Guide: Ejeraftalen

Ejeraftalen: Spilleregler for flere ejere af et selskab

Ejeraftale: Hvorfor? 

Ejeraftalen er altid relevant, når I er flere ejer af et selskab. Man vil næsten altid have en række forudsætninger for samarbejdet i det fælles selskab. Det siger næste sig selv. Og disse fælles forudsætninger skal italesættes. Men de skal også udmøntes på skrift som spillereglerne mellem parterne vedrørende ejerforholdet/selskabet.

Efteraftalen: Eksempler på vilkår:

Hvad skal vi lave sammen.

Umiddelbart kunne man overveje, at det burde være ligegyldigt, at skrive ned i en ejeraftale. Men så alligevel ikke. Hvis nu jeg udgør et mindretal i forsamlingen af partnere, og de hen over hovedet ændrer ‘butikkens formål’. Fra advokatvirksomhed til skotøjsbutik. Så falder min motivation nok rimelig meget for at stå bag disken og sælge sko. Kan du følge tanken!

Hvem skal lave hvad i vores selskabet.

Jo altså, alle de andre forudsætter sikkert, at jeg som advokat nok skal stå for det juridiske, medens ‘Simon’, der er mægtig til IT og søgemaskineoptimering, skal bygge hjemmesiden og stå for markedsføringen. Det er da meget godt at få ned på papir i en ejeraftale, netop fordi jeg ikke går med i projektet for at bygge hjemmeside, sælge sko, men går med fordi jeg netop har kompetencer indenfor udformning af kontrakter. Det siger dog sig selv, at vi alle i starten skal bidrage med alt muligt; men det er jo så også vigtig at få på papir i en ejeraftale, så jeg ikke bare sidder i hjørnet og venter på kontrakten. Kan du følge pointen?

Skal vi være aktive?

Ja, selvfølgelig skal vi være aktive, men i hvilket omfang. Hvad forventes. Er det fuld tid. Hvad nu, hvis vi ikke tjener en dyt. Skal man arbejde gratis? Det er nok en af de mest oversete overvejelser – overraskende nok – i alle de elendige skabeloner til ejeraftaler, der findes på nettet. Og selv i de skabeloner til ejeraftaler, man kan købe for en slik hos ‘legale’ websites, hvor man får indtryk af, at man kan lave en konkret ejeraftaler ved at hakke et skema af, hvorefter computeren sprøjter 7 stykker papir ud med en såkaldt ejeraftale.

Aktivitetsforpligtelsen

Det er afgørende at få fastlagt en aktivitetsforpligtelse i ejeraftalen (hvis en sådan skal være til stede). For det er afgørende, at mine partnere kan holde mig op på min forpligtelse i ejeraftalen til at levere som ressource til vores selskab, præcis som det er afgørende at jeg kan holde dem op på at levere som ressource til vores selskab. Og det er selvfølgelig afgørende at få diskuteret / skrevet ned i ejeraftalen, hvad der så sker, hvis jeg ikke leverer.

Hvis jeg ikke leverer

Hvis jeg ikke leverer og ejer 30%, så modtager jeg jo stadig 30% af overskuddet, det kan ingen forhindre. Og mit gæt er, at alle de andre bliver rimelige trætte af, at skulle aflevere denne ekstra skat til mig, når nu jeg sidder og dovner den i min virksomhed ved siden af vores fælles selskab i stedet for, eller tager et job ved siden af, hvorefter jeg ”ikke har tid” til at deltage. Det skal reguleres i ejeraftalen. I den beskrevne situation er jeg jo ganske fejl-castet til projektet, og ultimativt bør jeg kunne smides ud, hvis jeg ikke retter ind. Det er jo sådan det er, og det bør fremgå klart af ejeraftalen.

Hvad nu hvis jeg ikke har en sønderlig aktivitetsforpligtelse

Det er muligt jeg ‘bare’ er investor, og ikke har en decideret aktivitetsforpligtelse. I så fald vil det også være relevant at få det på papir i ejeraftalen, så enhver misforståelse herom på forhånd er ryddet af vejen. Jeg skal selvsagt ikke kunne smides ud, fordi jeg ikke bidrager til projektet, hvis det aldrig har været meningen, at jeg skal bidrage, eller hvis mit bidrag alene skal bestå i faglige erhvervsmæssig sparring 3 – 4 gange om året.  Jeg gætter du allerede nu ser pointen. det skal også med i ejeraftalen.

Må lave andre ting ved siden af?

Igen – temaet hænger sammen med forpligtelsen til at være aktiv, men det hænger også sammen med, hvor længe man har ‘råd’ til at arbejde gratis på projektet i vores fælles selskab. Det skal klart berøres i ejeraftalen. Udgangspunktet for ethvert startup er som regel, at de penge man skyder i projektet ikke skal bruges til løn til deltagerne. Pengene skal anvendes til udvikling af virksomheden. Det betyder at der ikke er likviditet til løn. HMM. Hvad skal man så leve af. Man skal enten leve af opsparing, eller man skal leve af, hvad man ‘laver ved siden af’. Det skal slås fast i ejeraftalen.

Hvor længe må man så arbejde ved siden af?

Det er meget svært at vurdere på forhånd, og kræver overvejelser mellem os. Pointen er, at på et eller andet tidspunkt så konstaterer man, at det for eksempel går så godt i vores nye virksomhed, at den begynder at kunne betale løn. Men det er meget muligt, at den løn vores fælles virksomhed kan betale, er mindre end den løn man får ved aktiviteten ved siden af. man står herefter selv med det svære valg: hvornår skal man droppe aktiviteten ved siden af, og gå all in. På et eller andet tidspunkt kommer man måske til et punkt, hvor det simpelthen er nødvendigt at gå all in for at komme videre med den fælles virksomhed. Det berøres i ejeraftalen, hvis det er relevant.

Er det altid relevant

Det er slet ikke sikkert det er relevant i en ejeraftale. Det er muligt at virksomheden straks kommer til at tjene tilstrækkeligt til løn, og så skal det ikke med. Men måske skal man alligevel tænke nærmere over fremtiden. Hvad nu, hvis man ryger ind i en bølgedal. Læs videre.

Hvad sker der, hvis man smutter fra projektet?

Det er selvfølgelig ganske givet afgørende at alle bliver ved deres læst og forbliver i projektet. Måske ikke for evigt (hvilket så skal berøres i ejeraftalen, for det er så en rettighed til at træde tilbage..). Men udgangspunktet for ejeraftalen og for samarbejdet er oftest som nævnt, at man har en forpligtelse til at ‘blive’ og hjælpe virksomheden på vej. Smutter man fra projektet, så bør det overvejes om det ikke skal have indflydelse på retten til at være med-ejer. Se ovenfor om ekstraskatten på de 30%. Det er jo det samme tema, bare fra en anden vinkel. Igen. Det skal ofte berøres i ejeraftalen.

Hvis nu selskabet ikke kan betale den løn

Hvis nu selskabet ikke kan betale den løn, som selskabet hidtil og måske endda fra starten kunne betale. Kan man så ikke smutte? Selskabet er jo ‘arbejdsgiver’ (næsten) som enhver anden arbejdsgiver, og modtager en lønmodtager ikke sin løn, så ved alle, at så er lønmodtageren ikke forpligtet til at levere sit arbejde til ‘arbejdsgiver’. Gælder det samme? Det er i hvert fald et godt argument for det part, der ikke gider deltage mere. Det bør berøres i ejeraftalen.

Vi står sammen i ‘røg og damp’

I min verden bør udgangspunktet selvfølgelig være, at vi er sammen om at bygge op, at vi står sammen i ‘røg og damp’, og kommer vi (via selskabet) ind i en krise, så må man knibe ballerne sammen og arbejde gratis eller for en mindre løn i krisetiden. Det er sådan det er. I hvert fald for de fleste. Det er derfor det nogen gange er brutalt at være selvstændig. Og sådan ville det jo også være, hvis man drev virksomheden alene. Man får ikke mad på bordet af ingenting. Det siger sig selv, at det bør indlæses i en aftale, så man kan holde alle op på princippet.

Godt at få frem i lyset

Og det gode ved at få det ind i aftalen (fra starten) er dernæst, at alle disse ‘forfærdelige’ scenarier kommer for en dag for den måske lidt mere naive deltager, hvorved det måske går op for vedkommende – på den gode måde – hvad det vil sige at være selvstændig. Måske medfører det, at vedkommende melder fra. Men er det ringe? Måske, måske ikke. Måske medfører selve processen og diskussionen at folk får vist deres sande ansigt i forbindelse med fastlæggelsen af vilkår og regulering af worst case scenarier. Måske er det derfor jægersoldater presses til det yderste i træningen, så man ved at de kan udholde noget, når de først smides i felten. Uden sammenligning i øvrigt.

