Kapitalklasser (A-anparter – B-anparter)
Lighedsgrundsætningen
Selskabslovens § 45
Kapitalklasser og deres indhold reguleres af selskabsloven.
Det følger af selskabslovens § 45, at alle kapitalandele (anparter) i anpartsselskabet har lige ret i selskabet.
Der er altså i udgangspunktet ingen forskel om det er mig, der ejer for 1.000 kr. anparter eller det er dig, der ejer for 1.000 kr. anparter i vort selskabet. Vi har samme indflydelse fordi vi ejer det samme.
Ejer du 10.000 kr. og jeg ejer 1.000 kr., så følger det også af princippet, at du ejer ti gange så meget som mig. Hvis der er knyttet en stemme på generalforsamlingen til hver, der ejer 1.000 kr. så har du 10 stemmer og jeg har 1 stemme.
Dermed er vi selvfølgelig ikke stille lige, da jeg har mindre indflydelse, og du har 10 gange så meget indflydelse. Men grunden til at du har 10 gange så mange stemmer er jo en følge af at du ejer 10 stk. á 1.000 kr.
Det er selvfølgelig ikke i strid med nogen lighedsgrundsætning.
Selskabslovens § 45
”…I kapitalselskaber har alle kapitalandele lige ret i selskabet. Vedtægterne kan dog bestemme, at der skal være forskellige kapitalklasser. I så fald skal vedtægterne angive de forskelle, der knytter sig til den enkelte klasse af kapitalandele, og størrelsen af den enkelte klasse..”
Hvad er Kapitalklasser
Selskabets vedtægter
Der er ikke i vejen for at fastlægge, at anpartshaverne i et selskab ikke skal have lige ret i vedtægterne.
”… Vedtægterne kan dog bestemme, at der skal være forskellige kapitalklasser…”
Det følger direkte af selskabslovens § 45, at vedtægterne kan fastlægge, hvad der kaldes kapitalklasser, der kendetegnes ved, at der er forskel mellem anparterne i de forskellige Kapitalklasser.
”… I så fald skal vedtægterne angive de forskelle,…”
Loven fastlægger, at vedtægterne skal angive, hvilken forskel, der er mellem Kapitalklasserne, og hvilken andel de forskellige Kapitalklasser udgør af den samlede kapital. Det er nok meget naturligt, fordi du som køber af anparterne jo skal kunne læse dig til, hvilke rettigheder værdipapiret giver i selskabet.
A-klasse, B-klasse, etc.
Du har måske stødt på begrebet a-anparter, b-anparter, m.v. Måske har du tænkt over om b-anparter mon er ringere end a-anparter. Det kan de sagtens være, men de kan også være det modsatte. Det afhænger fuldstændig af vedtægternes beskrivelse af, hvilken forskel der er i Kapitalklasserne.
Eksempel – forskel i stemmer
Hvis vi vender tilbage til udgangspunktet og fastlægger, at mine 1.000 kr. anparter er a-anparter og dine 1.000 kr. anparter er b-anparter, så kan vedtægterne for eksempel fastlægge, at hver a-anpart på 1.000 kr. har 1 stemme, medens hver b-anpart på 1.000 kr. har 10 stemmer. Dermed er forskellen mellem Kapitalklasserne angivet.
Med andre ord har b-anparterne 10 gange så mange stemmer, hvorfor de i det eksempel i hvert fald ikke er ringere end a-anparterne. Det er nærmere omvendt. Hvis der er kapitalklasser i et selskab, hvilket fremgår af ejerbogen og ejerregisteret, så kan du faktisk ved at købe vedtægterne læse dig til, hvilken forskel, der er i Kapitalklasserne.
Hvilken forskel kan der så være mellem Kapitalklasserne?
Det følgende er eksempler på forskel mellem Kapitalklasser. Mine og dine. Mine kaldes a-anparter og dine kaldes b-anparter.
Her er et klip fra vedtægter i et selskab med 3 fyrer, der hver gerne vil sikre at de sidder i selskabets bestyrelse: (Så simpelt kan det gøres..)
Anpartsklasser konkret
Magt:
Vetorettigheder
Der er intet i vejen for at fastlægge, at a-anparterne har vetorettigheder mod en række beslutninger. Mine 1.000 kr. (2½%) overfor dine for eksempel 39.000 kr. (97½%) kan således indeholde bestemmelse om at jeg udpeger flertallet af bestyrelsen, uanset du ejer 39.000. Dermed er indflydelsen forskellig mellem de forskellige kapitalklasser.
Udpegningsret
Er vi et 50 50 ejet selskab, og vil vi gerne sikre at vi begge sidder i direktionen, er der intet der hindrer at mine 1.000 giver ret til at udpege mig selv som direktør for selskabet og at dine 39.000 giver ret til at udpege dig selv som direktør for selskabet. (Ved denne lille krølle er jeg selvfølgelig sikker på at sidde i direktionen med alt hvad det medfører af gavn, indblik m.v.) Min kapitalklasse giver mig altså øget magt.
Jeg kan også være berettiget til at udpege en ekstra revisor, ligesom jeg kan være tillagt andre særlige rettigheder. Min kapitalklasse giver altså øget sikkerhed for at alt nu også foregår korrekt.
Forskel i stemmerettigheder
Som jeg beskrev ovenfor, kan vi sagtens generelt fastlægge at du har flere stemmer end mig, eller omvendt. Det fastlægges jo bare i kapitalklassen.
