GUIDE: Iværksætterselskab?

OBS: 03.04.2019: Regeringen afskaffer iværksætterselskaberne fra 9. april 2019

Regeringen og Dansk Folkeparti afskaffer iværksætterselskaberne. Fra 9. april 2019 kan vi ikke længere tilbyde denne ydelse. Fra 9. april 2019 har du som ejer af et iværksætterselskab 24 måneder til at omdanne selskabet til anpartsselskab. Omdanner du ikke selskabet, vil selskabet blive tvangsopløst. (LÆS MERE HER..)

Alt om iværksætterselskabet

Formålet med denne artikel er at give dig den komplette guide om iværksætterselskaber.

Det handler om selvfølgelig om, hvad et iværksætterselskab er. Hvordan iværksætterselskabet adskiller det sig fra et almindeligt anpartsselskab? Hvordan stifter jeg et iværksætterselskab? Hvad med holdingselskaber? Hvordan behandles iværksætterselskabet skattemæssigt? Hvad kan jeg bruge iværksætterselskabet til? Hvad skal jeg passe på? Har du spørgsmål, er du velkommen til at stille dem som indlæg nedenfor. Jeg forsøger at besvare spørgsmål hurtigt, fordi svar er i alles interesse.

Artiklen er justeret: januar 2016:

1. dedikerede video af 3 styk:

Iværksætterselskabet er en realitet, en succes og bliver stiftet i tusindvis…

Fra 1. januar 2014 fik vi i dansk selskabsret en “lille ny” – en baby – en “afart af” eller særlige type anpartsselskab: Iværksætterselskabet forkortet som IVS.

For nørder: Lovforslaget gennemfører flere ændringer, som du kan læse om her.

Praktikken om stiftelsen, har jeg bl.a. beskrevet her.  Du kan selvfølgelig bestille vores bistand til at stifte og registrere et IVS her.

Denne artikel handler ikke om mit “salg” – for allerede nu er jeg sikker på, at du ved, at jeg ved en del om selskaber – artiklen vil give dig viden… Og dermed et ordentligt beslutningsgrundlag.

Hvis du overvejer at etablere dig eller overveje at stifte et IVS, så bør du selvfølgelig sætte dig ind i, hvad et IVS eller et iværksætterselskab er, hvad det kan bruges til, hvordan det behandles skattemæssigt, etc. Det kan du gøre ved at læse denne guide. Guiden henviser løbende til andre supplerende artikler, og har du energi til det, så følg linkene, eller kom retur.

Vær OBS på at systemet er sat sådan op, at der åbner nye faner, således at du ikke forlader denne side. Grundlæggende har vi endvidere opbygget en komplet iværksætter-tema-side, hvor vi indtil videre har samlet forskellige relevante artikler. Temasiden finder du her. PS: Hvis du kender iværksættere i din omgangskreds, så hjælp os med at udbringe denne viden om iværksætterselskabet, så så mange så muligt får glæde af denne side og besvarelsen af spørgsmålene nedenfor. Du er derfor selvfølgelig mere end velkommen til at dele på sociale netværk – ikke for min skyld, men for andres skyld.

Herudover vil jeg slå et slag for vores “startup” tema. Dette tema finder du her. Temaet handler ikke kun om iværksætterselskabet, men handler generelt om de tanker du skal gøre dig i forbindelse med startup set fra den vinkel, der hedder virksomhedsform, struktur og spilleregler, hvis I er flere. I temaet får du banket en række overvejelser ind i hovedet, og forhåbentligt får du også et bidrag til overblik over, hvilken virksomhedsform du skal vælge. Du finder også viden om personlig virksomhed, så du kan sammenligne op mod denne virksomhedsform.

Hvad er et Iværksætterselskab:

Tidligere har jeg skrevet, at et IVS eller Iværksætterselskab fuldstændig “.. svarer til..” et ApS, bortset fra visse detaljer. Det vil jeg godt præcisere:

Et iværksætterselskab ER et anpartsselskab og iværksætterselskabet skal behandles fuldstændig som som et anpartsselskab! BUM.

Iværksætterselskabet kaldes ikke anpartsselskab eller ApS, fordi iværksætterselskabet skal signalere til omverdenen, at der er forskel i “kapitalindholdet” i forhold til anpartsselskabet.

Iværksætterselskabet er altså mere præcist et ordinært anpartsselskab, som man så betegner som et iværksætterselskab og forkorter IVS og ikke ApS.

Der er altså ingen selskabsretlige begrænsninger for, hvad et IVS kan beskæftige sig med.

Men læs videre, tak.

EKSEMPEL:
Hvis jeg driver en konsulentvirksomhed i (ordinær) anpartselskabsform, skal jeg betegne virksomheden f.x. Konsulenthuset ApS. Hvis jeg driver den i Iværksætterselskabsform, skal jeg betegne virksomheden Konsulenthuset IVS.

Hvorfor er det vigtigt at slå helt fast, at iværksætterselskabet er et anpartsselskab (blot med mindre kapital)?

Fordi det besvarer en række tvivl spørgsmål rejst overfor mig om, hvorledes selskabet behandles og handler i det hele taget. I alle relationer. Både “juridisk” og skattemæssigt. Konklusionen er altså at selskabet “handler som et ApS” – bortset fra enkelte særregler.

—–oOo—–

Hvordan adskiller iværksætterselskabet sig så “som type” fra anpartsselskabet:

1. Et iværksætterselskab skal have en kapital på mindst 1 kr.

Hvad betyder “Mindst”?