Hvad nu hvis vi løber tør for penge?

I det naive udgangspunkt indskyder vi vores individuelle andel af 40.000. Er det nok. Hvis der ikke kommer indtjening, og der allerede fra start er udviklingsomkostninger på 100.000 kr. indenfor de først 7 måneder, så er det nok en idé at overveje at enten indskyde mere eller fastlægge en forpligtelse til senere at indskyde mere.

Dårlig stemning

Det skaber rigtig dårlig stemning i et fællesskab, hvis det kun er mig, der har mulighed for at indlåne de 60.000 kr. i eksemplet, og det senere viser sig at de andre ikke har. Hvorfor skal jeg dog lægger min hånd på kodepladen for 60.000 kr. mere end de andre. Hvis det er et lån, jammen, hvad får jeg så for det, hvis jeg bare ejer 30%. Hvis de andre ejer 70%, så opnår de jo 70% af gevinsten på grund af min økonomiske satsning med de 60.000 kr. Kan du se pointen. Det skal diskuteres og vendes i en ejeraftale. Måske er det forudsat at jeg skal komme med de 60.000 kr. og så skal det så også med i ejeraftalen, så de andre kan holde mig op på forpligtelsen, når jeg senere ‘pludselig har glemt’ forpligtelsen. Du kan godt selv høre, at det her er væsentligt at få med i en ejeraftale.

Hvordan træffer vi beslutninger?

Hvis jeg ejer 30% af selskabet ejer jeg som regel også 30% af stemmerne. Mere end 50% bestemmer ‘i runde tal’ alt det ordinærer: Hvem der skal være direktør. Hvem der skal styre biksen. Hvor meget overskud, der skal sendes ud af selskabet. Om der skal købes det og det / investeres / gennemføres markedsføringskampagner. Hvordan der skal disponeres. Om der skal sælges fra. Om der skal ansættes. Om der skal fyres. Øh, ja, det er nok lidt relevant for mig med 30% liiige at få vendt det her i ejeraftalen.

Hvem bestemmer?

Det er sådan set den samme rille som lige ovenfor. Men inde i selskabet er det jo ledelsen, der bestemmer. Jeg sidder med 30% og uden nogen aftale, har jeg selvfølgelig ikke indflydelse på, hvem der udgør hverken direktion eller bestyrelse. Hvis jeg er ansat i Selskabet, kan direktionen afskedige mig, hvis de er utilfredse. Om det er rimeligt eller ej, kan være helt ligegyldigt, hvis det samtidig fremgår af ejeraftalen, at jeg skal sælge mine anparter i Selskabet, hvis mit ansættelsesforhold ophører, for eksempel uanset årsagen. Så kan jeg blive afkøbt mine andele, fordi min skjorte er krøllet. Super. Nej… Jeg har en rimelig stor interesse i at det liige bliver vendt i ejeraftalen.

Alt dette skal overvejes grundigt. Alt dette reguleres i en ejeraftale.

Efter disse indledende afsnit bør du allerede kunne indse, at der er rigtig mange forhold, der kan og bør vendes i en ejeraftale. Og at en ejeraftale ikke ‘bare’ handler om en eller anden standardbestemmelse om at hvis du sælger så har de andre forkøbsret. Ejeraftalen regulerer meget meget mere.

Mit arbejde er analyse og at skrive jeres vilkår

Og det er det mit arbejde består i. Mit arbejde består reelt i at analysere mig frem til, hvilke forudsætninger I burde have italesat mellem hinanden! Og herefter få jer til at indse relevansen af disse forudsætninger mellem jer. Og herefter få jer til at tage stilling til disse forudsætninger. Og herefter få jeres stillingtagen til forudsætningerne ned på papir; ned i en aftale.

Erfaring, der tæller.

Selvom det er totalt selvsmagende, så skriver jeg det alligevel: Alt der står i de ovenstående afsnit ‘siger ligesom sig selv’. men alligevel findes der en række ejeraftaler, skabeloner til ejeraftaler, herunder ejeraftaler du kan købe på ‘legale sites’ for en slik, der ikke berører emnerne. Hvorfor mon. Fordi det er besværligt, fordi det kræver en indsats og en tankevirksomhed. Fordi en advokatfuldmægtig eller en jurastuderende ikke nødvendigvis har livserfaringen og indblikket til at kunne definere forudsætningerne i jeres kreds bare på basis af en præsentation af, hvad I skal lave.

Erfaring siden sidste årtusinde

Da jeg har behandlet samarbejdsforhold mellem erhvervsdrivende siden primo 1990’erne – ja du læste desværre rigtigt (jeg er en dino) – så har noget der minder om jeres samarbejdsforhold sikkert været behandlet før i mit hovede, og da hovedet fungerer hos mig, så kan jeg ganske enkelt meget hurtig sætte mig ind i jeres situation og definere, hvor I er, m.v.

Men I skal også levere noget input

Da de færreste startups overraskende nok ikke har afsat en kiste med dukater til advokaten, hvad de burde, så har jeg gennem tiden oplevet, at man ikke gider betale for at få viden om, hvad man skal diskutere, for at komme frem til, hvad man skal aftale. Og i respekt for det ;-) har jeg udarbejdet det GRATIS VÆRKTØJ som jeg linker til her på siden ”HVAD SKAL AFTALES”. Hvis du ønsker min bistand, så er det et krav, at I går igennem værktøjet; medmindre I er så behagelige klienter, at I ikke gider det, men vil mødes, samtale, fastlægger og blive enige om, hvad der skal aftales, hvorefter jeg udformer oplæg. Så gør vi det.

Ejeraftalen: Mere om spilleregler for jeres samarbejde 

Alt ovenstående var blot en indledning. Nu dykker vi ned i detaljerne om ejeraftale for at klæde dig totalt på vedrørende emnet. det er muligt du allerede er solgt, så spring det følgende over og gå direkte til værktøjet. Op til dig.

Vi arbejde med følgende koncern-eksempel

Det typiske samarbejdsforhold består ofte af 2 personer (og i bedste woke-stil), som vi kalder Jens og Ole. De har selvfølgelig stiftet hver sit holdingselskab, fordi det er det eneste rigtige – klik og læs her senere (ny fane åbner) – og de ejer så driften 50 / 50.

2 ultimative ejere, 2 Holdingselskaber og 1 driftsselskab

Det handler med andre ord om de spilleregler i en ejeraftale, der skal være gældende for deres samarbejde i deres driftsselskab.

Uden ejeraftalen, vil der være oplagt usikkerhed om deres aftaleforhold og deres indbyrdes retsstilling. Herunder særligt, hvis samarbejdet ikke udvikler sig i den rigtige retning, eller for eksempel, hvor en part dør. Formålet med denne artikel er at give noget generel viden om emnerne i en ejeraftale, som du/I kan bruge til at vurdere jeres situation og få et bedre beslutningsgrundlag: ja, I skal bare ha’ en ejeraftale – længere er den sådan set ikke.

Ejeraftalen hed tidligere en Anpartshaveroverenskomst eller en aktionæroverenskomst

Kært barn mange navne.

Jeg har været med så længe, at jeg også udformede disse aftaler den gang man kaldet ejeraftalen for en anpartshaveroverenskomst, hvis der var tale om en anpartsselskab. Eller kaldet ejeraftalen en aktionæroverenskomst, hvis der var tale om et aktieselskab. Nu har man harmoniseret, og ensartet navnet på ejeraftalen i bedste djøffer-stil.

