Aktionærlån: Hvad går de nye regler ud på?
Der er indført beskatning ved optagelse af aktionærlån, idet aktionærlånene dermed skattemæssigt sidestilles med løn eller udbytte. En tilbagebetaling af lånet vil ikke ophæve beskatningen af låntager. Med andre ord, selvom du udligner lånet sekundet efter det er opstået, så kommer du alligevel til at betale skat af lånet. Man kan sige, hver gang en mellemregning mellem dig og selskabet bliver i selskabets favør, så opstår skattekravet – hver gang.
Hvad siger den nye bestemmelse?
»§ 16 E. Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.
Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.«
Altså:
- lånet skal komme fra et dansk eller udenlandsk selskab
- Den, der lån skal være fysisk person,
- Og vedkommende har bestemmende indflydelse i selskabet.
Hvornår træder den nye bestemmelse i kraft, og hvornår har den virkning fra?
Loven træder i kraft den 1. januar 2013. § 16 E har dog virkning for lån, der ydes, for sikkerheder, der stilles, og for midler, der stilles til rådighed, fra og med den 14. august 2012.
Hvad betyder det her – skattemæssigt?
Der indføres beskatning ved optagelse af aktionærlån, idet aktionærlånene dermed skattemæssigt sidestilles med løn eller udbytte. Man har fjernet incitamentet til at optage aktionærlån i stedet for at udbetale skattepligtig løn eller udbytte.
Målgruppen for beskatningen er først og fremmest personer, der kan udnytte deres bestemmende indflydelse til at vælge, om løn eller udbytte skal udbetales i form af skattefri lån.
SKATs compliance-undersøgelser og indsatsprojekter har vist, at optagelse af ulovlige aktionærlån ofte anvendes til finansiering af privatforbrug. De ulovlige aktionærlån træder reelt i stedet for løn eller udbytte, fordi det ikke har været hensigten at tilbagebetale lånene. Det er rent fikumdik.
Derfor vil man beskatte aktionærlån allerede ved optagelsen af lånet, således at der ikke opnås en skattemæssig fordel ved at omdøbe sådanne hævninger, der reelt er løn eller udbytte, til lån.
Reglen omfatter dog ikke lån til lovlig selvfinansiering. Det følger af selskabslovens § 206, stk. 2, at et selskab under visse betingelser direkte eller indirekte kan yde lån i forbindelse med tredjemands erhvervelse af aktier i selskabet eller i dets moderselskab.
Det præciseres, at virkningstidspunktet gælder både for lån, der ydes, for sikkerheder, der stilles, og for midler, der stilles til rådighed fra og med den 14. august 2012.
Mere om aktionærlån?
Ifølge selskabslovens § 210 er det forbudt for aktie- og anpartsselskaber at yde lån m.v. til selskabets aktionærer og ledelsesmedlemmer.
Lån mellem selskab og aktionær opstår typisk på én af følgende tre måder:
A. Aktionæren hæver egentlige pengelån i sit selskab.
B. Aktionæren hæver løbende penge i sit selskab til dækning af private udgifter.
C. Aktionæren handler med sit selskab. Der kan være tale om køb fra selskabet ved udstedelse af fordring, gældsbrev m.v.
Den skattemæssige behandling af lån fra et selskab til dets aktionærer sker efter samme regler, uanset om der er tale om et lovligt eller ulovligt aktionærlån.
Hvor stort er omfanget af aktionærlån?
SKATs compliance-undersøgelser og løbende indsatsprojekter har vist, at selskabslovens forbud mod aktionærlån i vidt omfang ikke efterleves.
Ifølge SKATs beregninger skønnes der i 2010 at være udestående ulovlige aktionærlån på ca. 4 mia. kr.
SKATs skøn over omfanget af ulovlige aktionærlån bestyrkes yderligere af en undersøgelse foretaget af FSR – danske revisorer i 2011. Denne undersøgelse viser, at der i 2010 var over 15.000 ulovlige aktionærlån, hvilket er en fordobling i forhold til 2006. Det vil kræve betydelige ressourcer at håndhæve det selskabsretlige forbud mod aktionærlån over for et så stort antal ulovlige aktionærlån. Disse omstændigheder bevirker, at det for de fleste har været næsten risikofrit at optage ulovlige aktionærlån.
Aktionærlån kan således anvendes som maskeret løn eller udbytte, og et medvirkende incitament hertil må antages at være, at det som følge af manglende skattemæssige konsekvenser udgør en økonomisk fordel at hæve løn og udbytte i form af skattefri lån.
Hvis et aktionærlån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der foreligger en hævning uden tilbagebetalingspligt. Ved anvendelsen af skattelovgivningen vil der ikke være tale om en fordring henholdsvis gæld. (Der vil være tale om løn eller udbytte).
For at undgå dobbeltbeskatning ved en eventuel tilbagebetaling af lånet til selskabet foreslås det, at det tilbagebetalte beløb ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.
NB: En tilbagebetaling vil dog ikke ophæve beskatningen af låntager. Med andre ord, selvom du udligner lånet sekundet efter det er opstået, så kommer du til at betale skat af lånet alligevel. Man kan sige, hver gang en mellemregning mellem dig og selskabet bliver i selskabets favør, så opstår skattekravet – hver gang!! Tænk lige over denne konsekvens.
Konklusion:
Det er meget fornuftigt at indføre et værn mod fikumdik, men helt ærligt, hvor lånene opstår som led i helt ordinære små mellemregninger med selskabet, hvorefter der nu skal betales skat uanset tilbagebetaling heraf, finder jeg ærlig talt lidt over målet. Efter min opfattelse kunne man nemt have overvejet et væsentlighedskriterium, hvorunder skatte ikke udløses. Målet er tydeligvis at ramme væsentlig fikumdik, men at jeg rammes af skat i følgende eksempel, er efter min opfattelse tåbeligt:
Jeg er på forretningsrejse, og mit private kreditkort ”går ned”. Jeg anvender selskabets kreditkort i en kort periode, hvorefter der opstår en mellemregning med selskabet i selskabets favør på kr. 12.000. Jeg kommer hjem og udligner dette mellemværende omgående. Jeg skal betale skat alligevel af de 12.000. Tosset.
Konklusion II:
Er du typen, der er lige lovlig låntagende i din virksomhed, så skal du altså være opmærksom på disse nye regler, for du får med andre ord skattebalade, hvis du fortsætter den vej du har været på siden 14. august 2012.