“Mindst” betyder, at det for eksempel godt kan have en kapital på 10.000 kr. eller for eksempel 30.000 kr. etc.

EKSEMPEL:
Vi er to, der vil stifte en virksomhed, der skal basere sin drift på udvikling af et spil indeholdt i en App til mobilmarkedet. Vi skal eje selskabet 50% til hver, og vi kan altså teoretisk stifte et iværksætterselskab ved indskud af 1 krone hver. Vi kan selvfølgelig også vælge at indskyde mere.

Samtidig med indførelsen af iværksætterselskabet, vedtog man en reduktion af kapitalkravet til anpartsselskaber fra tidligere 80.000 kr. til nu 50.000 kr. – denne regel trådte også i kraft fra 01.01.2014. Fra denne dato skal du altså anvende mindst 50.000 kr. i kontanter eller værdier for at stifte et ApS. Følg dette link.

Hvor meget skal du så indskyde i iværksætterkapital?

Dette spørgsmål skal besvares af dig selv.

Kun du kender din forretningsplan. Du har sikkert allerede lagt budget, og kun du kender de omkostninger, du forventer selskabskapitalen skal anvendes til i forbindelse med din opstart. Men: Herudover skal du kende følgende principper: “Forsvarligt kapitalberedskab” i dit selskab, og reglerne om “Kapitaltab“.

“Forsvarligt kapitalberedskab”:

Længere nede beskriver jeg det grundlæggende princip i selskabsretten om “forsvarligt kapitalberedskab“, og emnet har tillige dannet grundlag for en selvstændig artikel, som du finder her: Denne artikel.

“Kapitaltab”:

Ud over “forsvarligt kapitalberedskab” gælder den almindeligt gældende selskabsretlige grundsætning om “kapitaltab”. Grundsætningen er lovfæstet i Selskabslovens § 119.

Dette princip handler om, at du (som ledelse i dit IVS) er forpligtet til at indkalde til en generalforsamling indenfor 6 måneder efter, at du har konstateret, at mere end halvdelen af den indskudte kapital er tabt. Hvad betyder det konkret?

EKSEMPEL:
Stifter du for en tier (skriver 10,00 kr.), så har du altså tabt mere end halvdelen af kapitalen ved køb af et A-frimærke til 9,00 kr. Absurd. ja, Læs mere om dette princip her.

Hvis du skal stifte IVS skal du altså tænke dig om, og du skal tænke fremad. Du skal også inddrage noget så væsentligt som omkostningerne i forbindelse med selve stiftelsen. Jo flere omkostninger dit IVS skal bære, jo mere skal du indbetale i forbindelse med stiftelse. Ellers kommer dit selskab i en kapitaltabssituation allerede fra starten. I forbindelse med stiftelse af IVS, er der altså stor forskel på, om du selv betaler for stiftelsen, eller om IVS’ betaler for stiftelsen.

Hvis du anvender en rådgiver til at hjælpe dig, hvilket ofte kan anbefales, så koster det jo penge. (Hos os koster det 1.899 + moms). Hvis du selv vil betale denne regning, så taber selskabet jo ikke kapital i forbindelse med stiftelsen. Hvis selskabet skal betale, så anvender selskabet jo omgående en del af sin kapital i forbindelse med selve stiftelsen.

På grund af § 119, og begrebet kapitaltab, er man forpligtet til at undgå, at selskabet kommer i “kapitaltab” i det sekund selskabet stiftes. Hvis omkostningen er på 2.000 kr., så må selskabet ikke tabe mere end halvdelen i stiftelsesøjeblikket. Ergo skal kapitalen altså være større end det dobbelte: 4.000 kr. Derfor vil vi som minimum anbefale et indskud i dette eksempel på 4.001 kr.

Hele denne overvejelse skal du ikke ind i, såfremt du selv betaler omkostningerne. Så kan du som minimum efter selskabslovens “nøjes” med kr. 1,00.

Om det så er tilstrækkeligt forretningsmæssigt – altså at indskyde kun 1 krone – det må du selvfølgelig selv afgøre.

På vores bestillingsblanket finder du en vejledning til, hvor meget du så egentlig bør indskyde som absolut minimum, hvis du for eksempel vil anvende os til at bistå dig. Vejledningen er – en vejledning – og du skal kun beskæftige dig med den, hvis du ønsker selskabet skal betale regningen. Det afgørende er, at du FORSTÅR, at du omgående kommer i en kapitaltabssituation, hvis du indskyder for lidt. Og indskyder du for lidt, så står du måske senere i en træls situation, hvor du skal til at gennemføre Kapitalforhøjelse i IVS – få mere viden herom her… til følge.

Den reelt ikke-eksisterende kapital:

Det har skabt en del debat, at kapitalindskuddet ikke er større og reelt er ikke eksisterende. Efter min opfattelse er debatten ikke jordnær. Om kapitalkravet er 1 kr., 10.000 kr. eller 50.000 kr. må for så vidt være ligegyldigt for en kreditor.
Men det er det jo ikke for iværksætteren, der vil i gang, der er studerende og ikke har 50.000 kr.

Det må næsten være ligegyldigt for kreditor, fordi minimumskapitalen efter stiftelsen af selskabet under alle omstændigheder hurtigt er væk og omsat i andre aktiver. Derfor må samarbejdspartnere og kreditorer og andre jo altid konkret vurdere kreditværdigheden og sikkerhed i selskabet.Man kan jo kræve andre sikkerheder: personlig hæftelse, virksomhedspant etc.

