”Vi er to, der vil starte virksomhed sammen”:
Virksomhed i selskabsform (ApS eller A/S)
eller i Interessentskab.
Denne artikel, er den første i en række af fem.
Der er meget stor forskel på at placere sin virksomhed i selskabsform eller i interessentskab.
Jeg henviser nedenfor til visse uddybende artikler, for dig, der gerne vil i dybden. Men basalt set er forskellen følgende:
Valget står mellem:
*************************************************************
To der vil starte: Interessentskabet
Mere om virksomhed i Interessentskab (også kaldet I/S)
Vælger man interessentskabet (forkortes I/S) skaber man en selskabsform, hvor personerne bag I/S’et hæfter solidarisk for alle selskabets forpligtelser.
Hvad betyder ‘Hæftelse’?
Hæftelse betyder, at privatøkonomien står på mål, hvis projektet slår fejl, eller selskabet påfører sig et ansvar.
Til gengæld kan hver deltager anvende virksomhedsordningen, og da I/S’et ikke eksisterer skattemæssigt får regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivninger effekt for den enkelte deltager skattebetaling.
I/S’ betaler ikke skat, det gør den enkelte deltager
I/S’et betaler ikke skat (?) Men ethvert overskud og/eller udbytte, man modtager fra I/S’et beskattes hos den enkelte deltager – individuelt – sådan som indkomst nu beskattes hos den enkelte.
Eksempel:
Vi er to, der køber en erhvervsmæssig udlejningsejendom.
Ejendommen kan afskrives, og afskrivningerne kan vi anvende til fradrag i vores øvrige privatøkonomi.
Tjener vi penge ”ved siden af” og betaler vi topskat, medfører det, at afskrivningerne frigør likviditet i vores privatøkonomi.
(Dette forhold gør sig også gældende ved anvendelsen af K/S, eller P/S, hvilket er årsagen til at ”skatteprojekter”, vindmøller, solcelleprojekter og ”udlejning af f.x. engelske ejendomme” altid placeres i disse selskabsformer. Med disse projekter får man altså store likviditetsmæssige fordele, og bliver rigere i ”nuet”. Regningen skal dog betales senere.)
Eksempel II:
Vi er to, der etablerer en tømrervirksomhed.
Vore ydelser og leverancer er belagt med den risiko, at der kan være fejl og mangler ved vore leverancer.
Opstår fejl og mangler senere, hæfter vi begge som deltagere for sådanne fejl og mangler.
Virksomhedsformen I/S kan med andre ord være en risikabel affære.
Hvad er fordelen ved et I/S?
Der er intet indskud. Vi kan dele overskud fleksibelt. I vores I/S aftale kan vi aftalt præcist, hvad vi lyster grundet dansk basal aftalefrihed. Vi kan aftale at du skal have 60% af overskuddet selv om vi ejer virksomheden 50% 50%.
Hvad er ulempen?
Hæftelse – altså man løber en risiko. Der er træls skat ved udtræden af I/S. Og der er træls skat ved salg af virksomheden.
To der vil starte: Selskabsform (ApS eller A/S)
Personerne bag selskabet netop IKKE hæfter
Vælger man Selskabsform (ApS eller A/S) anvender man en virksomhedsform, hvor personerne bag selskabet netop IKKE hæfter for selskabets forpligtelser – overhovedet. Det beløb, der indskydes af kapital, står på mål for selskabets forpligtelser.
Personerne bag kan ikke anvende virksomhedsordningen.
Personerne ansættes i deres eget selskab, som var de ansat et hvilket som helst andet sted. Man skal udbetale ordinær løn, selskabet skal betale A-skat, og overskud beskattes hos selskabet (selskabsskat), mens løn og overskud man trækker ud til ejerne, beskattes hos ejerne selv.
Eksempel:
Vi køber en erhvervsmæssig udlejningsejendom i selskabsform. Ejendommen kan afskrives i selskabet, og afskrivningerne kan derfor ikke anvende hos os som deltagere. Der er ingen mulighed for at anvende selskabets underskud i vores privatøkonomi.
Eksempel II:
Vi to etablerer en tømrervirksomhed i selskabsform.
Vore ydelser er belagt med den risiko, at der kan være fejl og mangler ved vore leverancer. Opstår fejl og mangler senere, hæfter vi ikke som deltagere. Det er selskabet, der hæfter med hvad det ejer og har, og ejer det ikke tilstrækkelige midler til at betale hver sit i denne anledning, må selskabet lukke.