Denne artikel om “ansvarligt lån”, er en del af en serie artikler, der handler om, hvordan du får mere kapital ind i dit selskab. Du øvrige finder artikler i blogkategorien selskabsforhold, og ved slutningen af den samlede serie opretter vi et selvstændigt tema, der samler trådene. Der kommer således flere artikler løbende i serien, efterhånden som tiden tillader det. God læselyst. PS: Finder du indholdet relevant, må du sjovt nok gerne dele indholdet i dit netværk; og hold dig ikke tilbage med spørgsmål i kommentarfeltet nedenfor. Jo flere spørgsmål, so bedre artikel. Har du ideer til andre artikler, så smid en bemærkning.
Almindelige lån:
Helt ordinært indlån af for eksempel kr. 100.000 fra dig som ejer til dit selskab er behandlet i denne artikel (klik). Artiklen har fokus på lån til iværksætterselskaber, men der gælder ikke specielle andre regler i forhold til aktieselskaber eller anpartsselskaber, hvorfor du sagtens kan læse artiklen uanset du ejer aktieselskab eller anpartsselskab.
Ansvarligt lån:
Billedet illustrerer, at du som ejer indlåner midler til dit selskab “efterstillet” selskabets øvrige kreditorer m.v.
Hvad er det?
Et ansvarligt lån er defineret som et lån, der står tilbage i forhold til øvrige kreditorer i dit selskab. Man siger også at lånet er ”efterstillet”. Hvad betyder det? Det betyder, at går dit selskab f.x. konkurs, så får du først tilbagebetaling på dit lån, EFTER alle øvrige kreditorer har fået deres.
Normalsituationen er jo ellers den, at alle kreditorer ”står lige” og behandles ens i tilfælde af konkurs. Har jeg lånt penge til dit selskab, og har du tillige, så modtager vi begge i normalsituationen samme dividende fra konkursboet. Det forhold, at du er ejer af selskabet, ændrer ikke på dette ligestillingsprincip mellem os.
Det er imidlertid ikke tilfældet, såfremt dit lån er et ansvarligt lån eller efterstillet lån. Du får ikke en krone, før jeg har modtaget alle mine. I ”normalkonkursen” modtager du derfor ikke en krone, såfremt dit lån til dit selskab er et ansvarligt lån.
Det ansvarslige lån placeres således begrebsmæssigt på hylden ”mellem” egenkapital og almindelig lånekapital, for eksempel kassekreditten.
Emnet er ikke reguleret af lov, men af retspraksis. (Bortset fra reguleringer f.s.v.a. banker m.v.)
Hvorfor og hvornår overvejer man ansvarsligt lån?
Ejer jeg et nødlidende selskab, kan jeg risikere, at selskabets kreditorer overvejer en konkursbegæring. Ved eventuelt at indskyde et ansvarligt lån og informere / indgå aftale med kreditorerne, kan låneinstrumentet måske medvirke til at undgå en konkurs.
Et ansvarligt lån ses således ofte anvendt som led i en art rekonstruktion af selskabet.
Det siger et eller andet sted sig selv, at et ansvarligt lån styrker dit selskabs kreditværdighed.
Formelt – og her understreger jeg ordet formelt – er lånet tillige nemmere at tilbagebetale, i det en tilbagebetaling af lånet jo (i princippet) ikke forudsætter en formel kapitalnedsættelse i selskabet, modsat udbetaling af egenkapital. Reelt forholder det sig imidlertid modsat. Derfor ordet ”pas på”.
Hvordan etableres et ansvarligt lån.
Det ansvarlige lån eller det efterstillede lån etableres – som øvrige lån – via en aftale mellem dig og dit selskab. Der gælder som nævnt ingen formelle lovkrav, der regulerer, hvordan sådan en aftale skal udformes. Der er ingen særlige betingelser, der skal opfyldes. For ordinære mindre selskaber, skal oplysningen om det ansvarlige lån heller ikke medtages i årsregnskabet.
Imidlertid opfyldes formålet med det ansvarlige lån jo ikke, såfremt kreditorerne ikke kender eksistensen af lånet. Hvis formålet er, som nævnt ovenfor, at forhindre at kreditorer skal gå løs på selskabet, så skal de jo kende eksistensen. Dette ses ofte gennem offentliggørelse i regnskabet eller simpelthen ved at man informerer kreditorerne om lånet. Og herefter fanger bordet selvfølgelig. Nu kan kreditorerne støtte sig på den erklæring du har afgivet overfor dit selskab. Offentliggør man lånet i regnskabet, er det meget vigtigt at man gør sig grundige overvejelser om, hvad og i hvilket omfang man offentliggør information. Principielt kan man vel opstille en tese om, at jo flere detaljer jo bedre. Hvorfor? For jo større er sandsynligheden for, at kreditorer i selskabet ikke bliver skuffede, når de siden opdager, at det ansvarlige lån er tilbagebetalt til dig, og selskabet senere er gået konkurs.
På den anden side skal du dog være opmærksom på, at det forhold, at du ikke direkte informerer kreditorerne om det ansvarlige lån, ikke dermed er det samme som at kreditorerne ikke kan ”støtte ret” på din tilkendegivelse overfor dit eget selskab om, at du har ydet selskabet et ansvarligt lån. Man kan jo sagtens forestille sig den situation, at banken har stillet lånet som en betingelse for for eksempel en kassekredit, medens leverandører ikke kender eksistensen. Går du konkurs, har banken sjovt nok forud herfor ”fået sit”, og har du ”returneret” det ansvarlige lån til dig selv, og opdager kurator i konkursboet i selskabet papirer, at der tidligere eksisterede et ansvarligt lån, så kan du have et problem.