Det kommende udtrykker min holding og er indsat i januar 2016: Her i den seneste tid har jeg tænkt at jeg ville indsætte lidt erfaring i dette afsnit, det kommer her. Vi har hjulpet rigtig mange iværksættere igang, og modsat mange andre, er vi ikke “bare” selskabsfabrikanter. Vi fungerer fremadrettet som advokater for de pågældende. (Jeg er partner i Sankt Petri Advokater, og vi er flere advokater og paralegals). Disse sætninger blot for at anskueliggøre for dig, at erfaringen bygger på en realitet og ikke varm luft: Lad være med at nøjes med 1 krone. Det er tåbeligt, ser tåbeligt ud og er i alle henseender tosset set fra omverdenens side. Indsæt et mere passende beløb. Selskabet må jo gerne omsætte de midler du indsætter i overensstemmelse med driften, så det er der fornuft i. Eksempler: Entreprenørfirmaer med få kroner i kapital: ingen konto hos leverandøren, Konsulentfirmaer med 1 krone i kapital: ingen kontorhoteller giver kredit, ingen levering af strøm uden sikkerhedsstillelse på 8.000 kr. etc. etc. Hvis du kan så indsæt mindst 5.000 kr. Gerne 10.000. Bum

2. Selskabskapitalen kan alene indskydes i kontanter.

Kontanter betyder kontanter.

Ikke noget med en gammel kassevogn. Ikke noget med værktøj for 1 kr. Du kan ikke omdanne din personlige virksomhed og anvende denne til stiftelse af et iværksætterselskab. Det kan du jo godt i et anpartsselskab. Men ikke til et IVS.

EKSEMPEL:
Jeg kan altså ikke anvende min hidtidige personlige virksomhed som indskud. Jeg kan ikke anvende min eksisterende MAC som indskud. Men du kan selvfølgelig sidenhen sælge den (computeren) til dit nye IVS

Jeg skal finde mindst 1 krone. Men mon ikke det er muligt?

Lidt mere om “Fra enkeltmandsvirksomhed til ApS”

Hvis du læser vejledningen på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, så får du det indtryk, at du “bare” kan lukke din personlige virksomhed, og herefter starte IVS.

Det kan du også godt, men du skal være OBS på, at det er en såkaldt skatterelevant handling, og du kan meget vel risikere et skattekrav, hvis du “bare” lukker og slukker og genstarter i IVS.

Læs mere om såkaldt “skattefri virksomhedsomdannelse” her

Hvis man “bare” “flytter” sin personlige virksomhed til et iværksætterselskab eller for den sags skyld et anpartsselskab, skal man være meget opmærksom på, at en sådan flytning eller overførsel af den personlige virksomhed er såkaldt “skatterelevant”. En “lukning” og en “genstart” af den hidtidige personlige virksomhed i et iværksætterselskab, er at betragte som det, der i min verden kaldes en afståelse – lad os kalde det “et salg” uanset det er juridisk upræcist, bare du forstår, hvad jeg mener. Det betyder, at den personlige virksomhed skal værdiansættes og den “profit” du på papiret ville have fået ved et salg af virksomheden til f.x. mig, den profit er skattepligtig for det nystiftede selskab.

Overførslen skal altså betragtes som om du havde solgt din personlige virksomhed med kunder og indhold til mig. Og da du næppe ville forære mig virksomheden, må du heller ikke forære virksomheden til dit eget nye selskab. Skatterelevant betyder, at SKAT vil eller kan interessere sig for, om og i hvilket du har “flyttet værdier” fra din “formue” til det nye selskab. Du skal huske på, at det nye selskab jo er en hel anden person end dig. Hvis du flytter sådanne værdier – uden at få noget for dem – risikerer du altså at blive sat i skat af det du burde have fået ved et salg (til f.x. mig), og det nye selskab risikerer tillige at blive sat i skat af det selskabet burde have betalt til dig. Eneste årsag til at selskabet ikke betaler, det er jo enkelt, det er dit selskab, og det er derfor du kontrollerer “transaktionen”. Det er kompliceret. Jeg har en helt separat artikel med video, som giver dig mere viden:

Du kan få mere vide om denne problemstilling ved at følge dette link.

3. Kun iværksætterselskaber kan og skal i deres navn benytte betegnelsen »iværksætterselskab« eller forkortelsen »IVS«.

Derved signalerer man til omverdenen, at man er et iværksætterselskab. Omverdenen forudsættes så at sætte sig ind i, at der nok næppe er den store kreditværdighed på bogen i dette iværksætterselskab. Og nej, det er der jo heller ikke, når kapitalen teoretisk er “fra 1 krone”. Skal du handle med et iværksætterselskab, eller levere til et iværksætterselskab, så vær OBS her på. Det handler jo om kreditværdighed, eller mangel på samme.

EKSEMPEL
Jens stifter virksomheden: IT Optimering IVS, men ønsker ikke at skilte med IVS i selskabsnavnet. Jens synes IVS’et henviser til noget mindreværdigt. Jens nøjes derfor med ordet IT Optimering på hjemmeside, men husker naturligvis sit CVR nummer. Herudover er Jens benævnt med navn. Er der et problem? Ja. Jens kan risikere at hæfte personligt for selskabets forpligtelser.

4. Et iværksætterselskab skal årligt henlægge mindst 25 pct. af selskabets overskud til “en bunden reserve til opsparing af selskabets kapitalgrundlag“.

