Advokat Lise Roulund – ‘Den Sorte Svane’ – Overlevering af materiale til den sigtede
Advokat Lise Roulund – soon to be a has been forsvarer!
Advokat Lise Roulund beskrives dystert i TV2. Det fremgår af Tv2 dokumentaren ‘Den Sorte Svane’, at Lise Roulund i sin egenskab som forsvarer, blot overleverer det materiale (fra efterforskning hos politiet) hun er i besiddelse af, til Bandidos rockeren Fasar Arbrar Raja i en sag, hvor det opfattes som om han var/er sigtet. Hun udleverer en USB-stick til pågældende rocker.
For denne handling er hun politianmeldt af Advokatsamfundet den 29. maj 2024.
Denne artikel forklarer dig baggrunden og beskriver hvilken antagelig straf Lise Roulund kunne kigger ind i i sådanne alvorlige tilfælde, der danner grundlag for politianmeldelsen af advokat Lise Roulund.
Advokat Lise Roulund: Hvorfor må du ikke udlevere materialet?
Den sigtedes ret, og grænserne for forsvarsadvokatens handlinger.
Det fremgår af Retsplejelovens § 729a, at den ”..Sigtede er berettiget til at vælge en forsvarer ..”. Det fremgår af samme bestemmelse, at udgangspunktet er, at ”… Retten meddeler forsvareren kopi af indførsler i retsbøgerne vedrørende sagen. Forsvareren kan gøre sigtede bekendt med kopierne, medmindre andet følger af … ”. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at ”… Forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Forsvareren skal have udleveret kopi af materialet..”. Dette er alt sammen naturligt nok. Hvordan skulle Advokat Lise Roulund ellers tilrettelægge sit forsvar?
Hvad angår Advokat Lise Roulunds håndtering fastslår bestemmelsen klart, at ”… Forsvareren .. (ikke må) .. uden politiets samtykke overlevere det modtagne materiale til sigtede eller andre. Politiet giver samtykke, hvis det findes ubetænkeligt…”.
Tidligere versioner af bestemmelsen fastslog dog ”.. hvis det må befrygtes at kopierne benyttes på en retsstridig måde …” – altså tidligere blev der overladt en subjektiv vurdering til forsvarsadvokaten. Denne subjektive vurdering af, hvad man måtte ”befrygte”.. er fjernet fra bestemmelsen, der nu i gældende version er fuldstændig objektiv.
Forsvarsadvokat Advokat Lise Roulund må derfor ganske enkelt slet ikke – uden samtykke fra politiet – overlevere noget som helst til sigtede eller andre. I og med Advokat Lise Roulund politianmeldes, må det antages at advokat Lise Roulund næppe har modtaget samtykke fra politiet.
Hvilke straffelovs bestemmelser kommer i spil, hvis det antages, at Advokat Lise Roulund har optrådt som beskrevet?
Advokat Lise Roulund skal læse i Straffelovens kapital 16.
Straffelovens § 152
Advokat Lise Roulund skal læse i Straffelovens kapital 16. Kapitel 16 i straffeloven handler om ‘Forbrydelser i offentlige tjeneste eller hverv m.v.”
I dette kapital bør Lise Roulund nærlæse § 152, der i uddrag lyder således:
§ 152: Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
stk. 2.: Begås det i stk. 1 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år. Som særligt skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen eller udnyttelsen er sket under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor.
Op til 2 års fængsel!
Straffelovens § 155
Advokat Lise Roulund kunne også sætte sig ind i straffelovens § 155, der lyder således:
§ 155: Misbruger nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, kan fængsel indtil 2 år anvendes.
Op til 2 års fængsel!
Sagen er med andre ord enormt alvorlig .
Hertil kommer spørgsmålet om karrieren som advokat hermed forsvandt?
Advokat Lise Roulund bør læse nærmere i Retsplejeloven:
Retsplejeloven § 126:
”.. En advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Advokaten skal herunder udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger…”
og samme bestemmelse i stykke 4: ”.. En advokat må ikke uden for sin advokatvirksomhed i forretningsforhold eller i andre forhold af økonomisk art udvise en adfærd, der er uværdig for en advokat. .. ”.
Retsplejelovens § 138:
Retsplejelovens § 138 beskriver, hvorledes ‘pladerne kan klippes’ eller karrieren kan afsluttes for advokaten: ”.. Retten til at udøve advokatvirksomhed kan efter reglerne i straffelovens § 79 frakendes under en straffesag, såfremt forholdet begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller gør den pågældende uværdig til den agtelse og tillid, der må kræves til udøvelse af advokatvirksomhed…”
Konklusion: advokat Lise Roulund, når man ser dokumentaren, har du et problem!
Det er for tidligt at sige noget sikkert om konsekvenserne af de beskrevne handlinger for pågældende. Men advokatsamfundet rutter ikke med politianmeldelserne. Det er faktisk strafbart at anmelde nogen for et strafbart forhold, hvis der ikke er hold i det (falsk anmeldelse). På den baggrund må man nok konkludere, at advokat Lise Roulund har et kæmpe problem. Og viser det sig, at beskrivelsen i dokumentaren er korrekt og ikke manipuleret, så kunne advokat Roulund i det mindste se ind i at miste adgangen til at fungere som advokat, ligesom hun formentlig kunne kigge ind i en fængselsstraf. Jeg formoder dog ikke at hun som sådan kommer i fængsel, nok snarere en betinget dom. Det vil tiden vise.
Læs mere om fakturafabrik her.