For dig, der kan li video:

I 2013 indspillede jeg denne video, start gerne med at se den. Bortset fra, at jeg er tydeligt yngre, så opsummerer den generelle betragtninger om ejeraftalen og ‘holder stadig’:

Ejeraftalen – Rettigheder og forpligtelser

Overordnet

Overordnet er det gået op for dig, at alt handler om rettigheder og forpligtelser i en ejeraftale. Hvad har jeg ret til at kræve (rettighed) og hvad kan de andre kræve af mig? (Mine forpligtelse)

Tidsmæssige betragtninger:

En ejeraftale regulerer rettigheder og forpligtelser i den tid man er sammen om anpartsselskabet. Så længe man er anpartshaver gælder det ene og det andet. Men ejeraftalen kan også sagtens regulere forhold frem i tiden. Ejeraftalen dækker næsten altid en periode efter man er trådt ud som medejer af anpartsselskabet, efter man er gået fra hinanden og eller har opløst samejet eller fællesejet om driftsselskabet. Og sådanne fremadrettede forpligtelser i en ejeraftale kan jo nemt begrænse en i, hvad man kan efter man er trådt ud. Disse tanker uddybes i tekstboksen nedenfor

EKSEMPLER på fremadrettede reguleringer:

• vilkår om fortrolighed – det er meget væsentligt, at hvad der er fortroligt i dag, og også fortroligt i morgen! Derfor rækker ejeraftaler om fortrolighed (NDA’er) altid frem i tid og er oftest ganske tidsubegrænsede.
• vilkår om frembragte immaterielle rettigheder – Immaterielle rettigheder, også kaldet IP, betyder rettighederne til for eksempel: koncepter, softwarekode, varemærker, copyrights, patenterrettigheder, opfindelser, virksomhedsnavn, etc. Forestil dig, at I ikke har fastlagt regler herom, og en partner begynder (måske endda i forbindelse med (samtidig) samarbejdet) at udnytte sådanne rettigheder andetsteds i andet regi. Ganske enkelt uoverskuelige konsekvenser for virksomheden, hvis der ikke er sikkerhed om ejerskabet til disse rettigheder. Emnet bør ‘fylde godt’ i ejeraftalen.
• konkurrenceklausuler: Nogen elsker dem, andre hader dem. Uanset hvad, så skal der tages stilling til dem. Hvis jeg køber dig ud af vores fælles virksomhed for 1 mio., så vil jeg godt nok være træt af, at netop den million går til at du finansierer opstarten af en konkurrerende virksomhed på “den anden side af gaden”. Langt længere nede i artiklen finder du en kort video, der berører overvejelserne herom nærmere som skal med i ejeraftalen.
• kundeklausuler m.v. – måske i “kombi” med en konkurrenceklausul – hvad er det, vi vil beskytte – vil jeg forhindre dig i i fremtiden at fungere med det du kan, eller vil jeg forhindre – hvis du smutter fra projektet – at du napper kunderne? – I hvert fald det sidste.. Tjek videoen om konkurrenceklausuler nedenfor. Samme overvejelser.

Ejeraftalen kræver altså omtanke

Vi har kun skrabet overfladen i ejeraftalen. Men allerede nu bør det stå klart, at det kræver stor omtanke at udforme ejeraftalen. Og en god portion omhu. Det gælder både for deltagerne og for mig som ‘forfatter’.

Mere om Magt, Økonomi og Exit i ejeraftalen?

Så du videoen jeg linker til ovenfor, så har du forstået, at jeg konkret prøver at koge overvejelserne ned til 3 hovedemner i ejeraftalen: Magt, Økonomi og Exit. Det er jeg lidt nød til i videoen, fordi ellers orker du ikke se hele videoen.

Magt, Økonomi og Exit.

Nedenfor går jeg lidt i dybden med emner i en ejeraftale i bredere forstand. Jeg forsøger nedenfor at placere problemstillinger i en ejeraftale under emnerne Magt, Økonomi og Exit. Hvor der ikke er angivet noget, kan du sige, at emnet er supplerende i forhold til disse hovedkategorier. Emnet kan imidlertid fortsat være vigtigt at drøfte i bred forstand.

Hele pointen er blot at du skal kunne holde et overblik.

MAGT: Hvem er parter i Ejeraftalen?

Holdingselskaber eller personer

Anpartshaverne. Det er nok klart, at parterne i ejeraftalen jo (mindst) bør være anpartshaverne i vores anpartsselskabet. (eller aktieselskab.) Det er måske ret oplagt, så hvorfor overhovedet dvæle ved det?

Anpartshaverne er ofte enten personer eller selskaber, for eksempel holdingselskaber, eller en kombination heraf. Selskabet kan være ejet af en enkelt fysisk person, der ejer et holdingselskab, og for eksempel af anden fysisk person, der netop ikke ejer et holdingselskab.

Her illustreres ganske banalt, at Jens er indirekte ejer af anpartsselskabet, medens Ole er direkte ejer. Jens’ holdingselskab er direkte ejer.

Anpartshaverne i selskabet er herefter Jens’ holdingselskab og Ole som person.

Hvem er så parter i ejeraftalen og omfattet af ejeraftalen?

Hvad med holdingselskaber OG personer

Eksemplet skaber den krølle af usikkerhed, at “Jens” som person jo så ikke nødvendigvis er part i selve ejeraftalen. Hvis nu ejeraftalen fastlægger at ”…anpartshaverne i driftsselskabet er blevet enige om følgende…”. Kan du se pointen.

Det er en ganske lille detalje, men den er da ret relevant, særligt hvis det er meningen at man skal regulere alle de indledende betragtninger til denne artikel. Derfor skal dette forhold håndteres.

Hvor forholdet ikke er håndteret – dvs. hvor Den Ultimative Ejer (“Jens”) ikke er part i ejeraftalen – betyder det, at vedkommende jo måske så ikke er adressat for forpligtelser (eller rettigheder) i ejeraftalen.

Det er en meget stor fejl at glemme en sådan detalje i en ejeraftale. Og jeg ser denne fejl i utallige gør det selv-ejeraftaler. Så drop det.

EKSEMPEL:

Den Ultimative Ejer (Jens) er ikke part i ejeraftalen:

En Ejeraftale indeholder en konkurrenceklausul, hvorefter Parterne ikke må drive eller have interesser i andre foretagender, der konkurrerer med Parternes fælles virksomhed. (Dette er meget almindeligt – i hvert fald medens man er sammen om virksomheden – om man så vil udstrække begrænsningen til efter samarbejdet er ophørt, er en helt anden sag.)

Må Den Ultimative Ejer (Jens) investere (måske lidt hemmeligt) i konkurrerende foretagender?

Måske ja.

Det siger sig selv, at det kan være uholdbart og risikabelt, at han (måske) har den frihed. Det kan være helt utilsigtet på grund af sjusk i forbindelse med oprettelsen af ejeraftalen, men det kan også være tilsigtet i en ejeraftale.

(Hvis det er tilsigtet i en ejeraftale eller planlagt, så er det jo i øvrigt et moment, man bør inddrage i vurderingen af det kommende samarbejde. Hvordan kan det f.x. være, at din kommende parterne “tilsigter” dette.)

Flere overvejelser om parter i ejeraftalen.

Tjek denne korte video, der er skudt i april 2017.

Man skal selvfølgelig sikre, at Ejeraftalen regulerer, at Parterne i aftalen udøver deres rettigheder og forpligtelser efter Ejeraftalen, i overensstemmelse med Ejeraftalen.

Man skal sikre, at Ejeraftalen kan finde anvendelse også gennem holdingselskaber og i eventuelt nye datterselskaber eller via en større koncern.

Man skal sikre i videst muligt omfang, at Parternes indflydelse og stemmerettigheder i de relevante selskaber udøves på en sådan måde, at der ikke træffes nogen bestyrelses-, direktions- eller generalforsamlingsbeslutninger i de omfattede selskaber, som strider mod Ejeraftalen.

Muligvis skal man sikre, at træffes der så beslutninger, hvorom der burde være enighed, så har man en ret til – hvis det er muligt – at få omgjort sådanne beslutninger. Forestil dig, 3 personer, der er enige om at være enige, men 2 træffer så alligevel en beslutning hen over hovedet på den 3. person. En ting er at få ret i, at dette var i strid med ejeraftalen, men måske var det bedre, at kunne få ret til at kræve at beslutningen blev gjort om. Med andre ord handler det ikke kun om ord i ejeraftalen, det handler også om, at gøre ejeraftalen “anvendelig”.

MAGT: Hvor skal vi hen med vores fælles selskab?

Forretningsplanen

Forretningsplanen er ofte et bilag i en ejeraftale. Vores aftalte forretningsplan indeholder vores aftale forudsætninger om, hvor vi vil hen.

Det kan være ret fornuftigt, at I fra starten af et samarbejde får fastlagt nogenlunde præcist, hvad jeres fælles selskab skal beskæftige sig med, og hvordan. Dette bør derfor indgå i en ejeraftale.

Kan man koge et snævert formål ind i aftalen?

Selskabet har selvfølgelig i forvejen et “overordnet” selskabsretligt formål i vedtægterne. Dette kan imidlertid være ganske bredt. F.x. “softwareudvikling og salg af software”. Hvis det mere præcise formål med jeres samarbejde via driftsselskabet imidlertid er mere snævert, så er det jo oplagt at afgrænse dette mere præcise formål i en ejeraftale.