Formålet er at bidrage til opbygning af iværksætterselskabet kapitalgrundlag, indtil denne reserve sammen med selskabskapitalen i iværksætterselskabet samlet udgør mindst 50.000 kr. Man skal altså spare op i iværksætterselskabet af det overskud, der er tilbage efter udgifter, løn og selskabsskatskat. Det er man tvunget til. Det man sparer op “lægges sammen” med den eksisterende selskabskapital. “Skal” betyder skal. Det er en pligt. Bemærk, der er tale om et minimumskrav. “Mindst 25%”. Der er således ikke noget der forhindrer, at man sparer “mere op” end 25%, hvis man har mulighed for det og for eksempel målrettet arbejder mod at blive “rigtigt” anpartsselskab hurtigst muligt.

EKSEMPEL:
Har man indskudt kr. 10.000, skal man altså spare kr. 40.000 op. Er indskuddet 1 kr. siger det sig selv, at man skal spare 49.999 kr. op. Er overskuddet efter skat 10.000 kr, skal man altså henlægge 2.500 kr. De sidste 7.500 kr. kan videreføres som en slags “fri reserve” i regnskabet for iværksætterselskabet – dog bortset fra, at helt fri er den ikke.

Som det fremgår af næste punkt, må man ikke udlodde denne “frie” reserve fra iværksætterselskabet. Man kan altså ikke udbetale den som overskudsandel til for eksempel et holdingselskab. Man står dog frit for at anvende de “frie reserver” i iværksætterselskabet til investeringer i iværksætterselskabet, eller til tilbagebetaling af for eksempel lån – herunder lån fra stifter af selskabet (under forudsætning af, at man overholder øvrige selskabsretlige principper om “forsvarligt kapitalgrundlag”).

Man kan selvfølgelig også få løn, såfremt ens omsætning i iværksætterselskabet i øvrigt giver mulighed for det. Man kan selvfølgelig også tilbagebetale lån, såfremt der er lån i IVS’et, herunder lån fra dig som stifter. Man må ikke anvende “lønmuligheden” som “omgåelse” af udbytteforbuddet.

5. Et iværksætterselskab kan ikke træffe beslutning om at udlodde udbytte – øh – før det har opsparingen og kapitalen på plads…

Heller ikke ekstraordinært udbytte – ikke før reserven til opbygning af iværksætterselskabets kapitalgrundlag sammen med selskabskapitalen udgør mindst 50.000 kr. MEN: Herefter kan der udloddes udbytte fra iværksætterselskabet.

Dette gælder også for Holding IVS, der ejer et hvilket som helst datterselskab. Også selv om det ikke er omdannet til ApS. Det er med andre ord IKKE nødvendigt juridisk at ændre iværksætterselskabet til “ApS” som forudsætning for at få udbytte.

Så længe dit iværksætterselskab er et iværksætterselskab, der endnu ikke har sparet de 50.000 sammen som anført, kan det økonomiske udkomme, du opnår fra dit iværksætterselskab, således kun være to ting:

• løn fra driften i iværksætterselskabet og
• resultatet af en eventuel salgssum på anparterne i iværksætterselskabet, hvis du vælger at sælge iværksætterselskabet medens det er iværksætterselskab.

Omvendt: Når IVS’et til gengæld har sparet de 50.000 sammen som anført, så kan IVS’et udlodde udbytte præcis som et hvert andet kapitalselskab. Og det er ikke en forudsætning, at IVS’et omdanner sig til ApS først.

Hvad siger lovteksten præcist:
§ 357 b. Et iværksætterselskab skal årligt henlægge mindst 25 pct. af selskabets overskud til en bunden reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, indtil denne reserve sammen med selskabskapitalen samlet udgør mindst 50.000 kr. Stk. 2. Et iværksætterselskab kan ikke træffe beslutning om at udlodde udbytte, herunder ekstraordinært udbytte, før reserven til opbygning af selskabets kapitalgrundlag sammen med selskabskapitalen udgør mindst 50.000 kr.

EKSEMPEL:
Forestiller man sig – hvis vi følger eksemplet ovenfor med udviklingen af en APP i iværksætterselskabet – at det lykkes for os, at APP’en bliver en succes og at der kommer en køber, INDEN du har nået at “spare op”, eller INDEN du har ændret status fra iværksætterselskab til anpartsselskab, så kan du selvfølgelig sælge anparterne i iværksætterselskabet på præcis samme måde, som når du sælger anparter i et almindeligt anpartsselskab.

Hvorfor? Fordi iværksætterselskabet jo allerede er et anpartsselskab. I øvrigt mere herom nedenfor under den skattemæssige behandling.

6. Omregistrering – eller fra prospect til fuldgyldigt anpartsselskab

Generalforsamlingen kan med det stemmeflertal, der kræves til vedtægtsændring, beslutte, at et iværksætterselskab omregistrerer sig til et anpartsselskab, hvis selskabet har en selskabskapital og en reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, der på beslutningstidspunktet udgør mindst 50.000 kr.

Altså: IVS skal kun omdannes til IVS, hvis du som anpartshaver synes at det skal omdannes…

Der er selvfølgelig ingen pligt til omdannelsen, og anvendes iværksætterselskabet som holdingselskab, er der principielt ikke noget i vejen for blot at fortsætte som IVS fremadrettet. Ej heller som driftsselskab, medmindre man ønsker at udskifte betegnelsen IVS med ApS.

EKSEMPEL:
Lad os sige, at iværksætterselskabet er etableret af 2 deltagere med et indskud på for eksempel i alt kr. 10.000. De to deltagere knokler, og deres iværksætterselskab vokser og sparer op.
På et eller andet tidspunkt – og det behøver ikke være ved udløbet af et regnskabsår – det kan være efter 2 måneder eller 2 år – konstaterer de/iværksætterselskabet, at nu har iværksætterselskabet “optjent” overskud nok til at kunne lade sig omregistrere til ApS.

