Individuelle udbytterettigheder:
Hvordan fordeles overskud i kapitalselskabet? (i iværksætterselskabet, aktie- anpartsselskabet) normalt?
I udgangspunktet eksisterer der ikke individuelle udbytterettigheder.
Man fordeler i udgangspunktet altid overskud i kapitalselskabet forholdsmæssigt.
Ejer du 30% af selskabet, er du berettiget til 30% af overskuddet. Hverken mere eller mindre.
Mange er ikke opmærksom på, at man via opdelingen af kapitalen i forskellige aktieklasser, kan rokke ved dette udgangspunkt.
Problemstilling:
Eksempel:
4 IT konsulenter etablerer en virksomhed sammen.
Virksomheden er et anpartsselskab ejet med 25% til dem hver via (naturligvis) individuelle holdingselskaber.
Konsulenternes virksomhed baseres i høj grad på den enkeltes performance og evne til selv at trække kunder til virksomheden.
I den perfekte verden accepterer konsulenterne ofte blot, at overskuddet deles med 25% til hver, og er der stor forskel mellem deres individuelle performance, så reguleres dette over lønnen eller via bonusordninger.
Sådan er det, nemt og enkelt.
Imidlertid er der jo den temmelig trælse detalje, at løn og bonusordninger kommer til beskatning som personlig indkomst omgående, medens udbyttet jo udloddes til de individuelle holdingselskaber, hvorefter den enkelte kan udlodde derfra i overensstemmelse med den enkeltes private likviditetsbehov.
Præcis som vi altid argumenterer for, når vi argumenterer for individuelle holdingselskaber, altså den derved opståede fleksibilitet mellem partnerne.
Når nu situationen imidlertid er således, at 2 af partnerne skaber et overskud hver på 1 million og de øvrige 2 skaber et overskud på ½ million, hvorfor skal de bedste så acceptere denne foræring af overskud til de mindre gode. Skaber det ikke en risiko for, at de bedste på et tidspunkt forlader selskabet og skaber deres eget?
Måske.
Ovenstående kunne være 4 tandlæger, 4 advokater, 4 revisorer, 4 reklamefolk, etc. etc.
Hvad er så løsningen?
Her er løsningen
–målrettede aktier med individuelle udbytterettigheder.
I forbindelse med etableringen af virksomheden finder de 4 konsulenter en advokat, der kan hjælpe dem med at formulere særlige vedtægter, hvor kapitalen deles op – hvis vi følger eksempelt – i for eksempel 4 individuelle klasser, A, B, C og D.
A, der ejer Klasse A anparter, og de andre de andre klasser.
A driver indenfor klassen ”sin egen forretning”.
Dette afspejles i en selvstændig resultatopgørelse for klassen som sådan, da A’s kunder jo er kunder A har skaffet. Formelt handler kunderne selvsagt med selskabet, men alle ved godt, at Kunderne er skaffet af A.
Det for A klassen skabte overskud skal således defineres som A’s udbytteandel.
Det samme gælder B, etc.
A får nu det fulde udbytte af egen indsats i det fælles selskab.
Virksomhedens omkostninger fordeles naturligvis som man nu aftaler sig til rette, f.eks. ligeligt, husleje, papir, etc. Eller efter en eller anden nøgle, som man nu bliver enige om, A anvender flere omkostninger end B, C og D og må derfor belastes mere.
Virksomhedens samlede resultat – i eksemplet de 3 millioner – skulle efter normale regler udloddes med 750.000 til hver, hvorved A ”mistede” 250.000, men qua aktieklasserne (og vedtægternes bestemmelse) modtager A i stedet de rene kr. 1 mio. etc.
Det er smart ikke?
Herved elimirer man kim og splid og de personbeskattede trælse bonusordninger og årlige løndiskussioner er væk.
Alle er glade, måske A og B, mere end C og D – men så må de oppe sig.
På den anden side kan det være, at C og D realiserer, at mange af de kunder de opnår i realiteten opnås fordi de deltager i et selskab sammen med f.eks. A og B.
Udbyttet er selvfølgelig skattefrit for A’s holdingselskab, og A har nu mulighed for her, at vælge, hvorledes han vil anvende det modtagne udbytte.