Hvad skal vi ikke lave…

Denne definition fastlægger jo også, hvad I netop ikke skal lave. Ikke for at sætte begrænsninger for en naturlig udvikling, men det er altid godt at kunne holde hinanden lidt fast på, hvad baggrunden for indledningen af et samarbejde i realiteten var/er.

Hvis selskabet for eksempel er et decideret projektselskab, så sørg da for hulen for at få dette defineret. Er det eller er det ikke et livstidssamarbejde vi skal lave. Etc. På den måde kan vi indskrænke og præcisere et formål i en ejeraftale.

Findes en forretningsplan?

Hvis I har udformet en decideret forretningsplan for selskabet, kan det være meget fornuftigt, at vedhæfte den som et bilag i en ejeraftale, og dermed inkluderet ind i vores aftalegrundlag. Derved kan I senere i livet – ved konflikt eller uenighed – søge tilbage til bilaget og  i ejeraftalen dokumentere formål m.v.

Det er klogt at kunne dokumentere, hvad formålet med samarbejdet har været

Særligt for den part, der for eksempel ejer mindre end 50%, kan det være ret afgørende senere i ejeraftalen, at kunne dokumentere, hvad formålet med selskabet var, og hvad det ikke var. På samme måde er det altid klogt at dvæle ved at få fastlagt Parternes forudsætninger for samarbejdet via Selskabet, herunder vision, mission, strategi og driftsbudget.

Få lidt videobetragtninger om forretningsplan og hvorfor. Videoen er skudt i april 2017.

Hvorfor disse spilleregler om formål, forretningsplan og ‘hvor skal vi hen’??

Hvis man ikke har tilstrækkelig magt i anpartsselskabet – man har f.x. kun 40% af stemmerne – men man har bidraget med finansiering, så kan man stå i en situation, hvor ens medpartner kan “dreje” selskabet i en retning, man ikke mener var det oprindelige formål. I yderste konsekvens kan man så føre en retssag om spørgsmålet. I en ejeraftale skal vi i øvrigt tage stilling til spørgsmålet om voldgift og almindelige domstole.

Hvad var forudsætningerne for vort fællesskab

Et moment til støtte for ens argumentation om oprindelige forudsætninger for samarbejdet – også selvom der ikke er en retssag, men måske kun en drøftelse – kan derfor selvfølgelig være den oprindelige beskrivelse parterne selv i fællesskab har udarbejdet, da man startede det fælles projekt via driftsselskabet. Derfor er det godt at indlæse den i en ejeraftale, så den ikke bare fremgår af sporadiske e-mails eller lignende.

Vi sætter en dynamisk og ikke statisk kurs med ejeraftalen

En sådan beskrivelse i en ejeraftale skal naturligvis ikke være statisk. Derfor gør man den ofte til et bilag til ejeraftalen, og hen af vejen i selskabets liv og udvikling, kan man så justere fortløbende “formålet” med selskabet, i det man gennem referater fra ledelsesmøder sørger for at dokumentere dette, eller man via selvstændige aftalejusteringer modererer planen. I en ejeraftale fastlægger man dynamikken.

Den fremtidige udvikling og drift

Samtidig fastlægger man også ofte nogle programerklæringer i en ejeraftale om, at den fremtidige udvikling og drift af Selskabet skal ske på grundlag af et tæt samarbejde mellem Parterne, og at beslutninger på generalforsamlingen så vidt muligt skal træffes i enighed og i Parternes fælles interesse.

Forventningsafstemt samarbejde

Alle disse beskrivelser i en ejeraftale er med til at sikre, at Selskabet bevæger sig i den rigtige retning – og man har forventningsafstemt et samarbejde, og undgår derved tab som følge af, at man ikke gjorde dette forarbejde.

Forberedelse er meget værdifuldt

Måske virker alt dette noget løst på dig. Men man skal ikke kimse af, hvor værdifuldt det er at forberede et projekt ordentligt. Husk, når du driver virksomhed med andre, så får du faktisk et økonomisk fællesskab med disse personer, der måske er mere indgribende i din økonomi ned et ægteskab. Måske er du på vej ind i det mest værdifulde sameje du opnår i livet, og et ægteskab, der har man kun et sameje, hvis man selv vælger det. Ellers har man ikke.

MAGT: Magt & Ledelse

– hvordan udøves magten

Udenfor selskabet: Generalforsamling:

Ordinære bestemmelser om generalforsamlingen kan være fornuftige i en ejeraftale, men kan også være overflødige i en ejeraftale, da de allerede står beskrevet i detalje Selskabsloven.

Specielle bestemmelser

Specielle bestemmelser, der fraviger Selskabslovens udgangspunkt, i det omfang dette kan aftales, kan dog være relevante i en ejeraftale. Relevansen i en ejeraftale afhænger af en konkret vurdering af, hvordan anpartsselskabet er ejet. Er der tale om et anpartsselskab ejet med halvdelen til hver eller er ejerskabet fordelt på anden vis, 60% / 40% – hvad ved jeg.

EKSEMPEL:
Majoriteten:

Jeg, der ejer 60%, er ikke (nødvendigvis) interesseret i bestemmelser i en ejeraftale, der fastlægger, at der skal være enighed om alt muligt. Hvorfor? Fordi uden sådanne bestemmelser i en ejeraftale, så bevarer jeg magten i selskabet, hvor der – i udgangspunktet – kun skal tælles til 51% for at få stemt forslag igennem.

Minoriteten

Jeg, der ejer 40%, ønsker per definition at sikre mig mod at majoriteten bestemmer det hele. Derfor ønsker jeg (i udgangspunktet) bestemmelser i en ejeraftale, der opstiller krav om enighed.

Alliancer? To mod en?

Er vi 3 eller flere ejere, skal man tænke i alliancer.

Kan 2 ejere for eksempel “rotte sig sammen” og tælles til 51%? Overvej dette perspektiv i en ejeraftale. Forholdet kan illustreres således, selv om der er 4 og ikke 3 i tegningen:

Magtmantraet

Og overveje magtmantraet: man skal således sikre i videst muligt omfang, at Parternes indflydelse og stemmerettigheder i Selskabet udøves på en sådan måde, at der ikke træffes nogen bestyrelses-, direktions- eller generalforsamlingsbeslutninger i Selskabet som strider mod Ejeraftalen, principperne i Ejeraftalen eller Parternes rettigheder eller forpligtelser i henhold til Ejeraftalen. Det er vigtigt i en ejeraftale.

Inde i selskabet: Ledelse af driften

En bestyrelse?

I et anpartsselskab ejet med for eksempel halvdelen til hver, fastlægger vi normalt blot en ledelse bestående af en eller to direktører.

Flere og flere indser dog pointen ved at etablere en bestyrelse (eller et advisory board) som kan give indspark til driften.

Den overordnede og strategiske ledelse af selskabet

Bestyrelsen fastlægger traditionelt de store driftsorienterede linjer, og holder øje med om direktionen – den daglige ledelse – er på rette spor. Traditionelt defineres bestyrelsens rolle som: at varetager den overordnede og strategiske ledelse af selskabet. Men vi kan aftale andet i en ejeraftale.

Bestyrelsens opgaver

Herudover fastlægger Selskabslovens jo bestyrelsens opgaver til følgende:  I kapitalselskaber, der har en bestyrelse, skal denne ud over at varetage den overordnede og strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed påse, at

1. bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter kapitalselskabets forhold er tilfredsstillende,
2. der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller,
3. bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om kapitalselskabets finansielle forhold,
4. direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer og
5. kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Indstilling til generalforsamlingen

Bestyrelsen – hvis den findes – indstille til generalforsamlingen, hvordan man anbefaler, der skal forholdes med selskabets overskud. Bestyrelsen kan være en betragtelig magtposition. Husk ved valg af bestyrelse, at der skal udformes en såkaldt forretningsorden.

Hvem sidder i bestyrelsen

Hvis man overvejer en bestyrelse, og hvis ejerforholdet adskiller sig fra 50% 50%, kan det være ganske væsentligt at få aftalt en ret i en ejeraftale til at udpege bestyrelsesmedlemmer, herunder spilleregler for deres valg. Tjek videoen nedenfor om “adgang til ledelsen”. Videoen er skudt i april 2017.