Her afholder man så en generalforsamling – for eksempel en ekstraordinær generalforsamling – hvorefter man beslutter at omdanne sig.

“Det stemmeflertal, der kræves til vedtægtsændring” betyder på almindelig dansk: 2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af del del af selskabskapitalen, som er repræsenteret på generalforsamlingen: Altså (A): jeg ejer 60%, han ejer 40%, vi skal være enige. (B) Jeg ejer 68%, han ejer 32%, jeg beslutter alene.

7. Det er en betingelse for omregistreringen, at der udarbejdes en erklæring af en vurderingsmand, om, at kapitalen er til stede.

Vurderingsmanden kan være for eksempel en registreret eller statstautoriseret revisor. Iværksætterselskabet behøver ikke vælge revision til start (læs mere her).

Revisor behøver ikke være “selskabets revisor”.

Kombinationen af generalforsamlingens vedtagelse af en beslutning på grundlag af en foreliggende vurdering som nævnt, gør at iværksætterselskabet overgår til anpartsselskab.

Læs her: Sådan omdannes IVS til ApS

Dedikeret video:

 8. Omregistreringen.

Et iværksætterselskabs omregistrering til anpartsselskab anses for sket, når iværksætterselskabets vedtægter, hvad angår kapital og selskabsbetegnelse er ændret, således at de opfylder de sædvanlige krav til anpartsselskaber, og omregistreringen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Iværksætterselskabets vedtægter skal altså justeres til, i hvert fald hvad angår selskabets navn, som jo i hvert fald ændres fra Konsulenthuset IVS til Konsulenthuset ApS og hvad angår selskabskapitalen som jo ændres fra for eksempel kr. 1,00 til 50.000 kr.

Herefter gennemføres den sædvanlige anmeldelse i Erhvervsstyrelsen systemer.

Nyt sammenskrevet resumé fremkommer, men CVR nummeret (må antages) at fortsætte som det samme. Iværksætterselskabet er nu et rigtigt anpartsselskab, og ledelsen skal huske at orientere de eventuelle deltagere i iværksætterselskabet, der måske ikke har deltaget i beslutningen om ændringen.

Som led i omregistreringen overføres den opsparede reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag til selskabskapitalen – det er en regnskabsteknisk “ompostering”.

—–oOo—–

Hvordan stiftes et Iværksætterselskab?

1. Stiftelsesdokument

Der skal udformes et stiftelsesdokument, der skal indeholde oplysning om

• navn, bopæl og eventuelt cvr-nummer for kapitalselskabets stiftere. Fysiske personer kan – uanset hvor i verden de bor, stifte iværksætterselskaber. Juridiske personer ligeså, men vær opmærksom på, at Erhvervsstyrelsen stiller store krav til identifikationen af en udenlandsk juridisk person (selskab).
• tegningskursen for kapitalandelene, – indskyder man 100 kr, benævnes 100 anparter til kurs 100: 100.
• fristerne for tegningen og indbetalingen af kapitalandelene. Normen er jo at man tegner og indskyder i forbindelse med selve stiftelsen, altså simultanstiftelse
• fra hvilken bestemt dato stiftelsen skal have retsvirkning. Normalt blot underskrifts tidspunktet, men selskabsloven giver faktisk mulighed for at stifte med retsvirkning fremad i tid.
• fra hvilken bestemt dato stiftelsen skal have virkning i regnskabsmæssig henseende, og
• hvorvidt kapitalselskabet skal afholde omkostningerne ved stiftelsen og i bekræftende fald de anslåede omkostninger. Her skal du være OBS på reglerne om kapitaltab. Erhvervsstyrelsens vejledning er (den 10.01.2014) behæftet med fejl, i det den angiver at et selskab med en kapital på kr. 1.000, kan afholde omkostningerne til stiftelsen, blot disse er under kr. 1.000. Dette er forkert under henvisning til SEL § 119. De burde have skrevet under 500,- kr.

Stiftelsesdokumentet skal endvidere indeholde bestemmelser om følgende forhold, hvis der er truffet beslutning herom:

• Særlige rettigheder eller fordele, der skal tilkomme stiftere eller andre,
• indgåelse af aftale med stiftere eller andre, hvorved der kan påføres kapitalselskabet en væsentlig økonomisk forpligtelse,
• at kapitalselskabets årsrapport ikke skal revideres, hvis kapitalselskabet kan fravælge revision efter årsregnskabloven eller anden lovgivning, og
• størrelsen af den del af den tegnede selskabskapital, der er indbetalt på tidspunktet for stiftelse.

2. Vedtægterne

Vedtægterne i iværksætterselskabet skal indeholde oplysning om:

• iværksætterselskabets navn og eventuelle binavne,
• iværksætterselskabets formål,
• selskabskapitalens størrelse og antallet af kapitalandele eller kapitalandelenes pålydende værdi,
• kapitalandelenes rettigheder, m.v.
• kapitalselskabets ledelsesorganer,
• indkaldelse til generalforsamling og
• iværksætterselskabets regnskabsår.

Her ud over kan vedtægterne indeholde en regulering af en række andre forhold. Ved flerejede iværksætterselskaber kunne man således overveje en vedtægtsstruktur, der inkluderer og regulerer en række af de forhold, der eller er omfattet af ejeraftaler. Læs mere herom her.