Særlige rettigheder
Kapitalklasserne kan konstrueres som en type minoritetsbeskyttelsesregler. For eksempel kan man fastlægge eller modsætte sig visse beslutningstyper, salg af substansen i virksomheden (altså driften) eller at virksomheden ændrer formål/karaktér. Mine a-anparter kan også i yderste konsekvens være tillagt en ret til at lukke selskabet og kræve opløsning af selskabet. Dette er en radikal rettighed i kapitalklassen.
Økonomi:
Forlods udbytte
Der er intet i vejen for at fastlægge, at a-anparterne (mine i eksemplet) har særlige økonomiske rettigheder. Det ses ofte anvendt i generationsskifter. Vi kan sagtens fastlægge at mine anparter er tillagt en forlods udbytte ret, for eksempel at jeg har ret til forlods at modtage kr. 100.000 af det regnskabsmæssige resultat, der udloddes på generalforsamlingen, hvorefter alt udbytte der ud over skal deles forholdsmæssigt mellem os, altså 2½ kr. til mig og 97½ kr. til dig (procentfordeling). Kapitalklassen fastlægger altså en særlig økonomisk ret for mig.
Forlods akkumulerende udbytte
Nu kan du tænke, hvad nu, hvis der så ikke udloddes 100.000 i et år, hvad så med det jeg ikke fik? Jeg kan oplyse dig, at der er intet i vejen for at fastlægge, at min ret skal være kumulerende, dvs. hvis jeg ikke fik det hele i år 1, skal det jeg ikke fik, lægges ovenpå retten i år 2, etc.
Krav om mindste udbytte eller omvendt
Der er intet i vejen for at fastlægge, at a-anparterne har ret til at kræve et vist mindste udbytte i selskabet eller fra selskabet. Der er intet i vejen for at fastlægge, at a-anparterne har den omvendte rettighed, at kunne forhindre udbytte, der overstiger et vist beløb.
Forlods udlodning ved opløsning
Der er intet i vejen for at fastlægge, at a-anparterne har en forlods ret til at modtage penge før andre, hvis selskabet bliver lukket ved en likvidation.
Målrettede aktier
Læs om den særlige mulighed for afdelingsopdelt overskudsfordeling her.
Exit:
Der er intet i vejen for at fastlægge, at a-anparterne har særlige exitregler i forhold til en b-klasse.
Forkøbsretten
Vi kan sagtens fastlægge, at mine a-anparter har forkøbsret til dine b-anparter, hvis du sætter dem til salg.
Køberetten
Vi kan sagtens fastlægge, at mine a-anparter har køberet til dine b-anparter, hvis en særlige begivenhed indtræder, for eksempel din død, din konkurs, din langvarige sygdom.
Samtykke
Vi kan sagtens fastlægge, at mine a-anparter har adgang til at kræve at give samtykke til at du sælger dine b-anparter til en eller anden.
Ved kun at fastlægge at mine a-anparter har disse rettigheder, så betyder det jo at du med dine b-anparter ikke har de rettigheder – ergo er vi ikke ligestillet i selskabet. Men forskellen mellem os er defineret i vedtægter og derfor er den gældende og bindende for selskabet.
Ejeraftale
Læs mærke til at kapitalklasserne særligt kan anvendes til at indeholde elementer fra ejeraftalen, hvorved denne (altså ejeraftalen) kan blive bindende for Selskabet. Læs denne guide om ejeraftaler.
To grundlæggende overvejelser
Vedtægtsændringer
Det siger næsten sig selv, at man nøje skal overveje om der skal særlige bestemmelser ind i vedtægterne, der regulerer, hvordan man ændrer vedtægterne. Sidder man med særlige rettigheder bør man nok overveje, at vedtægter (modsat aftale) kan ændres gennem anvendelsen af Selskabslovens, hvorfor fokus nok bør være på om vedtægterne nu også er sikrede tilstrækkeligt: Altså hvem er det egentligt, der skal tilslutte sig en senere justering af vedtægterne. Uden sådanne regler kan vedtægter med særlige rettigheder hurtigt vise sig at forsvinde.
Kapitalforhøjelser/fortegningsret
Det er ret væsentligt at indtænke overvejelser om fremtidige kapitalforhøjelser i forbindelse med anvendelsen af anpartsklasser.
Klasseløs fortegningsret uanset klasser
Som et absolut meningsløst udgangspunkt fastlægger selskabsloven nemlig det helt enormt morsomme, at der er klasseløs fortegningsret uanset klasser. Det betyder: hvor jeg ejer a-anparterne tillagt særlige favorable regler, modsat dig, at en udvidelse af a-anparterne (eller selskabskapitalen) giver dig ret til også at tegne en forholdsmæssig andel af a-anparterne. Det var ikke meningen. Det var jo meningen at jeg skulle bevare mine særlige rettigheder på a-anparterne overfor dig.
Klassevis fortegningsret
Derfor skal man altid ledsage en klasseopdeling af kapitalen med regler om klassevis fortegningsret.
Er du rådgiver?
Husk jeg arbejder ofte som underleverandør for advokater og revisorer, hvad angår specifikke selskabsretlige problemstillinger. Du er derfor velkommen til – i fuld fortrolighed – at drøfte dine problemstilling. Jeg leverer ofte konkret vedtægtsbestemmelser som du som rådgiver så selv implementerer i din egen standard ud ad til.