Kompetencer i bestyrelsen

Det kan samtidig være af betydning at få fastlagt i en ejeraftale, for eksempel hvilke kompetencer bestyrelsen har i selskabet, herunder hvorvidt for eksempel bestyrelsesformands stemme er udslagsgivende. Alt dette er relevant indhold i en ejeraftale. Visse bestemmelser skal dog af gyldighedsårsager indlæses også i vedtægterne i selskabet. Det er ikke nok, at de står i en ejeraftale.

Hvordan er ‘magten’ i bestyrelsen

Når vi nu taler om magt i bestyrelsen, er det også væsentligt at have for øje, at hvert bestyrelsesmedlem har 1 stemme. Ejer jeg 80% og 2 andre ejer hver 10%, og udpeger vi alle 3 medlemmer, så har jeg kun 1 stemme i bestyrelsen, og de 2 x 10% bestemmer faktisk. Absurd eksempel ja, men så forstår du problemstillingen.

Daglig drift: Direktionen

I et anpartsselskab ejet med halvdelen til hver, fastlægger vi normalt blot en ledelse bestående af en eller to direktører i en ejeraftale.

Direktørkontrakten

Vi sørger for – hvis I ønsker det – at vedhæfte en direktørkontrakt med ejeraftalen, således, at der ikke er tvivl om ansættelsesvilkårene. (Husk det skal jo normalt være sådan, at de vilkår pågældende direktør / ansatte partnere har, kun skal kunne ændres, hvis alle ejeraftalens parter er enige heri. Det går selvsagt ikke, at direktøren selv kan regulere sin løn, hvorved min andel af selskabets overskud (efter løn) påvirkes heraf.)

Den daglige magt

Direktionen i et anpartsselskab udøver den daglige magt i selskabet.

Hvis en bestyrelse, da bestemmer den over direktionen

I kapitalselskaber, der ledes med en bestyrelse, varetager direktionen den daglige ledelse af kapitalselskabet.

Direktionen skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter kapitalselskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Dette kan defineres yderligere i en ejeraftale. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for kapitalselskabets virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition. I kapitalselskaber der ikke har en bestyrelse, skal direktionen varetage såvel den overordnede og strategiske ledelse som den daglige ledelse. Direktionen skal desuden sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed. Alt defineres som regel, hvis relevant, i en ejeraftale.

Skal vi være flere direktører

Det betyder, at er jeg deltager i et anpartsselskab, men ikke direktør i samme, så har den anden deltager, der er direktør, “mere” magt end mig. Han har eneindblik i banken, han drøfter alt med revisor etc. Det kan være temmelig afgørende i en konflikt situation. Det bør derfor drøftes og overvejes i en ejeraftale, hvem der skal besætte pladser i direktionen. Alternativt må ejeraftalen fastlægge vilkår for indblik og rettigheder i denne anledning.

Direktionsansvaret

På den anden side forholder det sig også således, at er jeg ikke direktør, og er det kun ham, så bærer han et større ansvar end mig: Det følger af selskabsloven, at direktionen skal sikre, at kapitalselskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Direktionen skal herudover sikre, at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Direktionen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Tjek denne video, der er skudt i april 2017, om adgangen til ledelsen i selskabet.

MAGT: Beslutninger ?

Nødvendigt at regulere i en ejeraftale?

Det giver selvfølgelig sig selv i et anpartsselskab, der er ejet med halvdelen til hver part.

Her skal man være enige om alting.

Man kan selvfølgelig aftale i en ejeraftale, at det går på omgang at have såkaldt casting vote (afgørende stemme), men man bør vel mere handle på, at er der ikke enighed, så må man enten forlade skuden eller komme til enighed. Der er en række forskellige metoder til at regulere dette i en ejeraftale. Sådanne skal overvejes og drøftes mellem jer.

Vi ejer ikke 50% 50%

I et anpartsselskab, der netop ikke er ejet med halvdelen til hver, er situationen en helt anden. Her kan man – set fra minoritetens side – være meget interesseret i en lang konkretiseret liste med emner i en ejeraftale, hvorom anpartshaverne skal være enige førend en beslutning på listen kan træffes. For den anpartshaver, der sidder på majoriteten forholder det sig sjovt nok modsat.

EKSEMPLER: (Håndtering af…)

• Forslag om ændring af Selskabets vedtægter: Det kan være man ønsker at ændre formålet, regnskabsår, eller indføre andre vilkår i vedtægterne.
• Udnyttelse af eksisterende kapitalbemyndigelser,
• kapitalforhøjelse – tænk på konsekvensen for dine 10% af den samlede kapital, hvis jeg foreslår og vedtager en kapitalforhøjelse, måske endda i en situation, hvor du ikke har de store midler, hvorefter du ikke kan deltage, hvorefter du udvandes procentuelt.
• beslutning om fusion,
• spaltning,
• omdannelse eller
• likvidation,
• forslag om eller godkendelse af udbytteudlodninger,
• væsentlige ændringer af Selskabets idégrundlag el­ler strategi,
• væsentlige indskrænkninger i eller udvidelser af Selskabets  aktiviteter i øvrigt, herunder
• etablering af nye eller opgivelse af eksisterende markeder eller forretningsområder,
• anvendelse af ansatte eller konsulenter
• etc.
• etc.

Vi genindlæser lige billedet fra tidligere:

Se mere om beslutninger & magt her:

Magt: Hvad med revisor eller revision?

Relevans

Der kan være argumenter for at tage stilling til fra start i en ejeraftale, hvilken revisor, om nogen, der skal tilknyttes selskabet. Aftaler man en konkret revisor i en ejeraftale, kan denne jo kun udskiftes, når man bliver enige om det ved en ny ejeraftale. Medmindre vedkommende selv udtræder af selskabet.

Værdiansættelse

Hvorfor? Fordi man måske fastlægger i en ejeraftale, at “selskabets” revisor er den, der skal medvirke til at vurdere selskabets værdi, hvis man går fra hinanden. Til en start er det oftest at foretrække, at parterne anvender en rådgiver de måske gennem en årrække har haft tilknytning og tillid til.

Husk i øvrigt, at du ofte i mindre selskaber kan fravælge revision, også i mindre holdingselskaber.

MAGT: Hvad med regnskabspraksis?

Relevans

Senere ændret regnskabspraksis kan få indflydelse på beregning af overskud i anpartsselskabet, værdien af anparterne, ligesom det kan få indflydelse på spørgsmål om kapitaltabsforanstaltninger.

Værdiansættelse

Særligt emnet kursberegning i relation til beregning af handelsværdi i et anpartsselskab , kan påvirkes af valgt regnskabspraksis. Afhængig af magtforholdet i et anpartsselskab eller et iværksætterselskab kan det være fornuftigt i en ejeraftale at få vendt emnet i en drøftelse, så man får vurderet om det er relevant i vores ejeraftale.

ØKONOMI: Overskuddet

Vi skaber et overskud

Man deltager oftest i et anpartsselskab med henblik på at skabe et overskud (!) og derfor er det ret afgørende, at man får fastlagt regler i en ejeraftale om, hvordan overskuddet skal håndteres. Skal selskabet spare op, eller skal alt overskud ud af selskabet?

Håndtering af udbytte

Anpartshaverne kan have forskellige interesser. Husk holdingselskabet kan jo (oftest) modtage udbytter fra anpartsselskabet skattefrit. Husk den fysiske ejer skal betale udbytteskat (Modtages op til DKK 58.900 (2023) betales 27% – alt herover: 42%).

Operationelle bestemmelser

Sidstnævnte kunne derfor have en interesse i at bevare sin opsparing (ud over de 58.900 kr.) inde i selskabet, medens holdingselskabet hellere ser overskudsandelen udbetalt til holdingselskabet, hvor det ligger trygt og godt. Dette “misforhold” mellem de to parter bør drøftes og håndteres i en operationel bestemmelse i en ejeraftale.

EKSEMPEL:

Minoritetsbeskyttelse

Den part, der ejer mindre end 51% kan være interesseret i bestemmelser i ejeraftalen, der sikrer, at en overskudandel kan udbetales, uden at det kræver den anden parts “vilje” til at stemme for. Hvorfor? Fordi minoritetsejeren jo så er i den andens “vold”. Den anden part kan “fryse ham ud” økonomisk.

Eksempel på udnyttelse

Vi aftaler lav løn i en opstart. Det fastlægges på kontrakt. F.x. kr. 10.000. Selskabet giver så senere overskud. Den anden part har konkret ikke behov for så mange midler fra selskabet. Han er måske rigere end mig. Jeg sidder nu med et job til kr. 10.000, hvor jeg konkler, men jeg kan ikke “stemme mit overskud hjem”, og opsiger jeg i øvrigt mit arbejde, har det måske endda den konsekvens, at den anden part kan købe mig ud – billigt.