Iværksætterselskabet kan fravælge revision præcis som et anpartsselskab.

—–oOo—–

Mere om indholdet og retsvirkning af Iværksætterselskabet

Du kan med andre ord det samme i vedtægterne i et iværksætterselskab, som du kan i et anpartsselskab. Vi modtog tilbage i 2013 følgende bekræftelse fra Erhvervsstyrelsen: Der er ingen selskabsretlige begrænsninger for, hvad et IVS kan beskæftige sig med.

1. Hæftelsen:

Hæftelsen i et iværksætterselskab er begrænset til selskabets kapitalgrundlag, præcist som i et anpartsselskab.

Yder iværksætterselskabet en tjenesteydelse, og ifalder selskabet et erstatningsansvar, er hæftelsen altså begrænset til iværksætterselskabets formue på for eksempel 1 kr. Som i et aktie- eller anpartsselskab hæfter aktionærerne og anpartshaverne (kapitalejerne) ikke personligt for kapitalselskabets forpligtelser, men alene med deres indskud.

Det er bl.a. dette faktum, der i visse kredse har skabt debat. Det er endvidere dette faktum, der gør, at de, der handler og indgår aftaler med et iværksætterselskab, må være vågne og sikre sig, at hæftelsen ikke er illusorisk. Det kunne derfor være at stille krav om yderligere sikkerhed fra selskabsdeltagerne, kautioner, virksomhedspant etc.

Januar 2016 holdning: Det er også dette faktum, der har medført, at en række aktører stiller krav om sikkerhedsstillelse før, de gider handle med et IVS. Aktørerne på markedet er jo ikke idioter – de gider ikke give kredit til en aktør, der har 1 krone i kapital. Dette skal du altså have med i dine overvejelser, når du stifter. Du skal endvidere have med i overvejelserne, at der faktisk er flere og flere banker, der siger nej til samhandel med IVS’er, simpelthen fordi de ikke gider. Deres nej udtrykkes i form at etableringsgebyrer på kr. 5.000 for en konto i banken.

2. Forsvarligt kapitalberedskab:

I den forbindelse skal ledelsen i iværksætterselskabet være temmelig opmærksom på, at det grundlæggende princip om forsvarligt kapitalberedskab ligeledes finder anvendelse for iværksætterselskabet. (Det gjorde det ikke for så vidt angår SMBA selskaber, fordi princippet ikke kunne udledes af lovgrundlaget for denne selskabsform. det er bl.a. derfor SMBA afskaffes fra 1. januar 2014.)

Princippet indebærer, at der til enhver tid skal være et såkaldt forsvarligt kapitalberedskab til at opfylde iværksætterselskabets aktuelle forpligtelser efterhånden som de forfalder. Dette princip skal man have for øje, når man afgør, om indskuddet skal være 1 krone eller 10.000 kr. (Og holdningen med erfaring til januar 2016 tilsiger: langt hellere 10.000 kr. end 1 kr.)

Det handler om Selskabslovens § 118:
Direktionen skal sikre, at kapitalselskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde.

Direktionen skal herudover sikre, at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Kapitalselskabet er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Begrebet er uddybet i denne artikel.

Emnet er MEGET VIGTIGT.

3. Forskellige anpartsklasser:

Der er selvfølgelig mulighed for forskellige anpartsklasser, for eksempel forskellige stemmerettigheder mellem ejerne. Med forskellige anpartsklasser, kan man også fastlægger andre rettigheder, f.x. udpegningsret til bestyrelse m.v.
Vil du vide mere – følg dette link..

4. Ledelse:

Man kan vælge – som i et anpartsselskab – for eksempel: direktion, direktion og bestyrelse. I det mindre iværksætterselskab, vil du normalt blot anvende en ledelse, der består af en direktion.

Hvis du overvejer en supplerende ledelse, kan du overveje et advisory board. Det er en god metode til at lære ledelse på, uden at du nødvendigvis behøver “honorere” medlemmer, og ud at medlemmerne behøver være specielt bekymrede for ledelsesansvar.

Læs meget mere om advisory board her.

5. Overdragelse af anparter:

Hvis man vil overdrage anparter i et iværksætterselskab, foregår dette ved en aftale. I min verden er det en vigtig aftale, og godt nok kan man nøjes med en såkaldt “nota”, men man skal altid overveje overdragelsesvilkår nøje. Basalt set kan en simpel aftale udformes. Husk, der skal ske meddelelse til selskabet eller den, der fører ejerbogen, og ejerbogen skal justeres. Samtidig skal du selvfølgelig sørge for registrering i ejerregistreret af ændringen. Sådan gør du det. Eller du vil have hjælp fra os…

Vær OBS på, at du ikke – til en generel kreds – må invitere folk til at at tegne nye anparter i dit iværksætterselskab. Læs mere her.

6. Omsættelighedsbegrænsninger:

Omsættelighedsbegrænsninger er regler i vedtægterne, der begrænser anpartshaverens adgang til “bare” at sælge anparterne i selskabet til hvem som helst.

Det er relevant i vedtægterne, hvis man ikke udformer en ejeraftale.

Er man flere anpartshavere i selskabet, vil man som regel gerne hindre at en medanpartshaveren kan sælge til 3. mand uden de øvrige har haft lejlighed til at købe anparterne først. Denne – til de øvrige tildelte ret – kaldes en forkøbsret. Der kan aftales forkøbsrettigheder, bestemmelser om samtykke ved salg, indløsningsbestemmelser m.v. som i et anpartsselskab.