Hvordan tilbagebetaler selskabet et ansvarligt lån?
Som udgangspunkt afhænger dette helt klart af indholdet af låneaftalen mellem dig og dit selskab. Låneaftalen er derfor vigtig. Du kan imidlertid ikke bare fylde vilkår på aftalen, og herefter regne med at de holder.
Eksempel: Hvis selskabet ikke betaler afdrag til tiden, så forfalder hele lånet? Går den? Nej.
Såfremt selskabet misligholder et afdrag på et lån i henhold til en låneaftale, er den normale konsekvens, at hele det samlede lån forfalder til betaling.
Forholdet er jo normalt det, at du som långiver herefter ophæver låneaftalen som misligholdt, hvorefter alt skal tilbagebetales.
Et sådant vilkår skal imidlertid ikke respekteres af selskabet i en låneaftale om ansvarligt lån til dit selskab.
Et sådant vilkår strider mod hele formålet med at lånet er efterstillet i forhold til andre kreditorer, og indeholder aftalen vilkåret, og lader du selskabet tilbagebetale i overensstemmelse hermed, og går selskabet senere konkurs, så peger retspraksis på, at du klart må forvente, at kurator (med rette) kræver en tilbagebetaling fra dig til konkursboet, af de midler selskabet har betalt. Sådan.
Generelt kan man simpelthen slå fast, at normale lånevilkår med alle mulige ”årsager” til at lånet kan tilbagebetales før tid, ikke gælder ved låneaftaler omkring ansvarligt lån.
Misligholder selskabet et afdrag, kan du selvfølgelig forfølge dette afdrag individuelt, du kan sende selskabet i retten, fogedretten m.v. Men ”moderlånet” står desværre fast forankret i selskabet. Utilfreds? Så skulle du ikke have meddelt omverdenen, at dit selskab var finasieret med et ansvarligt lån.
Hvad så med opsigelse af lånet?
Helt generelt gælder, at er ingenting aftalt om tilbagebetaling og opsigelse, så kan du altid kræve dit lån tilbage. Du kender princippet: Låner du 100 kr. af mig, og har vi intet aftalt, så kan jeg selvfølgelig kræve mine 100 kr. når som helst, og du er selvfølgelig forpligtet til at tilbagebetale, når som helst.
Dette princip gælder imidlertid ikke for ansvarlige lån. Selve definitionen af det ansvarlige lån fraviger princippet.
Hvis du har sørget for at meddele vilkår om det ansvarlige lån i årsregnskabet, så er det disse vilkår, der gælder. Oplyser regnskabet at hovedanpartshaver har ydet et ansvarligt lån i 24 måneder, så kan kreditorerne selvsagt ikke forvente, at lånet ”står” i selskabet til evig tid.
Hvis du IKKE har sørget for at meddele vilkår om det ansvarlige lån i årsregnskabet, så er du lidt på dem. Så ”står” lånet faktisk til rådighed for selskabet ”indtil videre”. I min verden kan det imidlertid ikke passe, at denne ”fejl” skal medføre, at lånet står i selskabet for evigt. Imidlertid er man på gyngende farlig grund her. Sådan er det bare.
Hvad gør man så?
Det skal slås fast, at man ikke med sikkerhed kan påpege en metode eller et facit.
Men man kan overveje visse metoder:
Varslet:
Hvis lånet er oplyst i årsregnskabet uden vilkår, og man ønsker at ændre dette, kunne man overveje at offentliggøre i næste årsregnskab, at lånet varsles indfriet. Varslet er går ud på, at man først ved udløb af næste regnskabsperiode udbetaler lånet. (Regnskab for År 1: Oplysning om ansvarligt lån. Regnskab for år 2: Oplysning om udbetaling ved udløb af år 3.)
Betingelsen for indfrielsen:
Selvom man har gennemført ovenstående varsling, så siger det sig selv, at man ikke ”bare” kan følge op og udbetale lånet. Det siger sig selv, at effektueringen afhænger af selskabets økonomiske formåen. Enhver form for betalingsvanskelighed, eller risiko herfor må medfører, at man alligevel ikke kan lade selskabet tilbagebetale lånet.
Konklusion:
Skal du, overvejer du eller har du allerede ydet selskabet et ansvarligt lån, så skal du passe på. Formuleringen eller vurderingen af gældende vilkår eller vurderingen af retsstillingen ved manglende vilkår kræver dybdegående analyser og rådgivning. Ofte et samspil mellem din revisor og din advokat.
På baggrund af denne artikel bør du konkludere følgende:
Foreslår din bankforbindelse eller dine hovedleverandører, at du skal/bør indskyde et lån til virksomheden som ansvarlig lånekapital, så har du behov for advokatrådgivning. Det samme gælder, såfremt dit selskab har en eller anden form for ekstern ledelse, for eksempel en bestyrelse eller et advisory board. Det er ikke morsomt, at det lån du yder på grundlag af andres input på 250.000 kr. stort set aldrig kan modtages retur. Har du fravalgt revision, og alene bistås af ”regnskabskyndige” til udformning af årsregnskabet, og står du overfor den situation som artiklen behandler, så pas på. Konsekvenserne af ansvarlige lån er ikke ”for børn”.