Øh, super scenarie. Det skal nok håndteres i ejeraftalen. Begrebet kaldes økonomisk udsultning.

Tømning af selskabet

På den anden side kan man jo heller ikke fastlægge bestemmelser i en ejeraftale, der bare giver blankocheck til at tømme selskabet, hvorved enhver form for naturlig udvikling i selskabet påvirkes negativt. Det er modpolen. Det skal også håndteres i en ejeraftale.

Målrettede andele – hver sit overskud

Bemærk i udgangspunktet deles overskud i et selskab forholdsmæssigt og i overensstemmelse med de procentandele, hvormed man ejer selskabet. I visse særlige tilfælde kan man dog aftale en generel gældende skævdeling ved såkaldt målrettede aktier. Målrettede aktier kan dog ikke aftales direkte i en ejeraftale, men forudsætter vedtægtsændringer og vedtægtsbestemmelser i selskabet.

Prioriteret udbytte

Ofte drøfter vi en prioritetsregel vedrørende overskuddet. Ofte arbejder vi i en startup med lav løn. Denne lave løn modtager vi fordi vi har en klar forventning om senere at modtage yderligere i løn. Måske arbejder vi med en “opsparingsmodel” forstået på den måde, at alle ved selskabet ikke kan honorere løn nu, hvorfor vi forventer at modtage lønnen senere – når selskabet har tjent penge til at kunne honorere denne løn.

Hvis nu vores indsats er forskellig – du arbejder måske 20 timer ugentligt, jeg 12 timer ugentligt. Så tilsiger al rimelighed da, at du skal have mere end mig, at det udkomme, der kommer. Men ejer vi 50% 50%, så får du kun 50% af resultatet, medmindre andet aftales. Og dette andet skal så aftales i en ejeraftale. Der skal hensættes til løn etc.

Dermed kommer prioriteringsreglen ind i billedet: Resultatet skal fordeles i rette rækkefølge i en ejeraftale: måske først løn, herefter tilbagebetaling af indlån til selskabet (mellemregninger), herefter udbytte af en vis størrelse. Etc. Dette skal drøftes og overvejes.

Tjek videoen herom – skudt i april 2017:)

ØKONOMI/MAGT:
Hvad med anpartshavernes aftaler med Selskabet?

Senere aftaler

Vilkår skal jo aftales konkret, men det kan være meget anbefalelsesværdigt at få drøftet et princip om, at skal der senere indgås aftaler mellem enkelte anpartshavere om det fællesejede anpartsselskab, så skal aftalerne svare til aftaler man udformer med selvstændige uafhængige tredjemænd. Almindelige markedsvilkår bør med andre ord overvejes at være udgangspunktet. Hvorfor? – og hvilke aftaler, tænker jeg på?

EKSEMPEL:

• ansættelsesaftaler – er alle lige meget værd? Hvis ikke, hvorledes sikrer jeg mig så at de andre bliver enige med mig i, at jeg senere er “mere” værd?
• låneaftaler – hvis jeg er rigere end dig, og du forudsætter, at jeg låner penge til selskabet, så er du med på at selskabet skal betale?
• den ene anpartshavers ægtefælle har et reklamebureau – det mener alle vi andre lige, at vi skal bruge – billigt.
• jeg er med i selskabet, og da jeg er advokat, så mener alle (andre end mig), at jeg da liiige kan levere alle advokatydelser – billigt eller endnu bedre – gratis
• etc.

Eksemplerne er måske nok sat på spidsen, men igen er de med til at få jeres forventninger afstemt. På forhånd vel og mærke.

ØKONOMI/MAGT:
Hvad med ejernes arbejdsindsats for Selskabet?

Meget væsentligt at drøfte, og kan være ret komplekst i en ejeraftale. Du har læst om det i indledningen. Se denne video til inspiration. Videoen er skudt i april 2017.

Finansieringen er vores ressourcer

Ofte er situationen jo den, at et samarbejdsprojekt opstarter uden den større finansiering, bortset fra måske finansiering til de mest fornødne omkostninger. Ofte ses, at projektets succes afhænger af “De ultimative Ejeres” indsats i projektet. Uden løn vel og mærke. Lønnen skal jo skabes af projektet. Hvis forretningsplanen er for rosenrød tillige med budgettet, så går der måske (markant) længere tid, før nødvendig omsætning indtræffer, og samtidig daler motivationen måske hos deltagerne i forskellig grad.

EKSEMPLER

• Må Jens arbejde “ved siden af” for at få smør på brødet
• Hvordan sikres det at Jens leverer, hvad han skal
• Hvis nu vi aftaler “fuld tid”, hvad er så fuld tid.
• Hvad nu, hvis min opfattelser er 50 timer, og din er 20 timer?
• Hvad nu hvis Jens smutter fra projektet og holder op med at arbejde?
• Etc.

Indgående regulering

Min anbefaling er ofte, at Parterne i en ejeraftale indgående skal arbejde med dette emne. I jo højere grad man kan objektivere, hvornår man for eksempel er forpligtet til at gå “all in” i projektet jo bedre. Ofte ses jo at folk arbejde “ved siden af” for at finansiere tilværelsen, og så skrider alle tidsplaner i projektet, netop fordi de fleste ikke orker at “arbejde fuld tid” begge steder.

På den anden side må det selvfølgelig respekteres, at selskabet kan være et projektselskab, og at deltagerne alle er modne mennesker, der nok kan forudse dette og hint.

Opsigelse

Samtidig bør det selvfølgelig vurderes i en ejeraftale, hvordan man skal forholde sig med det situation, at en partner ophører med at være aktiv. Aktivitet er oftest en bestemmende forudsætning for et medejerskab, og ophør heraf, brister denne forudsætning. “Hvis du ikke laver noget i projektet, hvorfor skal jeg så aflevere 50% til dig” – tanken & deraf afledt irritation. Eller endnu værre: en deltager opsiger sit ansættelsesforhold med selskabet – hvad så?

Straffes man økonomisk

Skal han straffes økonomisk fordi han forlader i utide (altså en art låseperiode) eller, skal han vitterlig have market value – handelsværdi “halvejs i projektets gennemførelse.

Nogen siger ja, andre nej

Nogen siger ja, nogen siger nej, nogen fastlægger, at man skal “betale for at komme ud”. Skal der være en overgangsperiode med en slags vestingaftale eller omvendt vestingaftale, skal vi arbejde med principper som good leaver eller bad leaver. Under alle omstændigheder: det skal overvejes og drøftes.

ØKONOMI: Hvad med yderligere finansiering?

Egne midler

Det er som regel udgangspunktet, at parterne har den generelle opfattelse, at deres fælles anpartsselskab skal kunne leve af egne midler. Eller i hvert fald af de midler som parterne har tilført projektet. Men: Derfor opstår der dog alligevel ofte behov for yderligere likviditet i anpartsselskabet, hvis der skal gennemføres større investeringer, eller hvis særlige projekter skal igangsættes, eller hvis indtjeningen halter i forhold til omkostningerne til udviklingen af driften.

Yderligere likviditet

I den forbindelse kan det være klogt på forhånd i en ejeraftale at have håndteret eller drøftet – og måske ligefrem fastlagt – hvordan sådan yderligere likviditet foretrækkes fremskaffet. Det er i øvrigt nemt nok at aftale i en ejeraftale, at det skal ske via banklån, men hvad nu, når banken så stiller krav om kaution? Eller endnu værre: banken siger nej?

Retablering af kapitalen

Som deltager i et fællesejet anpartsselskab skal man endvidere vurdere, hvad der rent praktisk sker, hvis anpartsselskabet kommer i bekneb med likviditet eller taber kapitalen. I sidstnævnte tilfælde er det selskabets ledelse – og det vil jo ofte sige de to fysiske ejere – der er forpligtet til at træffe afgørelse i anpartsselskabet om, hvorledes man har tænkt sig at retablere kapitalen.

Her laves et eksempel med 50 / 50 ejet selskab: Jens og Ole ejer selskabet som beskrevet, og nu er der brug for mere kapital.

Kapitalforhøjelse eller lån

Indskuddet af kapital kan gennemføres på flere måder: for eksempel ved en såkaldt kapitalforhøjelse  eller ved et simpelt indlån til selskabet.

Men hvad nu hvis parterne i eksemplet ikke har samme formåen, for eksempel fordi jeg ikke har midler til at deltage.