Husk hvis I er flere altid at overveje en ejeraftale – det er ganske tosset ikke at lave en sådan – så er det bare sagt.

Dedikeret video om ejeraftaler:

Når du bestiller iværksætterselskab gennem os, følger sådanne bestemmelser ikke med som standard i vedtægterne. Sådanne bestemmelser forudsætter konkret rådgivning.

7. Generalforsamling:

Kapitalejernes ret til at træffe beslutninger i kapitalselskabet udøves på generalforsamlingen. I et iværksætterselskab afholdes generalforsamling på præcis samme måde som i et anpartsselskab. Senere behov for bistand i denne anledning. Læs mere her.

8. Afstemninger:

En kapitalejer skal stemme samlet på sine kapitalandele, medmindre vedtægterne bestemmer andet. Medmindre andet følger af Selskabsloven eller kapitalselskabets vedtægter bestemmer andet, afgøres alle anliggender på generalforsamling derfor ved simpelt stemmeflertal. Står stemmerne lige, er forslaget ikke vedtaget. Personvalg samt anliggender, hvor kapitalejerne skal stemme om flere muligheder ved én afstemning, afgøres ved relativt, simpelt stemmeflertal. Står stemmerne lige ved personvalg, skal valget afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet. Generelt foregår afstemninger i et iværksætterselskab, fuldstændigt som i et anpartsselskab.

9. Ejeraftaler:

Der bør mellem flere ejere selvfølgelig indgås en ejeraftale. Man skal dog være opmærksom på selskabslovens § 82: Ejeraftaler er ikke bindende for kapitalselskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen.
Vil du vide mere – følg dette link..

10. Kapitalforhøjelse:

Forhøjelse af iværksætterselskabets kapital kan ske ved 1) tegning af nye kapitalandele, 2) overførsel af selskabets reserver til selskabskapital ved fondsforhøjelse eller 3) udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants.

Beslutninger herom, og forhøjelsen som sådan gennemføres i et iværksætterselskab som i et anpartsselskab. Vil du vide mere – følg dette link..

Henset til at man kan forhøje iværksætterselskabets kapital også gennem fondsforhøjelse medfører – efter min opfattelse – at et IVS Holding må kunne forhøje sin anpartskapital “på det tidspunkt”, hvor et datter IVS har opsparet en 50.000 i samlet sum af anpartskapital og “tvangsopsparing”

11. Fravalg af revision:

Gennemføres i et iværksætterselskab som i et anpartsselskab. Betingelserne for fravalg af revision finder du her:  følg dette link..

Mange ringer i øvrigt og spørger mig, hvad det betyder: Fravalg af revision har ikke noget at gøre med, om iværksætterselskabet skal aflevere regnskab. Et iværksætterselskab skal aflevere regnskab. Fravalg af revision handler om, hvorvidt regnskabet skal revideres af revisor eller ej.

12. Lån fra Iværksætterselskabet til ejerne:

Nej. Det er ganske ulovligt.
Læs mere her.

13. Lån fra ejerne til Iværksætterselskabet:

Ja, det er ganske lovligt.

 —–oOo—–

Kan man stifte et IVS Holding, der ejer et IVS?

Ja, det kan man godt.  Vi har modtaget bekræftelse fra Erhvervsstyrelsen den 13.12.2013: Der er ingen selskabsretlige begrænsninger for, hvad et IVS kan beskæftige sig med. Vær dog opmærksom på, at IVS Holding tillige er omfattet af opsparingsreglen for IVS. Læs særartiklen om,fordele og ulemper i denne anledning her.

Kan man stifte et IVS Holding, der ejer et ApS?

Ja, det kan man godt. Og man får de 50.000 kr. i indskuddet i ApS retur skattefrit. Læs mere herom her.

Dedikeret video om netop denne pointe:

Kan man stifte et IVS Holding, der ejer et A/S?

Ja, det kan man godt.

Det særlige for iværksætterselskaber er, at der alene gælder særregler omkring selskabets kapitalforhold. Herudover gælder der ikke særregler. Det medfører, at et iværksætterselskab kan eje et andet iværksætterselskab, eller for den sags skyld aktier eller anparter i aktieselskaber eller anpartsselskaber.

Reguleringen kommer i et særskilt kapitel 20 a i Selskabsloven. I den forbindelse fremgår det klar af de foreslåede regler, at et iværksætterselskab er omfattet af selskabslovens regler for anpartsselskaber, medmindre andet fremgår af netop kapitel 20 a.

Dette medfører ligeledes, at når der i anden lovgivning, herunder eksempelvis årsregnskabsloven og skattelovgivningen, omtales anpartsselskaber, omfatter det både de anpartsselskaber, der kendes allerede i dag, og den særlige type anpartsselskaber som i denne artikel og i den kommende lovændring benævnes iværksætterselskaber.

Man kan således principielt anvende den samme krone til at stifte først holdingselskabet og herefter Iværksætterselskabet. Der ses ikke begrundelser for at tro, at iværksætterselskaberne ikke kan stiftes efter de sædvanlige regler om såkaldt rullende kapital.

En af pointerne ved et holdingselskab er at kunne opsamle skattefrit udbytte. Det formål kan selvfølgelig ikke opfyldes umiddelbart fra et iværksætterselskab qua det beskrevne ovenfor om, at iværksætterselskabet netop ikke kan udlodde udbytte, sålænge det er et iværksætterselskab.

MEN tænk jer grundigt om.