Hvad så med os 4, der for længst har etableret vores selskab, og hvor min beskrivelse af ovenstående rammer lige ned i konfliktfyldt farvand?
Jo i udgangspunktet – selskabsretligt – skal I jo ”bare” ændre vedtægterne i selskabet og derved etablere de nævnte aktieklasser fremadrettet.
Trylle trylle og ordningen er på plads i selskabet.
MEN PAS PÅ – MULIGE SKATTEKONSEKVENSER:
Det forholder sig desværre således, at selvom man selskabsretligt kan trylle nye vedtægter frem efter hårdt arbejde og lang og grundig advokattankevirksomhed, så løber man alligevel en stor risiko for, at SKAT – efter årelang skattepraksis – betragter selve vedtægtsændringen som sådan som en såkaldt ”afståelse”.
En sådan afståelse kunne herefter medføre såkaldt afståelsesbeskatning, dvs. at aktierne i selskabet betragtes ”som om de lige var blevet solgt en gang…”. Skat beskriver problemstillingen nøje i den juridiske vejledning afsnit C.B. 2.1.4.8, og jeg citerer:
”….Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning…”
Nå for søren.
For den rigtig skarpe læser og feinsmecker ses herefter følgende konsekvenser/spørgsmål:
Hvorfor er det ikke fuldkommen ligegyldigt, at SKAT betragter aktierne som solgt, da aktierne i selskabet jo netop var ejet af individuelle holdingselskaber, og da vi jo hos advokaten har fået tudet ørene fulde om, at salg af aktier fra de individuelle holdingselskaber var skattefri – det var jo netop en af grundende til, at vi valgte individuelle holdingselskaber?
Jo, men det er også udgangspunktet, at det avancemæssigt må være ligegyldigt.
Men vi kan alligevel ikke være helt sikre på, at vedtægtsændringen ikke på anden vis rammer skattemæssigt negativt.
Man kunne således med rette forestille sig, at da A og B jo via ændringen oplagt bliver begunstiget (i eksemplet med 250.000 hver) i forhold til C og D set i forhold til overskudsdelingen tidligere, så kunne sådan en begunstigelse indebære en såkaldt “tilskudsbeskatning” af holdingselskaberne (altså skat af tilskuddet med selskabsskatten).
Det ville jo være træls at opleve bagefter, man skal i hvert fald som rådgiver lige huske at nævne risikoen eller afdække denne for klienten.
Hvad så med de ultimative ejere – altså personerne bag, i eksemplet er det A, B, C og D. Er der også skatterisiko for dem? Principielt nej, men så alligevel – skønt ikke?
Hvis nu SKAT finder på at betragte selve vedtægtsændringen som ”ikke forretningsmæssig begrundet” eller vælger at betragte dem som ”ikke uafhængige parter”, så kunne der faktisk opstå en skattepligt for pågældende. Og her skal man nok også lige være varsom.
Fra foråret 2012 foreligger der i øvrigt fra Skatterådet et bindende svar (2012.235SR), der i essens siger, det er uproblematisk med den efterfølgende vedtægtsændring: Det kan man godt! Der er ikke skattepligt! Hverken for holdingselskaber eller de ultimative ejere! Men kære læser, husk lige: sådan en afgørelse er jo konkret, og det kan efter min opfattelse med rette diskuteres, i hvor høj grad man kan støtte ret på afgørelsen og bare konkludere, at nu foreligger en praksisændring i forhold til ovenstående citat fra ”normalen”. Jeg ville ikke turde denne konklusion.
Konklusionen må derfor være:
For jer, der allerede driver virksomhed, og gerne vil implementere de målrettede aktier eller anparter via en vedtægtsændring, må man derfor klart fortsat anbefale bindende svar fra SKAT for konsekvenserne. Det gør selvfølgelig sagen noget dyrere, men set fra min stol i disse tider, er det kun rart. Endvidere skal man inddrage, hvad det er for værdier og risici vi taler om. Har I således stiftet jeres selskab indenfor kort tid, så er det jo ikke sikkert der er den store økonimske risiko.
Kunne du anvende infoen? Smid gerne noget feedback, eller del artiklen på de sociale medier – om ikke andet står du bedre i forbindelse med en prisforhandling om en opgave hos os.
© Jacob Tøjner,