpligtelser økonomisk. Hvis krisen rammer virksomheden, skal ledelsen omgående inddrage dette moment og revurdere hidtidige vurderinger. Kan der skaffes mere kapital. Kan selskabet låne yderligere? Kan ejerkredsen indskyde yderligere? Og ikke mindst: situationen taget i betragtning, kan driften overhovedet fortsætte?
Man arbejder selskabsretligt med et håbløshedskriterium. Ser alt håbløst ud, så gælder det om at stoppe i tiden.
Erstatningsansvar?
Hvis direktøren eller ledelsen tilsidesætter ovenstående, så gælder der regler om erstatningsansvar. Det kan med andre ord få ret grelle konsekvenser, hvis man mere eller mindre med fuldt overlæg tilsidesætter sine forpligtelser. Nu er det ikke hensigten, at du skal få ondt i maven af mine blogindlæg, så der skal dog trods alt noget til, før man i falder et ansvar. Man skal dog holde sig for øje, at det kan have konsekvenser, hvis man ikke lever op til de forpligtelser, der følger med som ledelse af et selskab, herunder særligt et iværksætterselskab.