Ændringer i registrerede forhold
Ændres vedtægter, eller ændres registrerede forhold, skal registreringen af ændringerne via Webreg eller anmeldelse om ændringerne være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at de er vedtaget, medmindre andet er bestemt i lovgivningen.
Ændring af regnskabsår
Anmeldelse om ændring af regnskabsår skal være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som ønskes ændret, dog senest 5 måneder efter omlægningsperiodens udløb. Fristen for statslige aktieselskaber og kapitalselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU- eller EØS-land, er dog 4 måneder.
Kapitalforhøjelse i værdier
Ved kapitalforhøjelse i andre værdier end kontanter skal vurderingsberetning med eventuel åbningsbalance, jf. selskabslovens § 36, eller ledelseserklæring med eventuel åbningsbalance, jf. selskabslovens § 38, stk. 3, tilknyttes en registrering via Webreg eller vedlægges som bilag til en anmeldelse.
Kapitalnedsættelse
Ved kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejerne ved udlodning af andre værdier end kontanter skal der 25. marts 2011. 4 Nr. 243. med registreringen via Webreg eller den indsendte anmeldelse følge en eventuel ledelseserklæring, jf. selskabslovens § 190, stk. 2.Ved beslutning om kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejerne eller henlæggelse til en særlig reserve, skal vedtægterne, der følger med registreringen eller anmeldelsen, jf. stk. 6, indeholde oplysning om selskabskapitalens størrelse efter kapitalnedsættelsen. Hvis kapitalnedsættelsen ikke gennemføres, skal dette registreres eller anmeldes, jf. selskabslovens § 193, stk. 2, og vedtægterne, der følger med registreringen eller anmeldelsen heraf, jf. stk. 6, skal indeholde oplysning om selskabskapitalens størrelse.
Delvist indbetalt kapital
Hvis et kapitalselskab, som er registreret med delvist indbetalt kapital, ikke længere har udestående kapital, skal der gives meddelelse herom til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Hvad skal med?
Med registreringen eller anmeldelsen skal følge dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse. Ved enhver vedtægtsændring skal der tilknyttes eller indsendes daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse.
har du spørgsmål?
– Ring til Jacob Tøjner på 3338 7076 og bestil et møde