Nyt styresignal vedrørende ophævelse af formueskattekursen
Styresignalet SKM2015.96.SKAT fastlægger praksis vedrørende værdiansættelse af unoterede aktier og unoterede konvertible obligationer fremadrettet efter ophævelsen af pkt. 17 og 18 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.
Sammenfatning
Pkt. 17 og 18 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 er med et ændringscirkulære ophævet med virkning fra den 5. februar 2015.
Styresignalet præciserer, at formueskattekursen fra og med denne dato ikke kan finde anvendelse ved værdiansættelse af aktier og obligationer samt unoterede konvertible obligationer.
Baggrund og problemstilling
Cirkulære nr. 9054 af 4. februar 2015 træder i kraft den 5. februar 2015 og har virkning for værdiansættelse af aktier m.v., hvor det tidspunkt, der skal lægges til grund ved værdiansættelsen, er den 5. februar 2015 eller senere. For andelsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, der opgør den skattepligtige indkomst på grundlag af foreningens formue ved indkomstårets udgang, har cirkulæret virkning fra og med indkomståret 2015.
Formueskattekursen kan derfor fremadrettet ikke anvendes ved værdiansættelsen af aktier og unoterede konvertible obligationer.
Den juridiske vejledning hos Skat indeholder en række henvisninger til cirkulære nr. 185 vedrørende værdiansættelse. Disse henvisninger vil blive justeret ved næste opdatering af Den juridiske vejledning. Vær derfor OBS på at flere afsnit i Den juridiske vejledning, som omhandler værdiansættelse af aktier og unoterede konvertible obligationer efter formueskattekursen, ikke vil være udtryk for SKATs praksis fremadrettet.
Regelgrundlaget
Følgende punkter er ophævet i cirkulære nr. 185 af 17. januar 1982 pkt. 17 og 18
17. Aktier og obligationer, der er børsnoterede, ansættes til kursværdien svarende til den noterede kurs (køberkurs) på det for skatte- og afgiftsberegningen afgørende tidspunkt, eventuelt den nærmest forud for dette noterede kurs. Til børsnoterede kurser henregnes de på fondsbørsen fastsatte kurser. Værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi. Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger, eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien. I så fald vil en kurs udregnet efter de af ligningsrådet fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen. Denne kursberegning foretages i almindelighed på grundlag af selskabets regnskab for det regnskabsår, der er udløbet nærmest forud for det tidspunkt, der er afgørende for skatte- og afgiftsberegningen. I særlige tilfælde må beregningen dog foretages på grundlag af regnskabet for regnskabsåret, der udløber efter afgiftstidspunktet, navnlig i tilfælde, hvor den afgiftspligtige begivenhed er indtruffet ganske kort tid forud for regnskabsårets udløb. Beregningen af kursen sker med anvendelse af de beregningsregler, herunder beregningsfaktorerne, som var kendt på afgiftstidspunktet, hvilket ved gaveoverdragelser vil sige beregningsreglerne for beregning af formueskattekursen pr. 1. januar i det kalenderår, hvori afgiftspligten indtræder.
Ved værdiansættelsen tages der ikke hensyn til vedtægtsmæssige begrænsninger i aktiernes omsættelighed, idet den byrde, der består i, at aktierne skal tilbydes medaktionærer eller selskabet til en vis kurs, modsvares af værdien af en tilsvarende ret til at erhverve til salg udbudte aktier på tilsvarende vilkår. Såfremt en medaktionær, der ikke er lodtager i et bo, udnytter en forkøbs- eller køberet, må man dog acceptere salgssummen.
Ved værdiansættelsen tages der normalt heller ikke hensyn til, om de afgiftspligtige aktier er majoritets- eller minoritetsaktier. Der kan kun undtagelsesvis tages hensyn til en forringelse af selskabets økonomiske forhold i perioden fra udløbet af det regnskabsår, der skal anvendes ved kursberegningen, til det afgørende tidspunkt for skatte- og afgiftsberegningen. Parterne må eventuelt henvises til at lade aktierne vurdere efter reglerne i kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4.
18. Unoterede konvertible obligationer. Når et selskab med unoterede aktier har udstedt konvertible obligationer, er den kurs, der er anvendt ved den seneste formueansættelse, vejledende for værdiansættelsen af både aktierne og de konvertible obligationer, jfr. retningslinjerne herfor i ligningsvejledningen. I øvrigt finder de almindelige regler om værdiansættelse af unoterede aktier tilsvarende anvendelse på sådanne aktier og konvertible obligationer.
SKATs mener:
Med ændringscirkulæret er formueskattekursen og cirkulærets afsnit om aktier, obligationer og konvertible obligationer ophævet.