Iværksætterselskabet bliver jo ikke ved med at være iværksætterselskab. Måske bliver iværksætterselskabet solgt, medens det stadig er iværksætterselskab. Måske bliver det solgt delvist? Måske får det en investor ind, hvorefter det overgår til et anpartsselskab.

I alle disse tilfælde er det en stor fordel at ejer iværksætterselskabet gennem et holdingselskab.

Læs mere om holdingselskaber ved at følge dette link, og se videoen.

Husk lige på, at det jeg beskriver om skattefrit udbytte i nævnte artikel så først gælder, når iværksætterselskabet er overgået til ordinært anpartsselskab.

EKSEMPEL: Hvis jeg skal investere i et anpartsselskab med 40% og indskyde 32.000 kr., så kunne jeg således stifte et iværksætterselskab til 1 kr., låne 32.000 kr. ind i selskabet. Lade iværksætterselskabet investere de 32.000 kr. Lade iværksætterselskabet modtage skattefrie udbytter fra det anpartsselskab, jeg har investeret i. Lade iværksætterselskabet opspare de 25%. Lade selskabet tilbagebetale lånet med de resterende frie midler . Og endeligt lade iværksætterselskabet anvende fremtidige overskud til fortsat “tvungen” opsparing eller lade selskabet tilbagebetale lånet. Senere kan jeg vælge at lade selskabet omregistrere. Og sælges datterselskabet er salget af anparterne skattefrit.

—–oOo—–

Hvordan behandles selskabet skattemæssigt?

Som et ApS.

Et iværksætterselskab er omfattet af selskabslovens regler for anpartsselskaber, jfr. ovenfor,

Dette medfører, at når der i anden lovgivning, herunder eksempelvis skattelovgivningen, omtales anpartsselskaber, omfatter det både de anpartsselskaber, der kendes allerede i dag, og den særlige type anpartsselskaber som i denne artikel og i den kommende lovændring benævnes iværksætterselskaber.

Med andre ord kan / skal følgende oplyses:

• iværksætterselskabet betaler helt almindelig selskabsskat af iværksætterselskabets indkomst – 22% i 2016.
• iværksætterselskabet kan modtage skattefrie udbytter, hvis iværksætterselskab for eksempel anvendes som holdingselskab og ejer anparter i andre iværksætterselskaber, anpartsselskaber eller aktieselskaber. (Forudsætningen for at modtage udbytte fra andre iværksætterselskaber fremgår ovenfor.)
• anparter i et iværksætterselskab kan sælges skattefrit, hvis anparterne sælges af et kapitalselskab og ikke af en person (dvs. et andet iværksætterselskab, et anpartsselskab eller et aktieselskab).
• Hvis iværksætterselskabet ejer et andet iværksætterselskab, eller anparter eller aktier, kan disse andele sælges skattefrit for iværksætterselskabet.
• iværksætterselskabet kan / vil indgå i helt ordinær sambeskatning med moderselskaber / søsterselskaber, hvis man for eksempel har et iværksætterholdingselskab, der ejer to iværksætterselskaber. Mere om sambeskatning finder du her.

—–oOo—–

Hvornår kan jeg stifte et IVS / Stifte et Iværksætterselskab?

Det kan du nu, og du får bistand fra mig ved at følge dette link..

—–oOo—–

Hvad kan jeg bruge det til?

Du kan bruge det til

• driftsselskab
• til ejerskab af immaterielle rettigheder
• til ideselskab
• Som holdingselskab fra IVS, ApS eller A/S

IVS som holdingselskab:

Jeg ser en særlig fordel i anvendelsen af IVS-selskabet som holdingselskab. Hvis jeg stifter et anpartsselskab i dag med holdingselskab, så anvender jeg oftest reglerne om rullende kapital. Det betyder, at jeg indskyder kr. 50.000 (kapitalgrænsekravet fra 01.01.2014) i holdingselskabet, hvorefter det selskab (efter registrering) stifter driftsselskabet ApS ved indskud af de samme kr. 50.000.

Fint. Jeg har altså anvendt topbeskattet opsparing på kr. 50.000 til “min koncern” og disse midler er bundet.

Hvis nu jeg anvender et IVS som holdingselskab til 1 kr. Så kan jeg låne restmidler ind til IVS-holding. Herefter stifter IVS-Holding datter ApS, der senere – efter skat (på pt. 25% [14.12.2013]) udlodder udbytte til IVS-Holding, der efter “tvangsopsparing” tilbagebetaler mit lån til IVS-Holding til mig – skattefrit. I eksemplet ovenfor “binder” jeg de topbeskattede midler til koncernen. I dette eksempel, får jeg dem retur. Jeg får opbygget kapitalen i min koncern på et lovligt indlån.

Læs endelig denne særartikel.

Ulemper: Lånet mellem mig og mit holding skal forrentes. Rentefradraget i IVS-holding kan trækkes fra qua såkaldt sambeskatning med datterselskabet. Renteindtægten hos mig, skal jeg huske at selvangive.

Ulempe II: Hvis alt ender i kaos og konkurs. Hvis jeg stifter holding med 50.000 opnår jeg tabsfradrag på anparterne i holding. Dette fradrag glipper i indlånsmodellen.

PS: Skal du stifte aktieselskab, så er fordelen selvsagt endnu større. Er I flere, er det oplagt med hver sit IVS, hvorefter man indlåner svarende til kapitalen i det fælles underliggende driftsselskab ApS.

Dedikeret video om holdingselskaber finder du her:

Du må gerne link til denne artikel eller indlejre videoer på dit eget website. Blot du anvender kilde henvisningen i adressefeltet i din browser.