Om indbetaling af selskabskapital.
I “gamle dage” skulle man altid indbetale hele kapitalen i et selskab i forbindelse med stiftelsen af selskabet. Det skal man ikke længere. Nu lyder det således i lovens § 33: Der skal til enhver tid være indbetalt 25 pct. af selskabskapitalen, dog mindst 80.000 kr.Man kan altså godt undlade at indbetale hele kapitalen, men i ApS er man fortsat tvunget til mindst at indskyde kr. 80.000. Problemstillingen i det følgende vedrører således anpartsselskaber, der har større kapital end 80.000 (og hvor denne “overskydende” kapital ikke er fuldt indbetalt) eller aktieselskaber stiftet med kontant indskud på f.x. 125.000, men hvor man vælger at “skylde resten”. (Du vidste godt, at du kan etablere et aktieselskab med en kapital på 500.000 ved blot at indskyde 125.000 og skylde resten?).
Hvad så med de aktier, der ikke er indbetalt?
Der følger af § 33 i Selskabsloven, at aktionæren (eller anpartshaveren) så hæfter overfor selskabet for det beløb, “der mangler”.
Det følger endvidere, at ledelsen i selskabet har visse beføjelser: ikke indbetalt selskabskapital kan af kapitalselskabets centrale ledelsesorgan kræves indbetalt “på anfordring”. (“På anfordring” betyder på almindelig dansk, når de beder om det..).
Fristen for betaling er mindst 2 uger.
Der kan i vedtægterne fastsættes et længere varsel, der dog ikke kan overstige 4 uger. Med andre ord, kan man når som helst blive mødt med et krav om indbetaling, hvis ledelsen finder, at nu er behovet til stede. (Hvis du selv er “ledelsen” skal du naturligvis være opmærksom på det til enhver tid gældende krav om, at selskabets skal være kapitalmæssigt velfunderet. Du kan således ikke sidde og “undlade at kalde” din egen manglende indbetaling..)
I § 34 slås fast, at en kapitalejer har pligt til at foretage indbetaling på en kapitalandel, når det centrale ledelsesorgan anmoder herom, jf. § 33, stk. 2. En kapitalejer har dog til enhver tid ret til at betale det udestående beløb på en kapitalandel, uanset at det centrale ledelsesorgan ikke har fremsat anmodning herom. Kapitalejeren skal da indbetale det fulde udestående beløb på den pågældende kapitalandel, medmindre vedtægterne bestemmer andet.
Hvad så hvis man ignorerer dette krav fra ledelsen?
Har en kapitalejer undladt rettidigt at efterkomme det centrale ledelsesorgans krav om indbetaling af udestående beløb på en kapitalandel, kan kapitalejeren ikke udøve sin stemmeret på generalforsamlingen for nogen del af sin kapitalpost i selskabet, og den pågældendes kapitalpost anses ikke for repræsenteret på generalforsamlingen, før beløbet er indbetalt og registreret i kapitalselskabet.
Dette gælder dog ikke retten til udbytte og andre udbetalinger samt retten til nye kapitalandele ved kapitalforhøjelse.
Men det centrale ledelsesorgan kan modregne kapitalselskabets krav på indbetaling af kapitalen i udlodninger fra selskabet, som den pågældende kapitalejer er berettiget til som kapitalejer.
I øvrigt kan man herom oplyse, at en kapitalejer ikke uden samtykke fra kapitalselskabets centrale ledelsesorgan kan bringe fordringer på kapitalselskabet i modregning mod sin forpligtelse til at indbetale udestående beløb.
Samtykke må ikke gives, hvis modregningen kan skade kapitalselskabet eller dets kreditorer.
En kapitalejer kan heller ikke uden samtykke fra kapitalselskabets centrale ledelsesorgan indskyde andre værdier end kontanter til opfyldelse af sin forpligtelse til at indbetale udestående beløb. Samtykke må ikke gives, hvis indskuddet kan skade kapitalselskabet eller dets kreditorer. Der skal desuden ofte udarbejdes en vurderingsberetning efter bestemmelserne i selskabslovens §§ 36 og 37.
Hvad så hvis man sælger de aktier, hvor man skylder noget til selskabet?
Meget interessant, Selskabslovens § 34, stk. 6:
Overdrager en kapitalejer ikke fuldt indbetalte aktier (kapitalandel), hæfter vedkommende solidarisk med erhververen og senere erhververe for den resterende indbetaling af kapitalandelen.
Nu skriver jeg godt nok “sælger” i overskriften, men lovteksten anvender udtrykket “overdrager”.
Har det betydning? Ja i høj grad.
Overdragelse af en genstand kan ske både til eje (altså hermed køber du min cykel) eller til sikkerhed, (rige onkel, her er aktierne i Iværk A/S til sikkerhed for lånet til sommerhuset).
Og hvad giver denne lille detalje så anledning til af overvejelse?
Jo, øh, onklen i eksemplet kan faktisk komme til at hæfte sammen med overdrageren af aktien for ledelsens krav på indbetaling!!
Principielt kunne onklen jo også være en bank eller et finansieringsinstitut.
Med andre ord, det er ganske enkelt farligt, at få overdraget aktier, hvorpå der er restindskud til selskabet.
Lad det dog være sagt med det samme, at nu er enhver pantsætning af en aktie næppe det samme som en “overdragelse” i bestemmelsens forstand, der skal nok meget til.
Imidlertid kan man nok godt forestille sig, at såfremt panthaver som led i pantsætningserklæringen både overdrages økonomiske (retten til udbytte f.x.) og forvaltningsmæssige (stemmeretten) rettigheder til aktien, så er det at betragte som en “overdragelse” i bestemmelsens forstand.
Med andre ord: til panthavere derude, varsomhed med formuleringerne.
Interesseret i en drøftelse? Jacob Tøjner, 3338 7076
Juni 2012