Det nye: De nævnte værdipapirer, der omfattes af skatte- og afgiftsberegning, skal fastsættes til deres værdi i handel og vandel på det tidspunkt, der er afgørende for skatte/afgiftsberegningen. Ved værdien i handel og vandel forstås det beløb, som værdipapiret vil kunne indbringe ved et salg i det åbne marked.
Jeg mener: (ordet “fantastisk” anvendes i det følgende som ironisk betegnelse..)
Fantastisk – før havde man i det mindste nogle faste retningslinjer, nu står man tilbage uden.
TSS-cirkulære 2000-9 om værdiansættelse af aktier og anparter er vejledende retningslinjer for værdiansættelse af aktier. Dette cirkulære vil kunne anvendes i tilfælde, hvor cirkulære nr. 185 af 17. januar 1982 pkt. 17 og 18 ikke fremadrettet kan anvendes. Det resultat, der følger af hjælpereglens anvendelse, vil dog kunne fraviges i sin helhed eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for handelsværdien af de overdragne aktier. Det fremgår af cirkulæret, at SKAT ikke er bundet af et resultat beregnet på grundlag af cirkulærets hjælperegel.
Fantastisk – så nu skal vi spørge SKAT hver gang “…det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for handelsværdien..” i modsat fald bliver værdien måske tilsidesat.
I TSS-cirkulære 2000-9 er det angivet, at børsnoterede aktier (aktier optaget til handel på et reguleret marked) skal ansættes til børskursen, og for unoterede aktier (aktier der ikke er optaget til handel på et reguleret marked) kan den skattepligtige vælge at anvende cirkulærets vejledende hjælperegel. Efter hjælpereglen indgår bl.a., at værdien af goodwill skal tillægges. Goodwill fastsættes på grundlag af retningslinjerne i TSS-cirkulære 2000-10. Se her.
I august 2009 udgav SKAT en ny værdiansættelsesvejledning Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse, E nr. 238. Se her. Det fremgår, at baggrunden for vejledningen bl.a. var, at der var erfaret en række udfordringer ved værdiansættelse af bl.a. virksomhedsandele. Udfordringerne skyldes bl.a., at det er uklart, i hvilke situationer en beregning efter TSS-cirkulære 2000-9 og TSS-cirkulære 2000-10 afspejler markedsværdien, og i hvilke situationer markedsværdien alene kan findes ved at anvende andre værdiansættelsesmodeller.
Værdiansættelsesvejledningen, E nr. 238, erstatter ikke TSS-cirkulære 2000-9 og TSS-cirkulære 2000-10. De nævnte cirkulærer finder fortsat anvendelse, når resultatet af den vejledende hjælperegel kan antages at være et egnet udtryk for aktiernes handelsværdi. De værdiansættelsesmodeller, der er i værdiansættelsesvejledningen, kan anvendes, i det omfang det ligger inden for den mulighed for fravigelse af hjælpereglen, der er angivet i TSS-cirkulære 2000-9.
Hvor gennemføres der få ændringer i Den Juridiske Vejledning?
Først: Afgiftspligtige gaver – Værdiansættelse af gaven
En gaves værdi skal fastsættes til dens handelsværdi på tidpunktet for modtagelse.
“….Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager. Parterne kan anvende skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning. Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 finder for gaver modtaget fra og med den 5. februar 2015 ikke anvendelse for så vidt angår aktier og obligationer samt unoterede konvertible obligationer. Ved værdiansættelsen af aktier kan parterne anvende TSS-cirkulære 2000-9 og 2000-10 samt SKATs værdiansættelsesvejledning…”
Havelågebeskatning: Gevinst og tab ved fraflytning
At formueskattekursen i midten af 1990’erne blev afskaffet, er f.eks. relevant for at vurdere den nuværende praksis. Da praksis om formueskattekursen ikke længere anvendes, er det SKATs opfattelse, at den praksis ikke længere har betydning ved fastsættelse af handelsværdien ved fraflytning. Fra og med den 5. februar 2015 er formueskattekursen helt ophævet, for så vidt angår aktier og konvertible obligationer.
SKM2014.710.SKAT – Justering af gældende kapitaliseringsfaktorer for aktier og anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked
Ved SKM2014.710.SKAT har SKAT udsendt kapitaliseringsfaktorer gældende fra 1. januar 2015. Disse kapitaliseringsfaktorer vil kunne finde anvendelse på overdragelser foretaget fra 1. januar 2015 frem til offentliggørelsen af ændringscirkulæret, dvs. til og med den 4. februar 2015. For andelsselskaber mv. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, kan disse kapitaliseringsfaktorer anvendes ved opgørelse af værdien af unoterede aktier til og med indkomståret 2014.
SKAT vil ikke udsende kapitaliseringsfaktorer fremover.
5. Gyldighed
Indholdet af dette styresignal vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2015-2 i de relevante afsnit. Herefter er styresignalet ophævet.