Procentuel udvanding

I situationen, hvor selskabet ikke er ejet 50 / 50 kan jeg som minoritet komme ud for, at jeg – der måske ikke har midler til at deltage i en kapitalforhøjelse – derfor kan ende med at blive “udvandet procentuelt”. Hvis jeg ikke deltager i en kapitalforhøjelse, betyder det jo at den anden part udvider sin andel af anparter i anpartsselskabet eller iværksætterselskabet, hvorefter den procentdel jeg havde før, naturligvis bliver lavere.

Basal illustration af “udvanding” ser således ud:

Min andel bliver mindre

Jeg ender måske med at eje en langt mindre procentdel end jeg gjorde før kapitalforhøjelsen, alene fordi jeg ikke deltog i udvidelsen af anpartsselskabets eller iværksætterselskabets anpartskapital. Omvendt kan jeg som anpartshaver i selskabet have en stor interesse i, at det i ejeraftalen er fastlagt, at skulle det blive nødvendigt med en kapitalforhøjelse, ja men så kan den anden anpartshaver – der måske ikke vil, har lyst, eller penge til at deltage i kapitalforhøjelsen – ikke forhindre denne.

‘Lige børn leger bedst’

En anden overvejelser er også, om vi er ‘lige børn, for lige børn leger bedst’. Politisk ukorrekt statement, men sidder jeg med en partner, der ikke har samme økonomiske formåen som jeg, kan han jo forhindre kapitalindskuddet og dermed den nødvendige udvikling af driftsselskabet, hvis han ikke vil tillade indskuddet. Endvidere er det måske heller ikke rimeligt, at han skal være med på en fribillet, hvis baggrunden er, at han ikke “lyster” satse mere økonomi i selskabet, når nu jeg gerne vil, og der er behov for det. Det er en meget svær diskussion, som bl.a. også indebærer en drøftelse af, om “ham/hende, der ikke deltager” så senere kan komme med op i procentuel andel. Det kan jo være midlertidigt, at han/hun ikke har den økonomiske formåen, det behøver ikke nødvendigvis være af ulyst.

Operationelle bestemmelser

Operationelle bestemmelser indenfor dette emne i ejeraftalen kræver altså vurderinger om selskabets forudsatte drift, og vurderinger om, hvorledes det kan komme til at gå i anpartsselskabet. Indtryk fra parternes fælles gennemarbejdede forretningsplan, som vi jo, som allerede nævnt, har vedhæftet ejeraftalen, kan medvirke til at give bidrag i denne anledning.

PS: Husk du må gerne låne ind i dit selskab, men du må ikke lade selskabet låne penge ud til anpartshaverne.

EXIT: begrænsninger på adgangen til frit salg

Omsættelighedsbegrænsninger

Meget ofte – jeg vil ligefrem sige altid – fastlægger man operationelle bestemmelser i ejeraftalen, der opstiller spilleregler for, hvordan man skal håndtere den situation, at parterne ikke vil samejet (eller samarbejdet) længere.

Afhængig af, om der er tale om et selskab ejet med halvdelen til hver, eller en anden ejerfordeling, kan man ofte inddele bestemmelserne i ejeraftalen i følgende kategorier:

• Der hvor man blot udbyder sine anparter til salg.
• Der hvor man “tvinges” til at udbyde sine anparter til salg.
• Der hvor man opsiger samarbejdet, fordi man ikke gider mere.
• Der hvor man “holder op med at arbejde” på det fælles projekt.
• Der hvor man finder en køber til selskabet til 100 mio, men den anden partner vil ikke sælge med..
• Der hvor den anden finder en køber til vedkommendes 80% til 10 mio, men jeg står tilbage med 20% uden at blive solgt med..

EXIT: Der, hvor man blot udbyder sine anparter til salg.

Forkøbsretten

Ofte tilknytter man en ret i ejeraftalen for øvrige parter i anpartsselskabet eller iværksætterselskabet til at købe de anparter en anpartshaver udbyder til salg – uanset årsagen til, at han udbyder anparterne til salg. En sådan ret kaldes normalt en forkøbsret i ejeraftalen.

En ret men ikke en pligt

Forkøbsretten er ikke en pligt – det er en ret. Man kan udnytte den, hvis man har lyst, og man kan vælge at lade være. Manglende udnyttelse medfører, at anpartshaveren, der udbyder, herefter kan udbyde anparterne til andre.

Ofte kombineres bestemmelsen i ejeraftalen med, at han i denne forbindelse ikke må sælge til for eksempel et konkurrerende foretagende.

I forbindelse med formuleringen af sådanne forkøbsretsbestemmelser i ejeraftalen, er der en række forhold, der skal håndteres.

Værdiansættelsen

En af de væsentligste er naturligvis at skitsere en metode til, at man kan finde ud af, hvilken værdi anparterne i anpartsselskabet skal sælges til. Netop sådanne operationelle bestemmelser kræver en langvarig erfaring, og kan kombineres med opsigelsesbestemmelser etc. Netop her ligger kernen i ejeraftalen ofte.

Hvis man ikke kan finde en køber

Bestemmelser i ejeraftaler stopper ofte her, hvorefter der ikke i ejeraftalen er taget stilling til, hvad der skal ske, hvis vedkommende, der vil ud, ikke kan komme af med sine anparter, fordi den anden part for eksempel ikke har lyst til at købe!

Anvisningsret

I min verden bør man – i forbindelse med udformningen af ejeraftalen – drøfte, hvorvidt den part, der har retten til at købe, i ejeraftalen skal udstyres med for eksempel en ret til at anvise en køber. På den måde sikrer den “tilbageværende part”, at den nye partner, der kommer ind, er en partner vedkommende tilbageværende partner ønsker at samarbejde med fremadrettet.

Pointer over til konkurrenceklausulen – en detalje

Man ser også ofte i “gør det selv” købte ejeraftaler, at folk har aftalt en konkurrenceklausul, der gælder i en periode måske også efter man har været anpartshaver. Men hvis nu ingen køber de anparter i selskabet en deltager har sat til salg, og deltageren ikke selv kan finde en køber (??), så er vedkommende jo fortsat medejer og anpartshaver i selskabet, og så er perioden i konkurrenceklausulen slet ikke “sat i gang”. Med andre ord er den ikke deltagende partner nu principielt omfattet “for evigt” – jeg tror det hed et stavnsbånd i tidligere tider.

EXIT: Der hvor man “tvinges” til at udbyde sine anparter til salg.

Køberetten

Ofte tilknytter man i ejeraftalen en ret for øvrige parter i anpartsselskabet til at købe de anparter, der tilhører en anpartshaver, hvis forskellige forud definerede omstændigheder opstår.

EKSEMPLER:

• Det kunne være anpartshaveren afgår ved døden, hvorefter manglende spilleregler jo vil medføre, at anparterne i anpartsselskabet overgår til vedkommendes arvinger, f. eks. ægtefællen Nogle selskabsdeltagere vil være irriterede over denne situation, andre ikke. Under alle omstændigheder indtænker de fleste ikke et dødsfald i forbindelse med en opstart, men der dør vel 2 – 300 alene i trafikken årligt. Det er ganske tåbeligt ikke at håndtere denne problemstilling.
• Det kunne også være i situationer, hvor anpartshaveren opsiger sin stilling i anpartsselskabet, fordi den aktive deltagelse i selskabet er af afgørende betydning for begge anpartshavere. Det kan også være han slet ikke opsiger sin stilling, men opsiges af selskabet fordi det er berettiget i og med vedkommende ikke performer eller er “fejlcastet” til selskabet.
• Det kunne også være hvis en part går konkurs, går i betalingsstandsning, bliver umyndig
• Eller hvad med sygdom i en meget lang periode? En ting, er at man nok ikke skal kunne smides ud, fordi man får influenza, men hvad med alvorlig langvarig sygdom. Skal man ikke have en eller anden bagkant? Skal man i mellemtiden overveje om man – som direktør – fortsætter med at få løn. Kan forholdet forsikres. etc.

En ret men ikke en pligt

Retten er en såkaldt køberet. Køberetten er ikke en pligt. Man kan udnytte den, hvis man har lyst, og man kan vælge at lade være.

Indløsningsret

Retten kunne også være en indløsningsret i vedtægterne. Særligt ved tilknytning af nøglemedarbejdere kan sådanne bestemmelser anbefales.

Arvingers interesse

Manglende udnyttelse gør, at for eksempel arvingerne kan beholde anparterne. Også her er der en række forhold, der bør håndteres i ejeraftalen. For eksempel er dette ikke nødvendigvis i arvingernes interesse, og man bør derfor drøftet dette forhold.

