Forstå Ryanairsagen på 2 minutter:
Ryanair tabte i arbejdsretten den 1. juli 2015. Her følger en kort analyse af sagens hovedspørgsmål og hovedkonklusioner.
Hovedspørgsmålene i sagen var
I) Spørgsmål 1:
Om det arbejde, der bliver udført af piloter og kabinepersonale, der er stationeret på Ryanairs baser i Danmark, har en sådan tilknytning til Danmark, at Serviceforbundets overenskomstkrav i henhold til dansk ret har den fornødne styrke og aktualitet.
– Svar
Ja, fordi:
- Det forhold, at piloterne og kabinepersonalet er knyttet til baser i Danmark, er afgørende
- Ryanairs baser i Danmark udgør faste mønstrings- og stationeringssted
- Den lufthavn, hvor personalet har sin base, er så også centrum for piloternes og kabinepersonalets erhvervsudøvelse.
- Det er her, personalet efter endt arbejdsdag træder af og tager hjem til deres private bopæl, som er deres naturlige sociale tilknytningspunkt både i forbindelse med arbejdet og i fritiden.
- DERFOR har det arbejde, der udføres af piloter og kabinepersonale, der er stationeret på Ryanairs baser i Danmark, en sådan tilknytning til Danmark, at Serviceforbundets har stærk interesse i at overenskomstdække arbejdet
II) Spørgsmål 2:
Skal spørgsmålet overhovedet afgøres efter danske regler – eller irske?
– Svar:
Ja, fordi: Uanset det fremgår af aftaler med personalet, at personalet er underlagt irsk ret og værneting, så er den detalje ikke styrende. Hvis der kommer konflikt i form af strejke og blokade, så vil den blive iværksat i Danmark, og derfor er det dansk ret.
III) Spørgsmål 3:
Er Serviceforbundets krav om overenskomst og det hermed afgivne varsel om konflikt overhovedet er foreneligt med EU-retten
– Svar:
Ja, fordi: Faktisk er det sådan, at retten til at forhandle overenskomster og iværksætte kollektive kampskridt til støtte for sådanne overenskomster er en grundlæggende rettighed i EU – retten!!
Det kan selvfølgelig være en restriktion for den frie bevægelighed, men en sådan restriktion er tilladt, hvis den forfølger et legitimt formål, som er foreneligt med traktaten og er begrundet i tvingende almene hensyn.
Da det ikke er tilfældet, er kravet om overenskomst og den varslede konflikt antageligvis ikke i strid med EU- retten, og derfor er der ikke behov for at spørge EU.
IV) Spørgsmål 4:
Har Serviceforbundet så iagttaget de formelle betingelser i forbindelse med afgivelsen af konfliktvarslet.
– Svar:
Nej. Varslet er ulovligt – så de må på den igen.