Køberet – ved misligholdelse

En af-art af samme problemstilling opstår, hvor en af parterne træder væsentligt ved siden af i samarbejdet. Uanset det måtte synes mystisk at drøfte i forbindelse med indgåelsen af et nyt samarbejde eller ved udformningen af ejeraftalen, så skal man have for øje at forhold kan ændre sig over tid. Vedkommende kan have “taget af kassen“, han kan have drevet hemmelig konkurrerende virksomhed i strid med en aftalt klausul herom i ejeraftalen, etc. etc.

Værdiansættelse

Ofte aftales, at forhold, der kan kategoriseres som væsentlig misligholdelse af anpartshavernes ejeraftale og tillige ansættelsesforholdet med selskabet, medfører, at den berettigede part kan købe, den misligholdende anpartshavers anparter til en reduceret pris end for eksempel selskabets markedsværdi. Baggrunden herfor er jo den enkle, at dette forhold skal medfører, at den enkelte deltager afholder sig fra såkaldt “fikumdik”.

Værdiansættelse ved misligholdelse

Bestemmelser i ejeraftaler stopper ofte med blot at fastslå, at dette så er tilfældet. Men tænker ejeraftalen over det forhold, at en konflikt herom kan tage flere år. Hvad med værdien af selskabet i den periode. Se figuren:

Der er jo stor forskel på problemstillingen, om selskabets værdi stiger (grøn) eller falder (rød) i værdi i den periode, hvor tvister om du var i væsentlig misligholdelse.

EXIT: Der, hvor en part forlader samarbejdet, vedkommende gider ikke mere.

Operationelle bestemmelser

Som nævnt ovenfor, kan det nøje overvejes, at indlæse en operationel bestemmelse om, at anpartshaverne kan opsige samarbejdet i selskabet eller opsige deres job i selskabet.

Køberet

Konsekvensen heraf kunne være, at man dermed tilbyder den anden deltager eller de andre deltagere, at de kan købe den opsigende anpartshavers anparter i selskabet. Også her er der en række forhold, der skal håndteres i ejeraftalen.

Problemstillinger – værdiansættelse

For eksempel kunne man overveje, hvilken pris den tilbageværende skal betale for de anparter han nu bliver “påduttet”. Måske havde han slet ikke en forventning om, at den anden part opsagde sin stilling. Forholdet kan være enormt forstyrrende midt i et projektforløb; bare fordi den anden part smider håndklædet i ringen. Måske skal det gå ud over prisen, hvis hændelsen indtræffer indenfor en årrække efter etableringen af virksomheden, hvorimod det måske ikke skal være tilfældet senere i virksomhedens liv.

Bliver aftalen besnærende

På den anden side skal man måske også overveje, om ejeraftalen bliver for besnærende, hvis den ‘for evigt’ fastlægger en arbejdsforpligtelse for selskabet. Jeg ser mange aftaler, hvor mange også aftaler, at deltagerne efter en årrække optjener ‘ret’ til at beholde større og større andele af selskabet uanset de måtte holde op med at arbejde. Men det er klart, det skal virkelig gennemtænkes.

Henset til Selskabslovens nye regler for indløsning, der tillige gælder for anpartsselskaber, kan ovenstående muligvis med fordele kombineres med indløsningsbestemmelser i selskabets vedtægter, hvorved en række fordele opstår. Forholdet bør drøftes.

EXIT: Medsalgspligt og medsalgsret.

Tredjemand vil købe

I selskaber med stort værdistigningspotentiale kan det for eksempel være relevant  i ejeraftalen at håndtere den situation, at der kommer en tredjemand og vil købe 100% af selskabet.

Tvinge folk til at sælge med

I den situation kan det være rart at have bestemmelser i ejeraftalen, der fastlægger, at alle parter i så fald er forpligtet til “at sælge med”, fordi køber vil kun købe, hvis han køber 100%.

Træls at sidde tilbage

Omvendt kan det være mere end almindeligt træls at sidde tilbage efter at majoriteten har solgt, fordi man ikke “blev solgt med” og måske af økonomiske årsager ikke havde råd til at udnytte sin forkøbsret. Her ville det have været rart med en ret  i ejeraftalen til at “blive solgt med”. Sådanne bestemmelser skal drøftes i ejeraftalen.

I øvrigt – når I kommer der til – det kan være ganske relevant at få et tjek af virksomheden inden man begynder at sætte til salg – fuldstændig som var det ejerlejligheden eller villaen. Læs mere om Juridisk Statustjek.

Konkurrenceklausul – kundeklausul – m.v.

Hvad beskytter klausulen mod

Hvis jeg har en ret til at købe min medpartner ud af vort i dag fælles anpartsselskab til markedsværdi, er det ikke særlig morsomt, hvis jeg ved udnyttelsen af denne ret, dermed er med til at finansiere medpartnerens opstart af en ny konkurrerende virksomhed dagen efter jeg har betalt, den høje pris. Ofte overvejes derfor at håndtere denne situation med for eksempel en konkurrenceklausul.

Overvej en kundeklausul

Mange bryder sig ikke om konkurrenceklausuler, hvorfor man kan overveje, at erstatte klausulen med en kundeklausul. En kundeklausul beskytter selskabets kunder, men tillader at partneren starter konkurrerende virksomhed. Meget ofte kombineres de to klausuler.

I forbindelse med etableringen af selskabet kan man tillige overveje, hvorvidt selskabet – via vedtægterne – skal indrømmes en ret til at tvangsindløse den aktionær, der eventuelt træder ved siden af i konkurrencemæssig henseende overfor selskabet.

Krav om godtgørelser – nej og ja

Vær opmærksom på, at en konkurrenceklausul i et ansættelsesforhold kan udløse krav om godtgørelse fra funktionærer overfor selskabet. Selvom jeg er anpartshaver så er mit ansættelsesforhold stadig omfattet af funktionærlovens regler i relation til selskabet. Hvis jeg således i kontrakten har en indbygget klausul, kan dette udløse krav. Såfremt samme klausul findes i ejeraftalen, udløser dette alt andet lige ikke krav. Teoretisk – og dette kræver absolut konkret rådgivning – kan du principielt gøre funktionæren til partner, hvorefter du kan pålægge ham klausuler gratis. (Dette gælder ikke altid.)

Er der yderligere ? Ja. 

En lang række yderligere forhold

Ja, der er en lang række øvrige forhold, som ofte også kommer i spil i forbindelse med en drøftelse.

EKSEMPLER:

• Det kunne være spørgsmål om fortrolighed/hemmeligholdelse (Non Disclosure Agreements), alt hvad der er hemmeligt i dag, er også hemmeligt i morgen.
• Hvad med tredjemand, der kommer ind i selskabet senere,
• Hvad med ændringer,
• Notering i ejerbogen etc. etc.
• Hvad med pantsætning og stemmeoverførsel.
• Hvad med voldgift eller de almindelige domstole ved konflikter?
• Man kunne blive ved, men jeg stopper her.

Skilsmisse / beskyttelse af holdingselskabet

Et af de væsentlige elementer at få drøftet er spørgsmålet om for eksempel skilsmissesæreje f.s.v.a. holdingselskaberne, eller skilsmissesæreje på anparterne i selskabet og/eller i ejerselskabet: ofte super vigtig bestemmelse, fordi et kan påvirke min opsparing i mit ejerselskab, at min partner i selskabet skal skilles (??)

Hvorfor påvirker det mig, at partneren i selskabet skal skilles

Partneren skal jo aflevere halvdelen af (handels-) værdien af vort selskab til ægtefællen, og hvis nu han ikke via banklån kan finansiere denne “dummebøde”, kan han kun rejse midlerne ved at sætte anparterne til salg – til mig.

Min opsparing ender altså i ægtefællens lommer

Min opsparing ender altså i ægtefællens lommer, hvilket ikke var meningen – medmindre jeg finder det superinteressant ikke at udnytte min forkøbsret, og lade ham sælge til tredjemand.

Du kan læse en separat artikel om dette emne her, men jeg indsætter også lige en video herom her:

Nej, ejeraftalen er ikke gør-det-selv

En væsentlig erkendelse

Det væsentligste er, at du – som overvejer ejeraftalen – erkender, at ejeraftalen næppe er “gør det selv” selv om Google måske gør det fristende. Tænk over, at ejeraftalen er afgørende i den situation, hvor uenigheden gør, at man ikke kan komme overens. Tænk over at upræcise nuancer kan føre til ganske uhensigtsmæssige resultater. Du kan også læse her.

(c) advokat Jacob Tøjner